Man må jo stille spørgsmålet, om det var det rigtige at skille sig af med Pioli.
Det mener jeg, med al respekt, ikke der kan stilles spørgsmålstegn ved.
Pioli har kontinuerligt famlet på det taktiske plan i hele hans Milan-tid. For at komme med et par nedslagspunkter;
I 20/21-sæsonen havde han fundet et meget brugbart koncept, der byggede på nogle relativt simple præmisser. Højresiden balancerede den defensive balance sammen med Kessíe, Zlatan faldt ned i banen som target man og venstre wing blev reelt førsteangriber (simplificeret).
Det system fungerede dog udelukkende, fordi vi netop havde en spiller som Zlatan. Efter Zlatans skade, spillede Pioli dog videre på samme måde, selvom det ingenlunde fungerede med hhv Leao og Rebic i 9er-rollen.
Halvvejs i sæsonen førte vi ligaen med to point ned til Inter. Ved sæsonafslutning, kunne Inter lade sig krone som mestre med hele 12 point ned til os.
En regulær nedsmeltning, jeg først og fremmest tilskriver Pioli.
I 21/22 sæsonen, skulle Kessíe så pludselig til at være 2-vejsspiller. Noget han slet ikke magtede. Han gik fra at være, efter min mening, blandt verdens bedste balancespillere, til at være middelmådig.
I sidste halvdel af 21/22 sæsonen, faldt han så over et koncept der virkede, der endda gav os scudettoen, bl.a. via en helt fantastisk defensiv.
Af uforklarlige årsager, ændrede han det koncept i den kommende sæson. Vi gik fra mestre til en 4. plads, med hele 20 point op til Napoli. Og vi kom udelukkende i CL, grundet en skrivebordsdom til Juventus.
Samtidig gik vi fra bedste forsvar til det at være undefor den bedste tredjedel i ligaen.
Sidste sæson hentede vi en fin 2. plads. Det skal dog ses i lyset af, at vi sluttede med hele 19 point op til Inter og ikke mindst, at mange af konkurrenterne sejlede. Ikke desto mindre, lukkede vi hele 49 mål ind, hvilket var i den dårligste halvdel i ligaen.
EDIT: den manglende kultur, navnlig efter udfasningen af Zlatans og Kjærs impact, mener jeg også er meget væsentlig at pointere.
Pioli skal selvsagt have en del af kreditten for mesterskabet. Det var dog med en pointtotal, der sjældent ville være nok til en samlet sejr. Og som jeg mange gange har skrevet, mener jeg også mesterskabet, i nogen udstrækning, kom i hus på trods af Pioli.
Jeg mener dog også det er rimeligt at nævne, at han har lidt lidt under samme problemer som Fonseca, ift en afkobling mellem ønskede spillere og indkøb.
Derfor når jeg også 100 ud af 100 gange frem til, at fyringen af Pioli var det rigtige at gøre. Man kan dog omvendt, med rette, stille spørgsmålstegn ved om Fonseca var det bedste valg til at efterfølge ham.
Faktum er bare, at vi står et langt værre sted nu, end vi gjorde inden sommerpausen.
Det må komme an på, hvad man måler på og hvilke præmisser man opstiller.
Jeg mener også spørgsmålet bør være et andet. Ville vi stå et bedre sted på nuværende tidspunkt, med Pioli ved roret?
Jeg har selvsagt ikke evnen til at udforske paralleluniverser, men det er min klare forventning, at Pioli ikke havde gjort det bedre end Fonseca på nuværende tidspunkt.
Omvendt mener jeg Fonseca oplagt har taget nogle nødvendige kampe med den generelle kultur og specifikt med nøglepersoner som Leao, Theo, Tomori m.fl.
Det mener jeg er rimeligt at konkludere, at Pioli aldrig havde gjort.