Var der problemer sidste år og tidligere med kultur?
Det mener jeg er helt oplagt. Både Leao og Theo er jo også blevet buhet ud af egne fans, for deres attitude på banen.
Med Zlatan og Kjær i truppen, havde man reelle senatorer, der kunne drive en kultur "indefra". Det har altid været min holdning, at Zlatans største værdi, har været som kulturskaber.
I hans første periode i klubben. blomstrede spillere som Nocerino og KPB - spillere der aldrig før eller siden, har vist niveau der bare nogenlunde matchede det de viste i den tid i Milan.
Med Zlatan og Kjær væk, har der været nul lederskab i truppen. Og det er heller ikke kommet fra bænken.
Og når en træner så udnævner de dårlige ledere som netop ledere, er han selvfølgelig ansvarlig for den dårlige kultur.
Var det nødvendigt at tage et opgør og have offentlige konflikter med både Leao og Theo ?
Det kommer lidt an på, hvad man gerne vil opnå.
Fonseca kunne selvfølgelig sagtens have fortsat med en "do your thing" management strategi ift Leao, Theo m.fl. og håbe på, at holdet kunne skabe resultater baseret på individuelle kvaliteter og indsatser.
De sidste to sæsoner har det dog efterladt os hhv 20 og 19 point efter vores erklærede mål.
Min personlige holdning er, at en strategi der baserer sig på individuelle kvaliteter, ikke er forenelig med en klub med Milans begrænsede økonomi.
Man kan måske opnå resultater, hvis man hedder Real Madrid eller PSG, men en klub som Milan må bero på noget andet.
Jeg har brugt en del tid på at rose naboerne. Jeg mener de er klasseeksemplet på, hvad en trup med en klar strategi og en stærk kultur kan gøre.
Efter min ydmyge mening, er de og Liverpool, de to stærkste hold i Europa over de seneste par sæsoner.
Men har de også Europas bedste spillere? Det bliver selvfølgelig hurtig en meta-diskussion, da man jo ikke kan have et af de bedste hold, uden at spillerne præsterer derefter.
Men hvis nogen, for et par sæsoner siden har påstået, at spillere som Darmian, Acerbi og Mkhitaryan (i deres karrieres efterår), samt Dimarco, Hakan m.fl. ville spille nøgleroller på et af Europas bedste hold, havde jeg helt sikkert fået min morgenthe galt i halsen.
For mig at se, er det netop kulturen i klubben, der tillader den enkelte spiller, at præstere på højeste niveau.
Eller som Maldini udtalte efter CL-sejren i 2003. Milan har ikke de bedste spillere i verden, men vi har det bedste hold i verden.
Dette favner naturligvis bredere end, hvordan træneren håndterer de enkelte spillere. Men jeg ser det som en nødvendighed, at man i en klub som Milan, vægter ting som kultur og lederskab ekstremt højt, hvis man vil nå sine mål.