Snak

Mere indhold efter annoncen
Synes denne sæson har været næsten et skoleeksempel på, hvor farligt det kan være at vælge den forkerte træner.

Har nævnt det før, men synes Fonseca, var åbenlyst forkert og fejlcastet lige fra start. Både de taktiske valg, indkøb af spillere og ikke mindst håndtering af trup var katastrofale. Måske kan skylden for spillerindkøb ikke placeres på Fonseca, men resten kan.

Tror vi havde været et meget bedre sted med Conceição fra starten af sæsonen, så håber virkelig at han får en chance for at blive og fortsætte arbejdet.
@van basten
Kan du være mere klar på, hvad du mener Fonseca gjorde forkert ift taktik og mandskabsbehandling?
Hverken Fonseca eller Conceicao er dårlige trænere, men der skal også være et match i forhold til spillertrup, spillestil etc. Det er ikke givet, at den slags bare et match.

Jeg ser det som mindre vigtigt, hvem træneren er. Jeg håber på en italiener, men vigtigst er at få en sportschef ind, som har erfaring og kan samarbejdet med træneren i forhold til trupsammensætning. Jeg fornemmer, at dét samarbejde ikke har eksisteret som håbet i denne sæson.
Hverken Fonseca eller Conceicao er dårlige trænere, men der skal også være et match i forhold til spillertrup, spillestil etc. Det er ikke givet, at den slags bare et match.

Hvis man skal tro nogle af de udmeldinger der kom fra ledelsen i sommer, vil man fokusere mere på et konceptuelt setup i klubben - fra ungdomsrækker til førsteholdet.

Dermed er det snarere truppen der skal tilpasses. Som jeg ser det, passer både Fonseca og Conceicao på det man har sagt man vil.

Men ledelsen har komplet fejlet ift at skabe en trup der passer til det koncept og dernæst har man fuldstændig forsømt, at give uforbeholden støtte til træneren i den nødvendige kulturændring.

...men vigtigst er at få en sportschef ind, som har erfaring og kan samarbejdet med træneren i forhold til trupsammensætning. Jeg fornemmer, at dét samarbejde ikke har eksisteret som håbet i denne sæson.

Erfaring kan være godt, men historisk set ikke en nødvendighed. Og omvendt også langt fra en garanti for succes.

De klubber der fungerer bedst, har fuld alignment hele vejen igennem organisationen, med klare rolle- og kompetencefordelinger.

Fx havde Overmars ingen erfaring som DS, da han fik rollen i Ajax. Men der var en, i det store hele, afstemt organisation.

Det er der helt åbenlyst ikke i Milan, og alverdens erfaring kan ikke gøre op for det.

Alt må umiddelbart starte med, at Cardinale skaber den rigtige organisation og dernæst finder de rette personer til at bestride de relevante roller.
https://x.com/seriea/status/1906587265771704800?s=46&t=FbtL3pBAY3pBsFGw4fwzFw

Bold i bagrummet…. 63 sek… man kan kun undre sig over tomori ikke spillede igår. Thiaw var skadet eller syg…
Som skrevet tidligere, må han have raget sig uklar men vores træner… vores forsvarspil har længe været på månen…
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det er lige meget, hvem der spiller i bagkæden. De har for vane at dumme sig alligevel.

Selv om jeg ikke er fan af Coppa Italia, er det den eneste vej i Europa, med mindre vi vinder resten i Serie A.
Bold i bagrummet….

Nu bliver det simpelthen for fjollet. Det er selvsagt ikke en bold i bagrummet. Det er en bold der bliver slået lige ned i vores bagkæde og det er et spørgsmål om tre forsvarere, der ikke kan finde ud af at positionere sig.

...man kan kun undre sig over tomori ikke spillede igår.

Det bør være åbenlyst for enhver der har set Milan spille, hvorfor Tomori er 4. valg. Han har været en katastrofe i halvanden sæson og åbenlyst vores dårligste stopper i samme periode.

Selvfølgelig skal han ikke spille i en kamp som i går, ikke mindst fordi Pavlovic er den eneste der kan matche Donkey på fysikken.

Du cykler rundt i dine påstande og opfinder gerne præmisser til lejligheden.

Enhver holdning er selvsagt "lovlig", men det findes jo også fakta - som fx at vi generelt ikke havde skyggen af et preskoncept under Pioli.
And here we go again
@rossoneri
der fortæller mig, hvor fjollet og usaglig jeg er.

Ser man på vores form og antallet af mål, vi lukker ind lige pt, kan man da kun undre sig over, at Tomori ikke får chancen fra start snart igen. Men okay – @rossoneri har netop forklaret mig, hvor åbenlyst bedre de andre CB’s har været på det seneste. På trods af at målene har væltet ind… jeg anfægter i øvrigt ikke, om Tomori er 4 valg eller ej. Jeg siger bare det er underligt at han får så lidt spilletid, når vores forsvarspil er så skidt pt… ergo kommer jeg med den påstand - at han har raget sig uklar med vores træner.

Yes yes. Og nå ja, det mål, jeg linkede til i mit sidste opslag, er i øvrigt ikke en pasning ned i vores bagrum… Yes yes
Okay så!
Lad os forholde os til virkeligheden, fremfor dine synsninger og udokumenterede påstande.

Vi har i indenværende sæson, lukket to mål eller flere ind i 16 kampe. Af dem har Tomori været starter i otte (altså 50%).

Samtidig har vi spillet til nul i 11 kampe. Af de kampe har Tomori kun startet i to af dem (altså 18%) - i en af de to kampe, fik Tomori sågar rødt.

Dermed er der absolut intet der tyder på, at Tomori skulle være en styrkelse af forsvaret og at hans fravær skyldes en eller anden uoverenstemmelse med Conceicao.

Gabbia og Thiaw er Conceicaos foretrukne, hvilket giver fint mening. Dernæst mener jeg også det giver mening, at bygge op omkring en fast stamme. Men nu blev Thiaw syg op til kampstart, hvorfor en alternativ opstilling var nødvendig.

Her vil de fleste nok være enig i, at Pavlovic var det logiske valg. Alle ved at en af nøglerne til Contes offensive koncept, ligger i lange bolde op på Lukaku. Her skal man jo blot være udstyret med øjne i hovedet for at kunne se, at Pavlovic i langt højere grad matcher belgieren.

Dernæst må man så forstå, at Tomori skulle spille fordi han kunne håndtere Napolis bolde i bagrummet.
Til det bliver du forelagt statiske data der understreger, at Napoli i meget lille grad havde spil i vores bagrum, men det er der, pudsigt nok, ikke meget respons på.

Til gengæld smider du et link til 1-0 målet og bruger det som evidens for din påstand.
Med mindre man mener samtlige bolde frem i banen, er spil i modstandernes bagrum, er det linkede ikke et eksempel på netop det.

Vi har to spillere der står placeret længere tilbage end Politano og kun elendig placering fra hele tre forsvarspillere gør, at det bliver til et mål. Placeringsevne er i øvrigt Tomoris altoverskyggende svaghed.

Dernæst jokker Conceicao også i spinaten, fordi han ikke bringer spillere der kan udfordre Napolis bagkæde på fart.

Det til trods for, at alle der har set en Napoli-kamp med Conte ved roret ved, at de hellere end gerne står dybt i banen. Dermed mister man åbenlyst fordelen ved hurtige wings.

Så ja, dit forsøg på at gøre det til taktiske fejl fra Conceicaos side, er både fjollet og usaglig.

Vi indkasserer (igen igen) to mål på personlige fejl.
Først ligner navnlig Pavlovic og Theo hunde i et spil kegler og dernæst viser Walker spilforståelse på lilleput-niveau, da han bare skal følge backkæden og trække Lukaku offside.

Det kan aldrig være en taktisk fejl af Conceicao, med mindre man mener, at spillerne er instrueret i at placere sig dårligt og træffe tåbelige beslutninger.
Så længe kvaliteten i truppen er til en 5-9 plads og ledelsen til en 16-18 plads, så er det fucking ligemeget hvad træneren hedder.

Ja, vi gjorde det væsentligt bedre under Pioli - specielt internt mod Top 8 holdene - men der havde vi heller ikke den parodi på en ledelse vi har nu - i hvert fald ikke i starten af Piolis periode.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Annonce