Jeg vil sige både og, da x procent antal af indtægterne fra Tonali er forvaltet flot, mens det har været skidt med andet.
Det handlere om, at Tonali skulle være erstattet af fire breddespillere. Det mener jeg ikke er tilfældet.
Theo måske det samme i forhold til attitude, og hvad han kan indbringe.
Det oplagte ville umniddelbart være, at satse på at bridge en aftale. Dermed kan man håbe på, at Theo tager samme positive vej som Leao. Og hvis ikke, står man ikke med en truende Bosman 18 måneder ude i horisonten.
Pavlovic virker fejlcastet.
Jeg ville ikke være overrasket, hvis Pavlovic udelukkende er hentet som det næste guldæg fra RB Salzburg.
Jeg har i hvert fald meget svært ved at se koblingen til rollebeskrivelsen for en stopper i Fonsecas koncept.
Jeg ved ikke med Terracciano.
Han har været en regulær skandale som venstre back. Omvendt synes jeg faktisk han gjorde det godt som pivot. Efter kampen udtalte han da også, at det faktisk er hans favoritposition.
Emerson Royal bliver svær at sælge.
Som min far altid siger; den sidste idiot er ikke født endnu.
Men du har naturligvis ret. Der er vel næppe en spiller der har passet bedre på beskrivelsen "katten i sækken", siden Man Utd hentede Bebé.
Som jeg ser det, er han så elendig, at han bare må ud af truppen så hurtigt som muligt.
Loftus-Cheek trækker en ret høj løn og bidrager ikke tilstrækkeligt.
Jeg synes han er en lidt pudsig historie. Han har, efter min mening, fungeret ganske fint som pivot. Men han fungerer ikke længere fremme på banen (ift Fonsecas koncept).
eg er spændt på, om Bennacer kan genfinde formen.
Man må spørge, hvad hans rolle skal være. En spiller med Bennacers topniveau, skal være starter.
For mig at se, fungerer vores midtbane bedst med Fofana på 6eren og Reijnders og Pulisic som de to 8ere.
Men det må nødvendigvis henvise Bennacer til en rolle som reserve.
Alternativt skal man smide Pulisic tilbage på kanten, men det er ikke der Fonseca synes han er bedst.
Jeg forstår ikke, hvorfor Fonseca ikke giver Camarda chancen lidt oftere.
Knægten er 16 år og jeg tror det er vigtigt, at man udvikler ham i det rette tempo. Han skal have kontinuerlige chancer, men en rolle som starter, synes jeg er for tidligt.
Det ville dog helt oplagt, være populært blandt fans.
Chukwueze er for meget fugl eller fisk. Jeg kan ikke forstå, at man som professionel fodboldspiller kan svinge så meget i niveau.
Til Chukwuezes forsvar synes jeg hører, at hans kompetencer simpelthen er mismatchede ift en klub som Milan - og måske også Serie A generelt.
Den gode nigerianer er rigtig god, når han har bagrum at løbe i. Det har han bare meget sjældent og dermed bliver det ofte til det obligatoriske træk ind i banen og et indlæg til boksen, der sjældent fører til noget.
At han typisk har en back bag sig, med spilintelligels som en trillebør, gør det selvsagt heller ikke lettere.
Der mangler en startende 9´er med Morata...
Morata har i hvert fald ikke været den nye Giroud man håbede på.
Efter han blev signet, så jeg et interview, hvor han talte om kampen med/mod depression. En tilstand han altså befaldt sig i, da man signede ham.
Og omend jeg har al mulig sympati med Morata, så er det fandme skidt arbejde. Det er jo, med al respekt, at hente en skadet spiller.
Hvis Cardinale virkelig er seriøs omkring et vindende projekt, mener jeg man skal sætte alle sejl ind på Osimhen.
Han har ét år tilbage på sin kontrakt, når han vender retur til Napoli til sommer og det ligner, at der er 0% chance for en forlængelse.
Der vil helt sikkert være større klubber end os i spil. Barcelona skal fx erstatte Lewandowski.
Og herunder er spørgsmålet også, om ikke Osimhen har større ambitioner end Serie A.
Men altså, det havde han også i sommer og nu spiller han i Galatasaray.