Snak

Mere indhold efter annoncen
Da Conceicao skiftede esserne ind mod Empoli, synes jeg også, at de viste, at de kan finde hinanden på banen.

Jeg tænker ikke de to ting er gensidigt ekskluderende. Leao og Felix spiller jo også sammen på landsholdet, hvor de har vist fin intern forståelse.

Pointen er snarere, hvad konsekvenserne er i et større perspektiv.

Det var, for mig at se, den største udfordring under Pioli. Han kiggede meget ensidigt på individuelle kompetencer, mens har ignorerede de kollektive dynamikker.

Når Theo tager sine raids, kan hele bagkæden passende skubbe mod venstre, så vi ender med tre stoppere i Pavlovic, Tomori og Walker. Det er vigtigt, at Fofana fortsat fylder i rummet foran stopperne.

Det er fortsat kun fire mand i restforsvaret, hvilket nemt kan skabe undertal. Navnlig når både Reijnders og Theo kan blive fanget meget højt på modstandernes banehalvdel.

Ideelt har man 3+2 eller 2+3 i restforsvaret. Med kun én mand centralt, vil det være nærmest umuligt, at bremse modstanderens omstillinger i rummet omkring midtercirklen og reelt tjener den ene 6er ikke det store formål.

Dermed kommer man hurtigt til at spille mod retvendte angribende modstandere, hvilket vi har vist, vi bestemt ikke er gode til.
Jeg kan ikke se balancen holde med de 4 + Reijnders centralt..... i det hele taget har jeg svært ved at se en plads til Reijnders, hvis det er planen fremover vi skal spille 4-4-2.

Felix ser jeg ikke som et alternativ til Leao - han kommet slet ikke til sin ret som kant. Felix skal spille centralt, enten i et to-mands angreb eller bagved en 9ér.

Jeg håber, vi næste sæson henter Ricci og spiller 4-2-3-1. Altså med Ricci og Fofana i pivot og med Leao/ny-Reijnders/Felix-Pulisic foran.

Eller 4-3-3 med Ricci som 6ér og Reijnders + Fofana som 8ére.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Jeg kan ikke se balancen holde med de 4 + Reijnders centralt..... i det hele taget har jeg svært ved at se en plads til Reijnders, hvis det er planen fremover vi skal spille 4-4-2.

Conceicao har allerede forsøgt sig med Reijndes som playmaker med udgangspunkt på venstre midt, der så trækker ind i banen.

Dermed åbner han plads op for Theo.

Tilbage står man så med et restforsvar bestående af de to centrale midtbanespillere og de tre resterende fra backlinjen. Det bør umiddelbart give en fin balance.

Felix ser jeg ikke som et alternativ til Leao - han kommet slet ikke til sin ret som kant. Felix skal spille centralt, enten i et to-mands angreb eller bagved en 9ér.

Altså, Felix havde 16 målbidrag på 2.134 minutter for Barcelona sidste sæson - netop med udgangspunkt som venstre wing.

Men uanfægtet hvilket udgangspunkt han har, søger han centrale rum - hvillket vi også ser med Leao.

Dermed kommer det næppe til at have den store praktiske betydning, om han har udgangspunt på kanten i en 4-3-3 eller som en 10er eller seconda punta i hhv. 4-4-1-1 eller 4-4-2.
Klubben har i øvrigt netop offentliggjort, at man har hentet ingen ringere end Mauro Tassotti tilbage til klubben.

Han skal være en del af Boneras stab i et forsøg på at redde tilværelsen i Serie C.

Dermed får Bonera nok den assistent i ligaen med det klart bedste CV. Om det gør en forskel, må tiden vise.
Tænker du, det er et problem, at offensive kantspillere og den offensive centrale midtbanespiller søger samme rum?

Jeg ser det som en udfordring, hvis vi har to 9´ere, der gør det, men at have en spiller bag 9´eren og to kantspillere, der gerne vil krydse hinandens løberum, ser jeg kun som positivt. Det betyder ikke, at de vil løbe ind i hinanden, men derimod at de potentielt ligger tæt på hinanden og kan indgå i de små kombinationer - alternativt overbefolke de centrale rum foran modstanderens felt.

At have en Leao, der gerne vil søge centralt (men også kan udfordre på ydersiden af backen - at have en Felix, der er bedst bag 9´eren og så have en fleksibel Pulisic, der både søger centralt og bredt, ser jeg kun som en stor fordel, fordi der er flere løb omkring modstanderens felt.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Dermed får Bonera nok den assistent i ligaen med det klart bedste CV. Om det gør en forskel, må tiden vise.


Er det en venskabstjeneste, at Bonera står for futuro? Det er legitimt spørgsmål.

Mig bekendt har han aldrig vist noget synderligt som træner.
Tænker du, det er et problem, at offensive kantspillere og den offensive centrale midtbanespiller søger samme rum?

Nej, ikke isoleret set. Det kan sagtens fungere set fra et offensivt perspektiv.

Problemerne handler mere om det overordnede billede.

De fleste trænere tager udgangspunkt i et 5:5-princip. Altså, at man, som udgangspunkt, angriber med fem mand og har fem mand til at sikre balancen.
Som regel vil det i praksis være noget der ligner 3+2 eller 2+3 i den defensive organisation, mens offensiven er bygget op omkring 4+1 eller 3+2.
Det kan man komme frem til på en lang række måder.

Hvis vi stiller med Gimenez, Leao, Felix og Pulisic på de offensive pladser, "mangler" vi dermed én ekstra mand for at skabe det offensive udgangspunkt.

Og her bliver udfordringen så, at vi reelt har to spillere i vores aktuelle idealopstilling, der klart er bedst, når de kan tage offensive løb (Reijnders og Theo).

Dermed står vi tilbage med en beslutning om at skubbe til balancen på holdet, alternativt at holde en af de to i en mere balancerende rolle.

For mig at se, giver det bedre mening med en offensiv der består af Gimenez på toppen, Reijnders og Felix der søger rummet foran modstandernes felt og Theo og Pulisic der angriber over kanterne.

Derudover er det også et problem, at Leao simpelthen ikke leverer nok ift presspillet på kanten, hvorfor vi også let bliver overspillet på vores egen venstreside - navnlig når Theo tager sine offensive løb.

Man kunne så lade Leao dække centralt, mens Felix falder ned i banen og den ene 6er trækker mod venstre. Men der er ikke meget mere presspil i Felix end i hans landsmand.
Er det en venskabstjeneste, at Bonera står for futuro? Det er legitimt spørgsmål.

Ja, det er på alle måder en gåde, hvorfor valget faldt på ham. Indtil i sommer, var han en del af Piolis tekniske stab og har derfor ingen erfaring som manager - heller ikke på ungdomsniveau.

Vi havde jo Abate, der gjorde det rigtig godt med primavera-holdet og det havde været helt oplagt, at det netop var ham, der skulle stå i spidsen for projektet.
Men nogen ville det åbenbart anderledes og det ligner en del af den uenighed der generelt var omkring Futuro-projektet.

Zlatan ønskede, mig bekendt, Abate som træner, mens han ville have Casimir Westerveld fra Ajax ind som erstatning for Vincenzo Vergine. Men sådan blev det, som bekendt, ikke.

Man kan herunder notere sig, at Abate pt er træner for Ternana, der ligger nummer to i samme division som vores Futuro-hold.
Ikke sært vi havde det svært ude mod Club Brügge. De fører 1-0 mod Atalanta og spiller rigtig godt. Ham Taibi ser meget spændende ud.
Zlatan og co. bør seriøst overveje ham Maxim De Cuyper som næste venstre back - enten i stedet for Theo eller som backup i rotation. Han er så klog en spiller med bolden og læser spillet godt.
Annonce