Snak

Mere indhold efter annoncen
I en sæson hvor vi knap nok kan komme i top8, får vi tre sejre og to uafgjorte mod Inter. Det er som om, at holdet har løftet sig til de kampe, når alt andet virker håbløst.
Med 3-backkæden, synes jeg helt klart vi ser tegningerne til et delmål - mere defensiv stabilitet.

Jeg fastholder påstanden om, at ingen formation generelt er bedre end andre.

Men ift de udfordringer vi har set i den defensive balance i årevis, giver det virkelig god mening, at spille med tre i bagkæden. Det samme så vi i øvrigt også under Pioli.

Både Pavlovic og Tomori er duelspillere, der ofte angriber på bolden. Det har, gang på gang, eksponeret os i bagkæden, hvor vi er kommet til at spille 1:1 eller sågar i undertal.

Med den akstra mand, har vi dermed en sikringsspiller, der kan tage sig af de løse bolde, der ofte opstår i de rum Pavlovic og/eller Tomori har efterladt.

Jeg synes det er fint med stoppere, der er aggressive på boldholder, da det også kan give mange vundne bolde. Men det kræver af man minimerer eksponeringen.

Dermed synes jeg en del af det taktiske koncept former sig.

Jeg synes dog fortsat vi har problemer i opbygningsfasen - navnlig mod hold der presser højt.

Her synes jeg Conceicao skal overveje, at få en ekstra mand ind i den centrale akse.

Det giver umiddelbart meget lidt mening, at spille med brede wings, når man netop har skudt sine backs længere frem.

Faktisk synes jeg Leao kastrerer Theos offensive output, ved at "lukke" de brede rum.
Som Donadoni sagde den anden dag, måske er tiden kommet til at sælge Leao.

Jeg vil i hvert fald sige, at der ville kunne træffes nogle logiske valg, hvis Leao var ude af billedet; en 3-backkæde der holder den defensive balance, wingbacks der holder balancen, tre mand i den centrale akse der giver muligheder i spilopbygningen og to på toppen, som jeg tror er noget klubben gerne ser.

Om man så kalder det 3-5-2 eller 3-4-1-2 er umiddelbart et spørgsmål om semantik i mit univers.

Nu har vi seks kampe tilbage i sæsonen og hvis vi viser kontinuitet og gode resultater, håber jeg Conceicao får mandat til at bygge videre på det han har startet.

Jeg vil påstå, at en pre-season og fornuftige indkøb i tråd med Conceicaos ønsker/behov, giver fin mulighed for en hurtig tilbagevenden til det fine selskab.
Helt enig - én af pointerne ved at skubbe Theo og Jimenez længere er jo netop at de skal holde bredden, det er helt basic.

At man så kan varierer med at Leao går bredt og skaber plads til et Theo løb i halvrummet er en anden ting - som man primært kan bruge på omstillinger.

Jeg tror nu sagtens Leao kan fungere i formationen, men han skal søge tættere på vores 9ér og Pulisic.

Jeg gad dog bestemt også gerne se Jovic Gimenez, Jovic-Tammy centralt sammen med Pulusic.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Jeg tror nu sagtens Leao kan fungere i formationen, men han skal søge tættere på vores 9ér og Pulisic.

I teorien er jeg umiddelbart enig.

Problemet er "bare", at Leao har taget et bredt udgangpunkt, i fem af seks halvlege, vi har spillet systemet.

Skal det fungere med Leao, skal han reelt spille på linje med 9eren og derfra falde ned i mellemrummene.

Problemet med det er, at Leao ofte ikke kan finde de rum bag modstandernes forsvarskæde, hvilket så gør ham til en boldflytter. Og der mener jeg bestemt ikke Leaos primære kompetencer ligger.

Dermed bliver spørgsmålet om vi reelt kan forløse Leao.

Leao er en fantastisk spiller i sin egen ret, men jeg kan have min tvivl om Milan og Leao fortsat er et godt match.

Kan vi skyde ham af for ~€80m, mener jeg det giver al mulig mening.

Dels har man allerede mulighederne for at spille med to angribere i klubben. Med Gimenez, Jovic, Colombo og Camarda, mener jeg man er dækket fint ind.

Hvis man ikke forlænger med Jovic, kunne man se i retning af Krstovic i Lecce, der ligner et fint bud på en nedrykker, deres program taget in mente.

Man vil også kunne hente en solid forstærkning til forsvaret. Fx er Fiorentinas Comuzzo ofte nævnt, præcis som Coppola fra Verona.

Og ja, så dækker det umiddelbart også det Champions League formede hul, der er i budgettet i næste sæson.
Valide pointer.

Jeg frygter dog for vores offensive output. Vi ligger i forvejen lavt ift. antal mål og vi snakker altså en spiller der selv i en dårlig har haft sidste eller næstsidste fod på 22 mål.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Vi skal møde Bologna i Serie A den 11/5 og formentligt igen i pokalfinalen den 14/5.
Kommer lige med et lille indspark: Jeg synes helt klart, at Pulisic er den offensive profil, der kommer dårligst til sin ret i vores nye 3-4-3 formation. Han er simpelthen ikke nok involveret i spillet og befinder sig ofte for langt fra modstanderens felt til for alvor at kunne udfordre…
Når jeg ser os spille, tænker jeg tit, der en masse aftaler der ikke er på plads med og uden bold stadig… jeg mener helt seriøst at opspil skabelon øvelser burde terpes…

Jeg forstår godt, hvorfor træneren eksperimenterer med 3-4-3, men jeg er ikke overbevist om, at vores centerbacks er dygtige nok på bolden. Derudover er jeg enig i, at vi står meget åbne centralt, når vi ikke har bolden – især når modstanderen formår at spille sig gennem vores første pres…

Desuden har vi alt, alt for lidt boldbesiddelse, hvilket især var tydeligt i første halvleg mod Atalanta og igen os i går mod Inter. Det hænger selvfølgelig også sammen med, at vi i perioder spiller ekstremt direkte. Her skal vi finde en bedre balance på sigt.
Hvis Conceicao fortsætter eller hvis en ny træner også vil spille med en trebackkæde, giver det mening at forlænge med Theo, men sælge Leao. Hvis vi ender tilbage med en firebackkæde, ser jeg det omvendt, at vi skal beholde Leao, men sælge Theo og skaffe os en bedre defensivback.

3-4-3 kræver to stærke balancespillere centralt. Fofana kan måske fylde sådan en rolle, men jeg ser ikke Reijnders i den rolle.

Det er svært at få Reijnders og Pulisic på banen samtidig, med mindre sidstnævnte bliver på højre wing. Det vil så gøre, at Reijnders skal spille pivot med en makker, og det fylder han ikke defensivt nok til.

Jeg ser flest muligheder i Inters 3-5-2 med den begrundelse, at banen dækkes bedre centralt - især med gode tovejswings. Det er wings, der skal stå for bredden, mens de to angribere kan være forskellige typer. Det ser jeg som mindre vigtigt. Fordelen er også med tre mand centralt, at der kan komme to mand i løb ind i boksen, mens vi fortsat vil have en ankermand centralt. Det samme kan ikke ske med to mand centralt, med mindre der er fuld tillid til restforsvaret.

Jeg synes heller ikke, at en 3-4-3 giver mening at bruge. Tanken er at wingbacks skal skabe bredden, men der er i forvejen to kantspillere. De vil kun købe i vejen for hinanden. Leao og Pulisic kan søge mere centralt, men det vil minimere Pulisic´ kompetencer at sende en højrebenet kantspiller centralt i banen som højre wing.

3-5-2 med Jovic/Gimenez på toppen med Pulisic som hængende angriber. Theo og Jimenez på wings, Reijnders og Fofana som 8´ere, ny mand på 6´eren og Pavlovic, Gabbia og Tomori centralt.

Hvis vi sender Walker retur, sælger Leao, Thiaw og Tomori (enten ham eller Walker) og ellers har en scoutingafdeling og sportsdirektør, der kan lukke hullerne, bør vi igen spille med om top4.
I 3-4-x-x formationen skal Pulisic ikke ligge bredt til højre, han skal søge halvrummet til højre eller lægge sig ind centralt.

Hans rolle er ikke vanvittig forskellig fra den i vores 4-2-3-1 formation, hvor han heller ikke havde til opgave at fræse op og ned ad kanten.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
https://www.lineup-builder.co.uk/lineups/680a3f42059bafd738e1cf14

Lineup builder er shinet op. Jeg tænker denne formation, hvor Pulisic kan have en fri rolle foran midtbanen, men samtidig ligge tæt på 9´eren.

Drømmen er at hente Tonali retur og smide ham ind ved siden af Ricci og Reijnders.

En spiller som Bartesaghi vil være oplagt at spille ind som venstre midtstopper, da han næppe er wingbackmateriale.

Formationen vil dog kræve nogle forstærkninger til forsvaret. Jeg forventer et salg af Thiaw. En af Walker og Emerson Royal må også videre. Det samme må Terracciano. Tomori vil give mening at beholde, da han ligesom Pavlovic kan bruges som duelspiller uden at efterlade et kæmpe rum bag sig.

Loftus-Cheek må retur, men det er nok svært med den løn, han trækker. Musah er bare ikke en klog nok spiller til at spille for en storklub.

Felix sendes retur til Chelsea. Abraham måske i bytte for Saelemaekers, selv om jeg helst så ham retur til den wingback. Det vil være luksus med ham og Jimenez til den plads.

Jeg ved ikke, om Sottil kan spille wingback, men ellers er han overflødig, hvis Milan spiller uden kanter. Det samme synes jeg, at Leao og Chukwueze er. De to kan indbringe en pæn sum, som kan bruges andetsteds.

Annonce