Snak

Mere indhold efter annoncen
Hvis Conceicao for alvor skal lykkes i Milan, mener jeg man må være kosekvent i at give ham en trup, der matcher hans koncept.


Det var min pointe i forhold til at give træneren en lang kontrakt, såfremt ledelsen tror på, at han er den rette. Skal Conceicao blive en succes, skal han også have sin ´egen´ trup mere eller mindre.
Hvor meget mon ledelsen fortryder Emerson ind Kalulu ud nu? Det må simpelthen være den mest hjernedøde handling lavet af en storklub de sidste mange år. Håber da ved gud de takker ja, og at rygterne er sande.
Tomori har sagt nej til Juve, desværre. Kalulu er så godt integreret i Juve, at et håb om comeback i Milan er urealistisk. Komplet hjernedødt.
Nej ham ser vi ikke i en Milan trøje igen, han har været bedre end samtlige af vores stoppere denne sæson. Juventus må fryde sig over den aftale, og vi ligner idioter.
Skal Conceicao blive en succes, skal han også have sin ´egen´ trup mere eller mindre.

Det synes jeg er meget svært, at være uenig i. Også i et bredere perspektiv.

Men det er nok i særdeleshed sandt for Conceicao, der, i væsentlig udstrækning, er det man ville kalde "koncepttræner".

Heldigvis synes jeg dog vi har en del spillere, der passer godt på det vi tidligere har set fra Conceicaos hold.

Umiddelbart synes jeg en sammenligning med hans foretrukne hold i sidste sæson i Porto, er mest oplagt (4-2-3-1).

Keeper: her har Diogo Costa i flere sæsoner været Conceicaos foretrukne og profilmæssigt er der mange ligheder til Maignan.

Backs: Wendell og Joao Mario var de mest benyttede og jobbeskrivelsen er knap så ultimativ, som vi mange gange har set navnlig venstre back i Milan. Typisk skubbede de op og spillede på linje med den centrale midtbane og overlaps var ikke umiddelbart en del af deres arbejdsopgaver.

Personligt anser jeg dog, at Theo har taget meget store skridt ift de defensive pligter over de seneste sæsoner og derfor ser jeg ha passe fint ind. Det samme kan selvsagt siges om Walker, hvis han, som forventet, kommer til.

Her synes jeg bredden er ok for nuværende. Calabria har i hvert fald den taktiske intelligens til at udfylde rollen og Bartesaghi bør også snart være moden til mere bold.

Stoppere: Pepe og Cardoso fik flest minutter i sidste sæson og der er næppe nogen af de to der vinder OL guld i 100m distancen. Til gengæld er de begge dygtige i placeringsspillet.
Dermed synes jeg også let der kan trækkes nogle paralleller til Gabbia og Thiaw.

Bredden er dog et problem. Tomori viser fortsat hans begrænsninger og jeg mener ikke, han passer på betegnelsen af en Conceicao-stopper.

Og Pavlovic gøre det i hvert fald slet ikke.

Cristhian Mosquera står relativt højt på min ønskelidt.

Central midt: denne bestod af en bolderobrer (Varela) og en dyb playmaker (Nico). Her er det heller ikke svært, at oversætte det til Fofana og Reijnders.

Igen synes jeg dog det ser tyndt ud ift bredden. Kan Bennacer spille den dybe playmaker-rolle? Tja, det kan han jo godt. Men jeg synes også han flakker (for) meget og jeg frygter lidt for balancen.

Der findes dog intet reelt alternativ til Fofana. Jeg havde tidligere nogle forventninger til Musah på den position, men jeg må jo nok æde mine ord. Han er simpelthen for uskolet og træffer for mange dumme beslutninger. Det dur ikke så tæt på eget mål.

Frendrup nævnes flittigt som et alternativ og det ser, i min verden, fornuftigt ud.

Wings/offensiv midt: Pepê var sæsonens mest benyttede spiller, mens Galeno og sønnike Conceicao var foretrukket i det led sammen med ham.
De to brasilianere vekslede en del (også under kampene) ift venstre wing og den offensive midt, mens Conceicao altså var foretrukket på højre wing.

I modsætning til i Milan, hvor navnlig venstre wing (Leao) ofte trækker meget centralt i banen, holdt Portos wings typisk bredere positioner.

Og fælles for alle tre i den kæde, så er de virkelig dygtige presspillere.

Jeg vil virkelig gerne se Chukwueze lykkes i Milan. Om han kan det, er jeg dog mere i tvivl om. Men jeg synes det giver mening, at give det et skud.
Som jeg ser det, bør han i hvert fald kunne bidrage til presspillet.

Centralt synes jeg Pulisic er et interessant bud. Som jeg har skrevet mange gange, er jeg helt på linje med Fonseca i hans betragtninger ift hans position.
Captain America er både en intelligent og arbejdssom spiller, der også har teknikken til at kunne score en del mål fra en lidt dybere position.
Om man så kalder det 10er eller seconda punta, går jeg ikke så meget op i.

På venstrekanten har jeg allerede givet mit besyv. Jeg synes Leao er en fantastisk spiller, men ift Coneicaos koncept, er der altså flere ting der rammer forbi skiven.
Dels synes jeg Leao er bedst, når han tager en central position, men først og fremmest handler det om hans bidrag til det overordnede koncept.

Jeg tvivler på, at vi sælger Leao i dette vindue, men jeg ville ikke blive overrasket, hvis det skete til sommer.
Og ja, så kunne man jo se på Pepê. Det ville være oplagt.

Her er det også virkelig sløjt med alternativer. Jeg ser dog en oplagt mulighed for at få Liberali spillet ind som alternativ på 10eren.

EDIT: jeg glemte naturligvis Jimenez. Real Madrid har dog oen tilbagekøbsklausul på latterlige €9m i 2025, hvilket stiger til €12m næste år.
Hvorfor vi skal være rugekasse for Real Madrid spillere (for peanuts), lærer jeg aldrig at forstå.
Måske nogen i ledelsen har glemt, at det ikke er Frosinone de er ansat i...

Det ligner dog en kæde, hvor der er behov for investeringer.

Man kan i den forbindelse nævne, at vi jo har en vis Saelemaekers rendende rundt i Roma.
Han ligner en noget nær perfekt Conceicao-spiller. Det ligner dog også, at klubben vil cashe ind på ham.

Angriber: den position sad Evanilson på. Her ser jeg egentlig også et væsentligt overlap i kompetencer ift Morata (og på sigt Camarda).

Navnlig Morata skal dog spille meget tættere på modstanderens mål, end det hidtil har været tilfældet.

Her synes jeg sådan set også det ser fint ud. Lad Morata være førsteangriber, med Camarda som den primære backup.
Tammy er en klassisk Jack of all trades og bør sendes retur til hovedstanden senest til sommer. Også gerne før, hvis man kan finde en ny destination til ham.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Lidt nyt fra Milanello og omegn.

Først og fremmest har klubben bekræftet, at man er blevet enige med Ballo-Toure om en ophævelse.
Manden der blev foretrukket fremfor Kerkez, fordi Maldini gerne ville øge gennemsnitsalderen i truppen. Ak ja.

Men nu sparer vi da et halvt års løn.

Og så skulle Donationen lige se, om han, her på falderebet, kunne forpure Jovic´ skifte væk fra klubben, ved at flæske ham fuldstændig hovedløst til træning.
Men selv ikke det kunne han lykkes med og Jovic meldes uskadt ved episoden.
https://football-italia.net/soule-milan-roma-saelemaekers-deal/

Jeg er lunken ved denne potentielle byttehandel. Soulé har ikke rigtig vist noget og jeg vil foretrække at beholde Saelemaekers.
Der er i hvert fald godt gang i rygtebørsen.

Noget jeg hæfter mig ved er, at der er rigtig mange navne der nævnes ift wingpositionerne og/eller en scorende 10er.
Alt fra Rashford til Joao Felix, Nkunku, Soule, Darwin Nunez, Soule osv.

Og ja, meget af det er selvfølgelig rygter. Men det forekommer mig også, at det netop er positioner, hvor Conceicao har udbedt sig noget andet, end det han pt har at arbejde med.

Som jeg ser det, handler det, først og fremmest, om at kunne implementere sit preskoncept.
Pavlovic har desværre sagt nej til Fenerbahce, så de går efter Skriniar i stedet.
Walker tæt på at være en done deal. Så ryger Emerson forhåbentligt. To af Florenzi, Calabria og Teracciano må gerne følge trop.
Annonce