Snak

Mere indhold efter annoncen
Emerson, Tomori m.fl. sås efter pausefløjt diskutere og gestikulere - ikke aggressivt, men de havde alle meget på hjertet, lad mig sige det på den måde. Jeg synes også spillet bærer præg af, at der er nogle aftaler, der ikke sidder, hvor de skal. Man må håbe, at det er netop de uenigheder, de diskuterede.
San Siro il mio destino
Og så vil jeg i øvrigt sige, at Milan burde være i stand til at finde en balance mellem tjubang-fodbold og så det fedtspilleri, de leverede i de sidste 30 min. De spillede tydeligvis efter et uafgjort resultat, og den indstilling er meget problematisk.
San Siro il mio destino
Alt for stor respekt for Atalanta. Desværre går meget af Milans spil i stykker, da Pulisic udgår, og den manglende bredde skinner igennem.

Fonseca greb kampen fint an fra start, men Milan kom ikke rigtig ud til anden halvleg. Maignan havde nærmest mere boldbesiddelse end flere af de offensive spillere.

Top4 er langt væk, og det skal have konsekvenser. Jeg håber, ledelsen får sparket, eller rollefordelingen ændres. Furlani må koncentrere sig om økonomien, Moncada må hense sig til sin tidligere rolle som talentchef, og Zlatan kan være maskot. Han har ikke evnerne til at styre den sportslige ledelse.
Emerson, Tomori m.fl. sås efter pausefløjt diskutere og gestikulere - ikke aggressivt, men de havde alle meget på hjertet, lad mig sige det på den måde.

Du taler om total taktisk rådvildhed. Det er et billede jeg på ingen måde kan genkende.
Men det kan jo også bare være et spørgsmål om min manglende forståelse for taktiske aspekter.

Kan du ikke beskrive, hvordan du mener det kom til udtryk i selve kampen? Og dertil, hvad Fonseca skulle have gjort anderledes.
Alt for stor respekt for Atalanta.

Er virkeligheden ikke, at man netop får ørene i maskinen, hvis man ikke viser stor respekt for Atalanta?

Spørg bare Xabi Alonso, der blev kørt over i EL-finalen. Vel at mærke eneste kamp de tabte i hele sæsonen.

Personligt synes jeg Moratas forklaring er spot on; når man spiller mod de bedste hold, skal man være klar i alle situationer.

Ved første mål står Thiaw i ingenmandsland og har slet ikke øje på CDK.
I parentes bemærket, mener jeg oplagt der er frispark i situationen. Belgieren skubber Theo ned med begge hænder.
Det må man selvfølgelig ikke, uanægtet om udfaldet af den duel ville være det samme 99 af 100 gange.

Ved det andet mål, står Emerson, vanen tro, blot og kigger fodbold.

Det er helt tydeligt, at han er virkelig dårligt skolet. Det er børnelærdom, at man orienterer sig i rummet bag sig, men Emerson kigger bare på bolden.

Top4 er langt væk, og det skal have konsekvenser.

Det er vel også lidt af et stretch (?)

Både Fiorentina og Lazio mangler at møde tre af fire hold fra top4 i tabellen i første halvdel af sæsonen. Det er vel umiddelbart overvejende sandsynligt, at de kampe smider nul til to point af sig.

Juventus er fire point foran os, men ligner, i mine øjne, ikke et hold i fremgang.

Ift UEFA ranking, ligger Italien også fortsat rigtig lunt i svinget. Spanien, der er næste i rækken, bliver ikke just hjulpet af et Real Madrid hold i krise og Girona, der ligner et one hit wonder.

Det ligner et sandsynligt scenarie, at både Inter og vi, kan kvalificere os direkte blandt de otte bedste.
Opta har beregnet, at 16 point giver 98% sandsynlighed for direkte kvalifikation til næste runde, mens 17 og 18 point skulle være en statistisk sikkerhed.

Inter har godt nok en svær udekamp i Leverkusen, men møder også Sparta i Prag og Monaco hjemme. Med de 13 point de allerede har hentet, burde det være overvejende sandsynligt, at de sikrer til videre kvalifikation.

Vi har hentet 10 point indtil videre, men møder Røde Stjerne og Girona hjemme i de næste to kampe, mens vi slutter af i Zagreb mod Dinano.

Det bør kunne smide mindst seks point af sig.

Atalanta er på 11 point, men har et meget svært program. Allerede tirsdag møder de Real Madrid i Bergamo og har derefter Sturm Graz, mens de slutter af i Barcelona.

Som Real spiller for tiden, er det bestemt ikke umuligt, at Atalanta henter tre point og dermed vil en hjemmesejr over Sturm graz og give dem de seks point, der (statistisk set), vil sende dem direkte videre.

Lidt sværere ser det ud for Juventus. De har otte point i skrivende stund, man har både Man City og Benfica i de tre sidste kampe - dog begge i Torino. Dertil Club Brugge på udebane.

Opta vuderer dog, at chancerne for en plads blandt de 24 bedste (og dermed playoff) er 99% ved 10 point og 100% ved 11 point.

Dermed ligner det, at Italien også i denne sæson, styrer sikkert mod en femte CL-plads.

Nuvel, det skal ikke være Milans mål, at spille sig i top5, men man må også bare anerkende, at både Inter, Atalanta og Napoli spiller virkelig godt for tiden.

Jeg mener også det er vigtigt at huske på, at Serie A altid har været en liga (Juventus-årene fratrukket) med mange bejlere til titlen. Det er, som jeg ser det, også det der fortsat gør Serie A attraktiv.

I de otte gyldne år under Sacchi og Capello (de bedste Milan-hold i historien), blev det også til to 2. pladser, en 3. plads og en 4. plads.

I otte sæsoner med Carletto, blev det kun til ét mesterskab, mens det bød på to 2. pladser, to. 3. pladser, to 4. pladser og en 5. plads.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Er virkeligheden ikke, at man netop får ørene i maskinen, hvis man ikke viser stor respekt for Atalanta?


For meget respekt forstået på den måde, at Milan skal turde spille sit eget spil. Milan turde slet ikke spille bold efter pausen og lod Maignan varme bolden lidt for meget. Fonseca siger det også selv, at Milan ikke formåede at bruge Morata og Leao.

Reijnders havde enkelte gode bolde i dybden, men han fylder simpelthen for lidt defensivt centralt. Milan skal overveje ham i den mere offensive rolle, som Pulisic indimellem har spillet og så skal Bennacer eller en ny mand spille dobbelt pivot med Fofana.

Atalantas første mål kommer efter et tåbeligt frispark af Musah. Han er slet ikke intelligent nok en spiller.

Jeg lagde ikke mærke til Thiaw på indlægget, men en mere årvågen Theo havde måske været bedre forberedt på CDK. Han er skuffende dårlig i de defensive aktioner, hvorimod han offensivt leverer stabilt.

Jeg vil ikke give skylden på Emerson. Lookman rykker hurtigt på Kolasinacs hovedstød. Jeg bliver så frustreret over at se, hvor ringe Milan er på de defensive dødbolde. Zoneopdækningen virker i hvert fald ikke. Kolasinac må ikke så nemt og uhindret heade bolden videre på forreste stolpe. Det var der, Abraham skulle have stået.

Top4 er svær, fordi alle konkurrenterne præsterer bedre end Milan.
"Men det kan jo også bare være et spørgsmål om min manglende forståelse for taktiske aspekter."

Nu kender jeg jo ikke noget til hverken din eller Hans Bjerg Pedersens bedstemors taktiske forståelse, men den diskussion efter 1. halvleg - du siger du ikke så den? - lignede en flok spillere, der var uenige om meget. I min ydmyge vurdering ikke et sundhedstegn.
San Siro il mio destino
For meget respekt forstået på den måde, at Milan skal turde spille sit eget spil.

Men det er netop pointen. Leverkusen spillede deres eget spil, og blev kørt midt over.

I mit univers findes der ikke et hold i europæisk fodbold, der er bedre til at stresse modstanderne. Vi så det samme med Liverpool under Klopp.

Dermed må man også acceptere, at man ikke nødvendigvis bare kan "spille sit eget spil".
Hele Atalantas strategi er jo lagt op på, at stresse modstanderne højt på banen. Det kommer omvendt med en vis risiko, hvorfor kun Udinese har lukket flere mål ind i top 10.

Det er også ok, at give modstanderen kredit.

Reijnders havde enkelte gode bolde i dybden, men han fylder simpelthen for lidt defensivt centralt.

Hvad er det du forventer af spillerne? De skal have kreativitet som Pirlo og defensive egenskaber som Desailly?

Fonseca har gået for en 3-mandsmidtbane, med to kreative, omend arbejdsomme, 8ere. Det mener jeg giver rigtig fin mening, når man samtidig bruger Musah på kanten i en defensiv rolle.

Atalantas første mål kommer efter et tåbeligt frispark af Musah. Han er slet ikke intelligent nok en spiller.

Igen oplever jeg det anderledes.
Musahs rolle indebærer, at være aggressiv på Lookman. Dermed må man også acceptere nogle frispark.

...men en mere årvågen Theo havde måske været bedre forberedt på CDK.

CDK bruger jo Theo til at sætte af. Hvad skulle han dog gøre anderledes? Igen må man bare spørge, hvad VAR dog skal bruges til.

Jeg vil ikke give skylden på Emerson.

Fair nok. Men det vil jeg. Det må altid være hans job, at orientere sig i rummet bag sig. Han har, kort og godt, ingen ide om hvor Lookman er.
Jeg anser det som helt elementært, at man orienterer sig.

Jeg bliver så frustreret over at se, hvor ringe Milan er på de defensive dødbolde. Zoneopdækningen virker i hvert fald ikke.

Altså, vi har indkasseret fire mål fra standardsituationer i ligaen. Det er fx færre end Inter.
Jeg mener umiddelbart det er noget af en overdramatisering, at kalde det et generelt problem.

Dernæst må man jo også lige forholde sig til årsagssammenhæng.
At hhv Thiaw og Emerson står og kigger fodbold, kan jo ikke implicit tilskrives opdækningsinstrukser. Jeg tvivler i hvert fald på, at det er noget Fonseca har bedt dem gøre.
...lignede en flok spillere, der var uenige om meget.

Der er vel næppe noget odiøst i, at spillere diskuterer taktiske aspekter (?)

I min ydmyge vurdering ikke et sundhedstegn.

Du taler om total taktisk rådvildhed, hvilket umiddelbart ikke har noget at gøre med en måske/måske ikke diskussion i pausen.

Jeg savner fortsat at høre, hvordan det kom til udtryk, at holdet var totalt taktisk rådvilde.
Når noget er så gennemgribende et problem, som man må forstå på dig det er, så er det vel ikke svært, at komme det bare en smule nærmere... (?)
Men det er netop pointen. Leverkusen spillede deres eget spil, og blev kørt midt over.


Milan spillede ikke sit spil i hverken første eller anden halvleg. I første halvleg var det klogt spil, men med udskiftningen af Pulisic døde den plan. Spillerne kom slet ikke ud til anden halvleg.

Det er også ok, at give modstanderen kredit.


De vandt fortjent og spillede godt, men de kan hurtigt komme til at se gode ud, når man spiller på deres præmisser.

Hvad er det du forventer af spillerne? De skal have kreativitet som Pirlo og defensive egenskaber som Desailly?

Fonseca har gået for en 3-mandsmidtbane, med to kreative, omend arbejdsomme, 8ere. Det mener jeg giver rigtig fin mening, når man samtidig bruger Musah på kanten i en defensiv rolle.


Det kommer an på modstanderen. Mod en power-modstander som Atalanta er det for tyndt med Reijnders-Fofana-Pulisic. Der mangler en muskelmand ved siden af Fofana. Desværre er Musah og RLC ikke gode nok til at spille de roller. Vi kan håbe, at Bennacer kommer tilbage i god form.

Igen oplever jeg det anderledes.
Musahs rolle indebærer, at være aggressiv på Lookman. Dermed må man også acceptere nogle frispark.


Tja. Der er flere måder at gøre det på, og målet de scorede til 1-0 på, var i mine øjne et dumt frispark. Han virker ikke til altid at slå hjernen til, når han presser eller sågar har bolden for fødderne. Jeg synes ikke, han er Milan-materiale.

CDK bruger jo Theo til at sætte af. Hvad skulle han dog gøre anderledes? Igen må man bare spørge, hvad VAR dog skal bruges til.


Det er en 50/50-kendelse. Begge dele kan forsvares. Situationen kan også tolkes sådan, at CDK bare hopper højest, fordi han er på forkant, hvorimod Theo er et splitsekund efter og bliver overmatchet. Det er en svær situation for en forsvarer, men det er dumt at lade Theo stå med CDK. Han kan på ingen måde matche ham i luften, hvis belgieren springer først.

Fair nok. Men det vil jeg. Det må altid være hans job, at orientere sig i rummet bag sig. Han har, kort og godt, ingen ide om hvor Lookman er.
Jeg anser det som helt elementært, at man orienterer sig.


Selvfølgelig skal han orientere sig. Han burde have reageret hurtigere, men det er en svær bold at forsvare, med mindre han ved, at Kolasinac vinder den bold på forreste stolpe. Lookman er bare en klassespiller.

Jeg mener umiddelbart det er noget af en overdramatisering, at kalde det et generelt problem.


https://www.youtube.com/watch?v=tD6eUQntrJ8

Måske ikke et generelt problem, men prøv se hvor Theo koger ved deres andet mål. Han går helt galt af det hjørnespark, selv om han har til opgave at markere Kolasinac. Theo er bare for dyr en spiller defensivt. Cash in på ham til sommer. Hvis Real snupper Davies, kan det åbne op for, at Bayern vil hente Theo.
Annonce