Redigerettirs 15. apr 2025
Personligt har jeg meget svært ved at følge hele frelser-vinklen, som ofte er lokomotivet for narrativet i diverse medier - og for så vidt, også her i tråden.
Alle der nogensinde har arbejdet med ledelse og strategi ved, at de enkelte personer ikke er det primære. Mennesker er vigtige, men mennesker skaber yderst sjældent succes, hvis ikke rammevilkårene er til stede.
Sacchi udtalte/gentog den anden dag; klubben kommer før træneren og træneren kommer før spillerne.
Det vil jeg personligt udvide til; strategi kommer før struktur, struktur kommer før ledelsen, ledelsen kommer før træneren og træneren kommer før spillerne.
Jeg skal selvsagt ikke kunne afvise, at der rent faktisk findes en klar strategi i Milan, og at jeg bare er for dum til at gennemskue det.
Herfra hvor jeg sidder ligner det dog unægtelig ikke, at der findes nogen gennemgående strategi. Det skulle da lige være tanken om "undervalued assets", som jeg, isoleret set, mener giver fin mening ift en klub med Milans økonomiske statur.
Men her stopper det så også brat.
Se på de tre sidste trænere vi har haft.
Pioli
Management: Fuld fokus på individualisme og selvledelse hos spillerne.
Taktiske principper: højt pres og høj backlinje, meget flydende spil, mand-mand opdækning.
Fonseca
Management: Fokus på kollektiv.
Taktiske principper: Høj boldbesiddelse, tålmodig spilopbygning, zoneopdækning.
Conceicao
Management: Fokus på kollektiv, store krav til de enkelte spilleres professionalisme (søvn, kost osv).
Taktiske principper: Direkte spil, hurtige omstillinger, agressivt pres og genpres.
Jeg vil holde mig fra diskutere, hvilket koncept der er bedst, omend jeg har en klar holdning til, at Piolis tilgang var uholdbar for en klub som Milan.
Generelt set har jeg dog en holdning til, at alle (de fleste) koncepter har basis for succes, så længe de er implementeret konsekvent og at spillermaterialet passer.
Ift til ovenstående synes jeg dog det er yderst iøjenfaldende, hvor få sammenfald der er mellem Pioli, Fonseca og Conceicao.
Man kan selvfølgelig sige, at ledelsen nok også er kommet til den konklusion, at Piolis koncept var uholdbart og at der derfor skulle forandring til.
Men udover at Fonseca og Conceicao begge rejser på portugisisk pas, er der ikke mange sammenfald.
Derfor mener jeg også det må handle om, at skabe strategien før man taler om personer.
I Inter hentede man Marotta ind midt i 18/19-sæsonen. Den følgende sommer ansatte man Conte, der indførte en 3-5-2 og da han stoppede, fandt man en ny træner der kunne videreføre den spillemæssige strategi i væsentlig udstrækning.
Jeg kan selvfølgelig ikke sige det med sikkerhed, men jeg tror Marotta første definerede et spillemæssigt koncept og dernæst sikrede en træner der kunne implementere og forvalte den spillemæssige strategi.
Som den gode @candela kontinuerligt har påpeget, mangler klubben en person med de sportslige kompetencer, til at definere et klart spillemæssigt koncept.
For mig at se, handler dette dog først og fremmest om struktur og mandat. Én ting er, at der findes en person med de rette kompetencer. Men den person, skal også have mandatet til at træffe beslutninger.
Den eneste person vi har i og omkring ledelsen, der kunne antages at have disse kompetencer, er Zlatan. Og han er end ikke officielt en del af ledelsen.
Jeg er yderst forbeholden overfor Tare af to primære årsager.
I de 14 sæsoner han var DS i Lazio, er det meget svært, at spotte en råd tråd. De trænere han har rekrutteret hedder; Ballardini, Reja, Petkovic, Pioli, Inzaghi, Bielsa og Sarri.
Det er trænere med filosofer, der peger så meget i øst og vest, som det vel er muligt.
Man kan også hæfte sig ved, at der er tale om ni træneransættelser på de 14 sæsoner (Reja og Inzaghi var der af to omgange). Det rimer umiddelbart ikke på den stabilitet Milan (og enhver klub) behøver, for at sætte et langsigtet succesfuldt projekt sammen.
Hvad angår træneren, så har Conceicao syv til otte kampe tilbage i sæsonen, afhængigt af om vi kan gå forbi Inter i den sidste semifinale i coppa´en.
Hvis Conceicao bygger videre på et spilkoncept og skaber gode resultater i den periode, kan jeg virkelig ikke se grunde til at afskedige ham.
Jeg skal retteligt varedeklarere, at jeg godt kan lide Conceicaos disciplin og "klubben før spillerne" attitude, og derfor skal min holdning selvfølgelig også ses i det lys.
Mange Milan-fans´ våde drøm, er Conte på bænken. Men Conceicao er vel noget af det tætteste man kommer på netop Conte ift trænerprofil. Bare minus alt dramaet.
Hvis klubben får styr på strukturen, mener jeg bestemt Conceicao kan være et fint navn i den kabale.