Snak

Zlatan har jo slet ikke været ansat eller haft en klart defineret rolle......så det er svært at se ham blive "degraderet til rådgiver" 😂😂

Sikkert bare medierne der gætter, men jeg spår allerede nu at Taré bliver en dundrende fiasko som er fyret igen indenfor max 1 år - I læste det her først 😃

https://sempremilan.com/ndoye-gila-lucca-udogie-tare-milan-targets

Jeg kendte ikke Zlatans rolle. Den var for mig udefinérbar.

Jeg er ikke fan af Tare, men omvendt har det også været kostbare beslutninger, der blev truffet sidste sommer af Furlani, Zlatan og Moncada.

Som jeg har skrevet før, tror jeg heller ikke Tare er et godt match til Milan. Eller måske rettere, Tare er ikke det der er brug for.

Han har været vant til at arbejde under Lotito, der gerne er involveret i alle grene af klubben.
Dermed har han, groft sagt, været en glorificeret stik-i-rend-dreng, hvilket klubben har til overflod i forvejen.

Det hele bliver dog ligegyldigt, hvis der ikke er en klart defeineret retning og et medfølgende stærkt mandat.

Hvis det vitterlig er rigtigt, at Cardinale og Elliott trækker i hver sin retning, vil en hvilken som helst DS fejle.

Efter at have grublet over situationen, synes jeg netop det scenarie, tilbyder en rigtigt god forklaring, på de problemer der har været igennem sæsonen (uenighed om træner, spillerindkøb der stikker i øst og vest, afkoblede interviews med DS-kandidater, modstridende udmeldinger m.m.).

I det tilfælde, giver ansættelsen af en DS nul mening.

Som jeg ser det, skal man håbe på én af to ting.

Carlo Festa fra Il Sole 24 Ore, der normalt er velinformeret på den øknomiske front, meldte i sidste uge, at Cardinale har ledt efter mulige købere, alternativt medinvestorer.

Et salg af klubben bliver næppe aktuelt, da værdien givetvis vil være under det RedBird har i klemme.
Som en kapitalfond, skal der normalvis rigtig meget til, før man realiserer et tab og det ligner slet ikke, at det vil være en option i dette tilfælde.

Den anden løsning vil være, at RedBird sælger en del af klubben - formentlig i en størrelsesorden, så man kan indfri vendor lånet til Elliott.

Det ville i hvert fald være et skridt på vejen, ift at få en strømlinet strategi, hvilket, efter min ydmyge opfattelse, er klubbens største udfordring pt.

Jeg er normalt positivt anlagt, men som situationen ser ud lige nu, frygter jeg, ærligt talt, det værste.
Men, man er selvfølgelig fan i medgang og modgang og nogle gange findes der også noget smukt i lidelsen - så fik man lige dagens filosofiske indslag med.

Spørgsmålet er vel også nærmere, hvor meget Elliott reelt har at skulle há sagt?

Mig bekendt ejer Cardinale stadigvæk mere end 99% af klubben? At han skylder penge til Elliott gør vel ikke at de har noget som helst at sige? 🤷🏼‍♂️

At han skylder penge til Elliott gør vel ikke at de har noget som helst at sige?

Nej, men det gør det faktum, at Elliott har to direkte pladser i bestyrelsen (Gordon Singer og Dominique Mitchell).
Derudover sidder Giorgio Furlani og Stefano Cocirio, hhv CEO og CFO, også i bestyrelsen, begge med fortid hos netop Elliott.

Desuden har Cardinale umiddelbart også en væsentlig interesse i at føje Singer & co i en vis grad, netop pga vendor-lånet.

Lige før jul refinansierede man €489m (der er lidt usikkerhed om renten), med indfrielse i 2028.

Man må antage, at dette er gjort, fordi RedBird ikke har kunne rejse kapital til at indfri det oprindelige lån. Det til trods for en charmeoffensiv bl.a. i Mellemøsten.

Dermed ejer RedBird, i en vis udstrækning, Milan på Elliotts nåde, og begge Milano-klubber har jo været vidne til, hvad det kan munde ud i.

Man må umiddelbart spørge sig selv, hvad der fx har fået Cardinale til at vende 180 grader på en tallerken ift samtaler omkring DS, hvor Zlatan og Moncada var sendt i byen, for at løse opgaven.

Efter et møde i London, var det så pludselig Furlani, der havde fået ansvaret.

Personligt tvivler jeg på, at det, ene og alene, skyldes Furlanis talegaver og gode argumenter. Men jeg kan naturligvis tage fejl.

Tjaaa, det er svært at vide hvad der er op og ned, men din teori giver god mening ift. hvordan man vinder mesterskabet og har alle muligheder for at bygge på..... og så er det mere eller mindre kun gået én vej siden, med den ene tvivlsomme beslutning efter den anden 😥😥😥

Vi skal selvfølgelig støtte klubben i med- og modgang, men personligt kan jeg godt mærke at mit engagement og min lyst til at følge klubben daler i takt med ledelsen kører klubben i sænk. Det er lige før jeg hellere ville há en ejer fra Saudi-Arabien, bare de havde en klar plan, vision og strategi for klubben.

Jeg tror desværre, vi træder ind i en ny mørk periode for klubben - sammenligneligt med 2008-2018.

Spørgsmålet er vel om klubben overlever endnu et dyk tilbage - i forvejen er det tæt på urealistisk at forstille os komme tilbage til den europæiske top.

Spørgsmålet er vel om klubben overlever endnu et dyk tilbage...

Der vil jeg så tage den positive hat på igen og sige, at jeg egentlig ikke er så bekymret for det. Altså om det kan lade sig gøre.

Cardinale kan nærmest ikke efterlade klubben et dårligere sted end hhv Berlusconi og siden Li gjorde.

Til forskel for dem, har RedBird en kommerciel strategi der gør, at der vil være nogle muligheder i truppen ift gensalgsværdi. Det var tæt på ikke eksisterende i den trup Berlusconi efterlod.

Milan vil altid være et stort brand, hvilket vi også har bevist, med noget der ligner en fordobling af indtægterne set over en 10-årig periode.

...i forvejen er det tæt på urealistisk at forstille os komme tilbage til den europæiske top.

Tja, hvis Inter kan, kan vi vel også (?) Altså på et teoretisk plan.

Men med et ambitiøst og kompetent ejerskab, koblet med en strømlinet strategi hele vejen gennem klubben, ser jeg intet til hinder for, at vi kan gøre os gældende.

Nuvel, vi kommer selvfølgelig ikke til at bide (økonomiske) skeer med City, Bayern, PSG, Real osv.
Men naboerne har jo vist vejen.

Det nærmest tragikomiske i det hele er, at vi jo reelt har gjort mange ting rigtigt over de seneste år.

Vi har lavet rigtig mange gode handler og har trimmet økonomien til at være i balance.

Det burde reelt ikke være vanvittig indviklet, at se på et koncept a la Piolis i 20/21 (måske med enkelte justeringer) og arbejde ud fra det.

Men det kræver selvsagt, at diverse "lejre" smider deres personlige agendaer til siden, og begynder at arbejde for klubbens bedste.

Men naboerne har jo vist vejen.

Jeg synes, vi er et stykke fra Inter, når det kommer til at agere på transfermarkedet. De har om nogen en rød tråd i, hvor på banen de skal forstærke sig og med hvilke typer.

Det samme synes ingenlunde tilfældet i Milan. I hvert fald ikke i samme grad. De vægter i større grad transferfrie spillere og ikke mindst rutinerede spillere. De koster også mere i løn, men det giver pote for dem.

Jeg synes, vi er et stykke fra Inter, når det kommer til at agere på transfermarkedet. De har om nogen en rød tråd i, hvor på banen de skal forstærke sig og med hvilke typer.

Det er vel også det jeg skriver (?)

Pointen er at Inter har vist vejen ift at konkurrere på højeste niveau i Europa, til trods for en økonomi der er underlegen ift konkurrenterne.

De vægter i større grad transferfrie spillere og ikke mindst rutinerede spillere. De koster også mere i løn, men det giver pote for dem.

Spørgsmålet er om det netop er den strategi der er nøglen. En alternativ forklaring er, at de konsekvent følger en strategi.

Efter min bedste overbevisning, findes der ikke én enkelt lyksagliggørende strategi. Men det er en forudsætning for kontinuerlig succes, at man har en klar strategi og følger den.