Personligt har jeg egentlig ikke det store at indvende, hvis Allegri skulle blive træner.
Min anke har blot været, at man, efter min ydmyge mening, er hamrende naiv hvis man tror, at Allegri isoleret set kan ændre noget.
Derudover mener jeg det er tudetosset, at starte forfra igen. Som Braida sagde for nylig; man planlægger 10 år frem med en ny træner og venter tre år på resultater.
Men der er meget snak om et Milan Italia projekt, hvor man vil have en mere italiensk identitet. Hvis man mener, at Allegri er den rette til at stå i spidsen for det projekt, så er den kommende sommer velsagtens et fint tidspunkt. Altså, hvis man insisterer på en ny træner.
I den forbindelse kan jeg virkelig ikke se, at Conceicao skulle være en hindring for en italiensk identitet. Han har, trods alt, brugt en væsentlig del af sin karriere i netop Italien.
Det sagt, så handler det, for mig, først og fremmest om at skabe en klar struktur og rolle- og mandatfordeling i ledelsen.
Der kan selvfølgelig også føres en sag for, at en ny sportslig ledelse (med et reelt mandat), skal have lov at udpege træneren til det projekt der skal defineres.
Jeg har det fint med at en sportslig ledelse definerer spillekonceptet og at man dermed skaber en rød tråd gennem hele organisationen.
Her kan man sige, at Allegri, historisk set, har været både ret fleksibel og pragmatisk, hvilket, i den kontekst, taler til hans fordel.
I sin Juventus-tid spillede han alt fra 4-4-2 til 3-5-2, 4-3-3, 4-2-3-1 og 4-3-1-2., afhængigt af det materiale han havde til rådighed.
Hvem end der sidder på bænken næste sommer, mener jeg hans rolle er at bygge et koncept op omkring Reijnders, Gimenez og Pulisic.
Skal man sammenligne med spillere Allegri tidligere har arbejdet med, tænker jeg først og fremmest på hhv Pjanic, Higuain og Cuadrado.
Hvis man vil bygge op omkring dem, mener jeg samtidig det er nødvendigt, at komme af med Theo og Leao, da begge også er spillere der skal kompenseres for rent taktisk.
For at forløse Gimenez, mener jeg man skal have en spiller tæt på ham, så han kan fokusere på, at finde de rigtig løb og positioner i boksen.
Higuains bedste sæson i Juventus (målt på scoringer) var hans første, hvor Allegri konsekvent spillede systemer, med en seconda punta (Dybala) eller en target man (Mandzukic) ved siden af Higuain.
Som jeg skrev den anden dag, mener jeg der kan ligge et frugtbart samarbejde mellem Gimenez og Abraham, men jeg kunne faktisk også være nysgerrig på et system med Pulisic som seconda punta (fx 3-4-1-2, 4-3-1-2, 3-1-4-2 eller 4-4-2).
Men ellers er Pulisic helt oplagt på den vante højre wing.
Reijnders skal have friheden til at roame, hvilket samtidig stiller nogle krav til den defensive organisation (deraf bl.a. min holdning til nødvendigheden af et Theo-exit).
Resten af holdet mener jeg egentlig er ret formbartog deres roller vil først og fremmest være, at supportere angribere og sikre balance.
Men ja, den nødvendige transformation starter ikke på trænerbænken.
Min anke har blot været, at man, efter min ydmyge mening, er hamrende naiv hvis man tror, at Allegri isoleret set kan ændre noget.
Derudover mener jeg det er tudetosset, at starte forfra igen. Som Braida sagde for nylig; man planlægger 10 år frem med en ny træner og venter tre år på resultater.
Men der er meget snak om et Milan Italia projekt, hvor man vil have en mere italiensk identitet. Hvis man mener, at Allegri er den rette til at stå i spidsen for det projekt, så er den kommende sommer velsagtens et fint tidspunkt. Altså, hvis man insisterer på en ny træner.
I den forbindelse kan jeg virkelig ikke se, at Conceicao skulle være en hindring for en italiensk identitet. Han har, trods alt, brugt en væsentlig del af sin karriere i netop Italien.
Det sagt, så handler det, for mig, først og fremmest om at skabe en klar struktur og rolle- og mandatfordeling i ledelsen.
Der kan selvfølgelig også føres en sag for, at en ny sportslig ledelse (med et reelt mandat), skal have lov at udpege træneren til det projekt der skal defineres.
Jeg har det fint med at en sportslig ledelse definerer spillekonceptet og at man dermed skaber en rød tråd gennem hele organisationen.
Her kan man sige, at Allegri, historisk set, har været både ret fleksibel og pragmatisk, hvilket, i den kontekst, taler til hans fordel.
I sin Juventus-tid spillede han alt fra 4-4-2 til 3-5-2, 4-3-3, 4-2-3-1 og 4-3-1-2., afhængigt af det materiale han havde til rådighed.
Hvem end der sidder på bænken næste sommer, mener jeg hans rolle er at bygge et koncept op omkring Reijnders, Gimenez og Pulisic.
Skal man sammenligne med spillere Allegri tidligere har arbejdet med, tænker jeg først og fremmest på hhv Pjanic, Higuain og Cuadrado.
Hvis man vil bygge op omkring dem, mener jeg samtidig det er nødvendigt, at komme af med Theo og Leao, da begge også er spillere der skal kompenseres for rent taktisk.
For at forløse Gimenez, mener jeg man skal have en spiller tæt på ham, så han kan fokusere på, at finde de rigtig løb og positioner i boksen.
Higuains bedste sæson i Juventus (målt på scoringer) var hans første, hvor Allegri konsekvent spillede systemer, med en seconda punta (Dybala) eller en target man (Mandzukic) ved siden af Higuain.
Som jeg skrev den anden dag, mener jeg der kan ligge et frugtbart samarbejde mellem Gimenez og Abraham, men jeg kunne faktisk også være nysgerrig på et system med Pulisic som seconda punta (fx 3-4-1-2, 4-3-1-2, 3-1-4-2 eller 4-4-2).
Men ellers er Pulisic helt oplagt på den vante højre wing.
Reijnders skal have friheden til at roame, hvilket samtidig stiller nogle krav til den defensive organisation (deraf bl.a. min holdning til nødvendigheden af et Theo-exit).
Resten af holdet mener jeg egentlig er ret formbartog deres roller vil først og fremmest være, at supportere angribere og sikre balance.
Men ja, den nødvendige transformation starter ikke på trænerbænken.