Jeg håber, Conceicao går all in med Leao, Felix, Gimenez og Pulisic i aften.
Jeg må indrømme, at jeg er noget mere lunken ved en sådan
all out attack tankegang. Ikke mindst fordi vi så rykker vores næstmest scorende spiller ned som 6er. Læg dertil, at vores venstre back hedder Theo, hvilket gør det ret svært at gennemskue, hvordan vi skal holde balance.
Som udgangspunkt vil jeg påstå, at Felix og Leao bør være hinandens alternativer.
Ingen af dem er specielt arbejdsomme - Felix dog mere end Leao.
Isoleret set, kan det sagtens gå, at have én af dem i en mere central rolle, hvor det område de skal dække, er noget mere begrænset, end hvis de spillede på kanten.
Men med begge to, tror jeg vi kommer til at lide defensivt.
Jeg går, som bekendt, ikke vildt meget op i formationer. Det handler mere om de roller og de kompetencer de enkelte spillere har i forskellige faser.
Og så handler det selvsagt om at få det bedste ud af de spillere der er til rådighed.
Personligt ser jeg Reijnders som vores mest oplagte bud på en regulær superstjerne. Han har både talent og en fuldt ud professionel indstilling.
Dermed ville jeg også have specifik fokus på, at få mest muligt ud af ham.
Som jeg ser det, skal han have en fri kreativ rolle, hvilket så igen skaber nogle krav til spillerne omkring ham. Både ift balancen og ikke mindst, at skabe nogle rum omkring ham.
Det kan umiddelbart være som 8er på en 3-mandsmidtbane, alternativt med udgangspunkt i venstresiden på en mere flad 4-mandsmidtbane.
Dernæst kan man se på Felix. Han synes at være en prioritet for klubben og dermed må man også have en plan om at bygge omkring hans kompetencer. Hovedpersonen selv proklamerede ("lidt" bombastisk), at han ville være den nye Kaka i Milan.
Zlatan har også udtalt, at Felix er tiltænkt en rolle i rummet mellem midstanderenes midtbane og forsvar.
Pulisic er helt sikkert også central for projektet - af flere årsager. Først og fremmest selvfølgelig baseret på hans kompetencer på banen. Men det forekommer mig også, at ledelsen ser ham som
poster child for Milan i Nord- og Mellemamerika (sammen med Gimenez).
På det spillemæssige plan, ser jeg faktisk en række roller der passer til Pulisic.
Han kan spille bredt til højre, både som offensiv wing og på en 4-mandsmidtbane.
Derudover kan han spille 10er, hvilket dog nok ikke er så relevant med Felix.
Sidst, men ikke mindst, synes jeg faktisk han er ret interessant som mezzala.
Spørgsmålet er dog her, om man kan holde balancen i et større perspektiv.
Og som nævnt længere oppe, skal man selvfølgelig også forholde sig til Theo, der skal have en rolle der tillader offensive løb, hvis man bedst skal udnytte hans kompetencer.
Hvis man tager udgangspunkt i de præmisser (det skal man selvsagt ikke nødvendigvis), ser jeg umiddelbart ikke et oplagt system der rummer Leao.
4-2-3-1 bliver, efter min mening, for ubalanceret, når man ser på de andre spillere. Og det vil, som jeg ser det, også stække vores bedste spiller (Reijnders).
Man kunne spekulere i en 4-3-1-2, med Leao og Gimenez på toppen, Felix som 10er og Reijnders og Pulisic som 8ere, på en 3-mandsmidtbane med Fofana som 6eren.
Umiddelbart savner det dog også noget balance, mens det fraviger Conceicaos nærmest religiøse princip omkring bredde.
Var jeg Conceicao, satsede jeg på en 4-3-3 eller en 4-4-1-1 der i praksis vil have samme dynamikker.
4-3-3: Maignan; Walker, Gabbia, Thiaw, Theo; Musah, Fofana, Reijnders; Pulisic, Gimenez, Felix.
4-4-1-1: Maignan; Walker, Gabbia, Thiaw, Theo; Pulisic, Musah, Fofana, Reijnders; Felix; Gimenez.
I en 4-3-3 ville Felix søge de centrale rum og dermed åbne op for Theos løb. I en 4-4-1-1 ville Reijnders trække ind i banen og dermed også åbne rummet op.
Pulisic ville angribe bredt, hvad end formationen hedder og Musah vil arbejde i begge retninger af banen, mens Fofana i højere grad vil være balancespiller.
Walker trækker lidt mere centralt og styrker den centrale akse i opspillet.
Fælles for begge tilfælde vil altså være, at Felix og Leao er hinandens alternativer.
I situationer, hvor vi skal jagte resultater, er det naturligvis fint, at spille med alle fire offensise esser (+Reijnders i offensive løb). Men som udgangspunkt mener jeg simpelthen det er for ubalanceret.