Jeg har ikke et svar. Det er derfor, at jeg ikke har svaret.
Men hvorfor så opstille præmissen? Du må vel have et eller andet, at hænge din hat på?
Jeg læner mig op af, at italienske klubber generelt har størst succes med italienske trænere. Hvorfor ved jeg ikke.
Det ved jeg. Det er fordi, italienske klubber oftest har italienske trænere.
Det svarer til at sige, at folk der opholder sig udenfor, oftere bliver våde af regnen.
Det handler om kausalitet - altså årsagssammenhæng.
Klarer Inzaghi sig godt i Inter, fordi han er italiener? Eller er det mon fordi, ledelsen i Inter har fundet en træner, der matcher deres projekt godt?
Inzaghi spiller, i flere henseender, på samme måde som hans forgænger. Dermed kunne han relativt let, overtage holdet og arbejde med detaljer og nuancer.
Generelt for dem du nævner er, at de er godt matchede med de jobs de har.
Flere af dem har dog også tidligere fejlet - fx Gasperini i Inter, ligesom en absolut toptræner som Ancelotti var en fiasko i Napoli.
Er det vitterlig plausibelt, at en træners pas er afgørende for hans præstationer?
Man kan diskutere, at der kunne være noget ift kulturen. Men så igen, hvad er "kulturen"? Kulturen i Napoli er meget anderledes end kulturen i Milan.
Og når vi specifikt taler Conceicao, har han spillet syv sæsoner i Italien og sågar vundet et mesterskab.
Vil du virkelig påstå, at han ikke kender den italienske fodboldkultur?
Og hvad med Mourinho? Han kendte intet (altså rent erfaringsmæssigt) til italiensk fodbold. Men han er dog fortsat den eneste træner, der nogensinde har hentet en treble.
Min påstand er, at det handler om matchet.
Her er det svært (læs: umuligt), at tale om et match i Milan, for ingen aner, hvad personen skal matches med.
Efter Pioli, der fokosuerer på individualitet, må man dog antage, at klubben gerne vil arbejde mere i retning af et kollektiv. Formentlig inspireret af Inter.
Det er i hvert fald noget der betegner både Fonseca og Conceicao. Sådan lidt populært sagt, er holdet stjernen, mens det under Pioli, var stjernerne der var holdet.
Hvis (og jeg ligger vægt på "hvis") dette er tilfældet, bør Conceicao være et glimrende match. Hvad (snarere "hvem") der derimod ikke er et match, er Leao og Theo, der begge, i udbredt grad, er individualister.
Det kan man synes om hvad man vil, men hvis man ønsker success, skal man, efter min mening, gøre sig klart, om man vil det ene eller det andet.
Fx ser jeg ikke én eneste individualist på Inters hold - ikke at forveksle med, at der ikke er spillere med individuelle kvaliteter.
Men Inters spil er bygget op omkring indstuderede mønstre - præcis som det var under Conte. Det kræver en vis type spiller (og træner selvsagt). Det er den famøse røde tråd.
Et tankeeksperiment kunne fx være, om man tror Diego Simeone ville kunne være en success i Inter. Mit bedste bud er helt klart ja. Han matcher den filosofi man har i klubben.
Derimod tror jeg Ancelotti ville være et elendigt match, i det hans ideer bygger på et meget andet grundlag.
Så i mit univers, skal Milan først og fremmest finde ud af, hvordan Milan skal spille fodbold. Dernæst skal man analysere, hvilken træner der kan være med til at implementere og udvikle det koncept.