De seneste ugers begivenheder vidner åbenlyst om en klub uden reelt lederskab.
For at tage de lidt "mindre" sager først, var Tullio Tinti (agent for Gabbia) ude med en utvetydig kritik af det sportslige setup i klubben.
Nuvel, han brokker sig over, at hans klient ikke får meget spilletid, på trods af at Milans forsvar klart fungerer bedst når han spiller. Dermed er han alt andet end et objektivt sandhedsvidne, men det ændrer ikke på sagligheden i kritikken.
Dernæst var det Conceicaos "talsmand", Francisco Empis (hvad fanden er det i øvrigt for en verden, hvor en træner skal have en talsmand?!), der måtte tage skraldet for at påpege, at kejseren jo ingen klæder har på.
Conceicao har taget klar afstand til udtalelserne og fyrede efterfølgende Empis. Men ja, ofte er det lettest at skyde budbringeren.
På den store skala, har Zlatan og Moncada været i London og tale med kandidater til DS-positionen.
Vel at mærke uden Furlani, der til fremmødte journalister måtte forklare, at det altså er ham (og ham alene) der svinger dirrigentstokken i Milan.
Det kommer i forlængelse af vedvarende rygter om en strategi (eller snarere mangel på samme) omkring netop en kommende DS, der, mildest talt, stritter i alle retninger.
Moncada, Kirovski og en eller anden administrativ medarbejder i den sportslige sektor, skulle alle være indskrevet på universitetet i Salento for at opnå de kvalifikationer der kræves af FIGC, for at agere som DS i ligaen.
Altså det @candela meget passende kalder "nikkedukke-modellen".
I parentes bemærket, kan alle modeller de facto ende som "nikkedukke-modellen". Det afhænger helt og holdent af Cardinales reelle ansvarsdistribution.
Dernæst er der Tare-sporet, der skulle være Zlatans agenda. Lad os kalde det "kammerat-modellen". Alternativt kunne man blot kalde det en anden kandidat til "nikkedukke-modellen" - lidt mere om det længere nede.
Møderne i London skulle foruden Tare også have været med Berta, der ellers skulle være på plads i Arsenal, som afløser som Edu. Intet er dog meldt ud og det skulle være fordi, han tygger på muligheden for en rolle i Milan.
Og så er der, ikke mindst Paratici, hvis karantæne udløber med udgangen af juni.
Der er selvsagt ikke noget odiøst i, at en klub vurderer flere muligheder til en ledende post.
Det oser dog langt væk af inkompetence, når, der helt åbenlyst, ikke er antydningen af en rød tråd i den retning søgningen peger i.
Man kunne ligefrem påstå, at Cardinale har taget Piolis ledelsesstil og smurt den ud over hele organisationen.
Her kan man jo evt. cirkle tilbage til Francisco Empis´ kommentarer. Dels peger han på manglende support fra ledelsen. Noget mange, heriblandt Sacchi m.fl., også har påpeget.
Mere rammende er kommentarerne om den komplette forvirring omkring kommandovejen i Milan, hvor det er svært at forstå, hvem der egentlig har hvilken kasket på.
Det hele samler sig i en simpel konklusion; ledelsesstrukturen i Milan er ikke-eksisterende.
Di Marzio skrev den anden dag, at man overvejer en struktur inspireret af Inter, med to CEOs, hvor Antonello står (rettere stod) for det finansielle og kommercielle, mens Marotta tegner den sportslige strategi.
Bag ved alt dette er den vigtigste præmis naturligvis, at det er en ledelse der arbejder synkront og hvor rollerne (og ansvaret ikke mindst) er tydeligt fordelt.
Historien fra Di Marzio melder intet om, hvem der reelt skulle være tilhænger af en sådan strategi. Sikkert er det dog nok, at det ikke er alle involverede parter.
Og i sidste ende peger alle pile på Cardinale. Eller måske snarere det Cardinale-formede hul i ledelsen der må og skal udfyldes.
Så længe han sidder på den anden side af dammen og kloger sig, mens nogle lødige undersotter, uden et klart mandat, prøver at omsætte "the flavour of the month" til handling, vil Milan være en klub i kaos. Uanfægtet hvem der har hvilken pseudo-titel og ikke mindst, hvem der sidder på bænken.
Hvis, og det er et stort hvis, Cardinale rent faktisk udsteder et klart mandat til en ny DS, mener jeg, først og fremmest, at snakken om hvilken kandidat der har "fundet guld på gaden", er komplet irrelevant.
Det er slet ikke de kompetencer Milan savner.
Tare mener jeg klart er den dårligste kandidat af dem alle, altså udover de interne navne.
Han er vant til at agere marjonet for Lotito i Lazio og har dermed ingen erfaring ift at skabe og implementere en sportslig strategi.
Berta (og Atleticos setup) kender jeg indrømmet ikke meget til. Atletico synes dog som en relativt veldrevet organisation.
Paratici er min klare favorit, under de rette forudsætninger, selvsagt. Han har stået i mesterlære hos netop Marotta og kender "gamet" fra en storklub som Juventus.
Man kan sagtens argumentere for, at "vi skal underholde verden" strategien hos bilfabrikanterne, var en komplet fiasko og at han dermed bør være diskvalificeret. Jeg ser dog udgangspunktet som noget andet i Milan og dermed heller ikke noget jeg frygter vil være hans agenda.
Når en ny DS er præsenteret, kan vi i hvert fald få en antydning af, hvilken retning (hvis nogen), Cardinale bevæger sig i.