Redigeretfre 16. maj 2025
Når jeg ser mig omkring i fodboldverdenen, må det, nærmest uden sammenligning, være den industri, hvor flest ledelser fejler.
Et af de grelleste eksempler, må selvsagt være Man Utd, der over en 20-årig periode med Glazers som ejere, er gået fra at være en af giganterne i Europa, til nu at indtage en øjeblikkelig 16. plads i ligaen.
Siden det seneste mesterskab i 12/13 sæsonen, som i øvrigt var Sir Alex´ sidste i klubben, er det blevet til to 2. pladser, to 3. pladser, en 4. plads, en 5. plads, tre 6. pladser, en 7. plads, en 8. plads og altså nu en øjeblikkelig 16. plads.
I de samme 12 sæsoner, har syv forskellige trænere stået i spidsen for klubben.
Og det altså til trods for, at United har haft alle kort på hånden, for at manifestere deres position som absolut magtfaktor.
United har altid været blandt de rigeste klubber i verden og i 23/24 sæsonen, havde de en indtjening på €771m.
Til trods for det, har klubben, under Glazers, opbygget en gæld i omegnen af 1 milliard euro.
For the record, er dette ikke et Glazer bashing indlæg, der er havnet i den forkerte tråd.
Det er snarere et skræmmebillede af, hvad man kan frygte som Milan-fan, hvis Cardinale fortsætter ned af den sti, man hidtil har taget.
En fodboldklub kan ikke drives som et aktiv, hvor man, fuldstændig enøjet, fokuserer på økonomien.
Økonomi er vigtig, men hvis man ikke omsætter kommercielle gevinster til sportslig succes, kan det være lige meget.
Og det er umiddelbart problemet med ledelsen i Milan. Klubben anses som et brand og et aktiv, mens man fuldstændig ignorerer sportslig ledelse.
Det store spørgsmål må så være, om Cardinale har lært af sin fejl.
Hvis Cardinale er parat til at finde lidt ydmyghed frem, behøver han jo blot se mod naboerne. De er, efter min mening, den bedst drevne topklub i Europa i skrivende stund.
Klar strategi, stærk kultur og et hieraki, på på og udenfor banen.