Snak

Jeg ved ikke om nogen af jer hører Mediano?

De har en opsummering på CL finalen, hvor de blandt andet taler om den dokumentar der er lavet om PSG/Luis Enrique hvor Luis udtaler:

"lige nu har jeg 10 spillere, som jeg kan kontrollere. Der er én spiller der bevæger sig som han har lyst til. Lige så snart han (nævner ikke navnet) er væk, så får jeg fuldstændig kontrol og så vil I se hvad Luis Enrique kan"

Det er svært ikke at tænke på en vis venstre wing hos os 😆 og nu har vi så en dinosaur der har tænkt sig at gøre denne spiller til en nøglespiller...... nok mest fordi han skal bruge 7-8 spiller til defensiven, så det er nødvendigt at de 2-3 forreste kan noget på egen hånd, nu de ikke får nogen støtte fra midtbanen.

Man kan så argumentere for at når vi kommer til at stå med 10 (minus Leao) mand foran eget felt, så skaber vi også bedre arbejdsbetingelser for Leao, der jo er bedst når han har plads/rum til at løbe i dybden.

Man kan så argumentere for at når vi kommer til at stå med 10 (minus Leao) mand foran eget felt, så skaber vi også bedre arbejdsbetingelser for Leao, der jo er bedst når han har plads/rum til at løbe i dybden.

Det tror jeg er ganske oplagt.

Leao er klart bedst, når han har en fuldstændig fri rolle, hvilket selvsagt kan lade sig gøre, når resten af holdet skal forsvare.

Spørgsmålet er om Leao har niveauet (nok snarere kontinuitet) til at bære holdet offensivt.
En spiller som Gimenez kommer nok også til at slås for føden.

Med sommerens valg, har ledelsen også endelig bekendt kulør. Milan er et hold der skal baseres på individualister.

Personligt føler jeg mig relativt overbevist om, at Conceicaos skrantende forhold til netop Leao, har været en væsentlig årsag til bruddet.

Som jeg ser det, vil det bedste, på sigt, være, endnu en sæson uden europæisk fodbold, hvor man så bliver nødsaget til at sælge Leao.

Det handler ikke om Leao personligt - Leao er Leao. Men han er, efter min bedste overbevisning, ikke sund for klubben. Præcis som Mbappe ikke var det i Paris.

Med sommerens valg, har ledelsen også endelig bekendt kulør. Milan er et hold der skal baseres på individualister.

På den korte bane er det nemmere. Milan har i al den tid, som jeg har været fan siden midten af 90´erne altid haft et hold med fokus på individuelle kvaliteter. I lange perioder har kollektivet også været iøjnefaldende - særligt Ancelottis hold fra 2001 og frem. Det var dog også et stjernespækket hold i det årti.

Et hold som Inter har et stærkt kollektiv, men omvendt synes jeg ikke, at de er særlig underholdende at se spille. De har nærmest ingen spillere med individuelle kvaliteter som f.eks. Leao og Pulisic. I stedet er det et hold med mange pasningsstærke og arbejdsomme spillere krydret med flere målscorertyper.

PSG´s hold er vanvittig dyrt, men de har også fået en trupsammensætning, der er misundelsesværdig. Et stærkt kollektiv med mange teknisk dygtige spillere.

På den korte bane er det nemmere.

Nemmere ift hvad?

Milan har i al den tid, som jeg har været fan siden midten af 90´erne altid haft et hold med fokus på individuelle kvaliteter.

Det mener jeg ikke er rigtigt.

Her skal man nok også kunne skelne mellem individuel kvalitet og individualisme.

Men Milan-holdene op til og med Ancelotti, var bestemt også fokuseret omkring kollektivet.
Som Maldini udtalte efter CL-finalen i 07 (hvis jeg husker ret); vi har måske ikke verdens bedste hold, men vi er verdens bedste hold. Det var netop med henvisning til det kollektiv der var på holdet, selvfølgelig drevet af senatorerne.

I dag hedde senatorerne Theo Hernandez og Rafael Leao, hvilket, i sig selv, er sørgerligt.

Et hold som Inter har et stærkt kollektiv, men omvendt synes jeg ikke, at de er særlig underholdende at se spille.

Det er smag og behag.

Men Inter er i hvert fald ikke et defensivt indstillet hold. Det kan man jo bare tjekke tabellen de seneste mange sæsoner, for at konstatere.

De har nærmest ingen spillere med individuelle kvaliteter som f.eks. Leao og Pulisic.

Altså, at sige at spillere som Lautaro, Thuram, Barella, Hakan osv er spillere uden individuelle kvaliteter, synes jeg er at skyde, endog, meget langt forbi skiven.

Den store forskel, som jeg ser det, er, at det ikke er spillere, der skal skabe en fodboldkamp på egen hånd.

De indgår i et veldefineret spilkoncept, hvor de, hver især, udfører deres rolle til UG.

PSG´s hold er vanvittig dyrt, men de har også fået en trupsammensætning, der er misundelsesværdig.

Det værste er jo, at Milan var godt på vej, til at skabe en relativt lignende trup. Eller, i hvert fald en trup baseret på mange af de samme principper.

Her ser jeg fire store fuckups.

1: En afkobling mellem Maldini og netop den strategi. Her insisterede han på at der skulle ældre spillere ind i truppen, hvilket bl.a. resulterede i, at vi endte med Ballo-Toure og Origi, i stedet for Kerkez og Kolo Muani.

2: Piolis manglende taktisk evner. Vi havde i den grad, en trup med masser af sult, krydret med tekniske egenskaber og fysik.
Men Pioli sejlede simpelthen for meget rent taktisk og spillerne lærte reelt aldrig et kollektivt koncept.

3: Manglende fokus på kultur. Som @fox også beskrev, var situationen i PSG i den grad genkendelig.
Under Pioli er min oplevelse, at det simpelthen ikke var et fokus. Pioli er en pleaser og han stillede meget få krav til spillerne.

4: Manglende support fra ledelsen. Hvis man vil ændre en kultur, kræver det fuld support hele vejen igennem.
Her kan man igen kigge mod PSG og de skrækhistorier der gik, om spillere der kontaktede ejerne direkte, for at beklage sig over alt for behandlingen til spilsystemet.

En stærk ledelse, havde bakket 100% op om både Fonseca og Conceicao. Altså præcis som ledelsen i Paris nu gør med Luis.

Hvis vi havde gjort tingene rigtigt og bygget på efter mesterskabet, ser jeg absolut intet til hinder for, at Milan fortsat spillede med på samme niveau som Inter.

Nemmere ift hvad?

I forhold til at skabe et hold med 11 mand, hvor alle 11 kan præstere i begge ender.

I mine øjne er det nemmere at have et hold med individuelle spillere som Theo, Leao og Pulisic - altså færre spillere til at løfte opgaven. Det er dog også mere sårbart, når de er skadede eller ikke leverer.

Her skal man nok også kunne skelne mellem individuel kvalitet og individualisme.

Jeg fanger måske ikke forskellen, men selv om Milan havde et stærkt kollektiv fra 2002-2007, så var det ofte de individuelle præstationer fra Kaká og Shevchenko, der gjorde forskellen offensivt.

Altså, at sige at spillere som Lautaro, Thuram, Barella, Hakan osv er spillere uden individuelle kvaliteter, synes jeg er at skyde, endog, meget langt forbi skiven.

Når jeg tænker individuelt, så tænker jeg, hvad spillere kan på egen hånd - drible og selv skabe sine chancer. Det mener jeg ikke, de Inter-spillere kan på samme måde, som Pulisic og Leao kan.

1: En afkobling mellem Maldini og netop den strategi. Her insisterede han på at der skulle ældre spillere ind i truppen, hvilket bl.a. resulterede i, at vi endte med Ballo-Toure og Origi, i stedet for Kerkez og Kolo Muani.

Så vidt jeg husker, ville Kerkez selv videre, fordi han ville være backup for Theo uden reel mulighed for spilletid. Det giver god mening, og nu meldes han på vej til Liverpool.

Jeg er enig i #2. Dog vil det altid kunne mærkes at sælge sine profiler (Tonali, Hakan og Kessie), ligesom det blev dyrt for Milan at sælge Zlatan og Silva til PSG. Det er naivt at tro, at man kan køre videre i samme spor uden at erstatte dem tilsvarende.

Også enig i #3. Igen må jeg dog også sige, at det alt andet lige er mange gange nemmere at sammensætte et hold, når pengetanken bugner som i PSG. Det var en fiasko med Messi, Ramos og til dels Zlatan og Cavani. Nu har de skabt et kollektiv - også for rigtig mange penge, hvilket gav pote.

Hvis vi havde gjort tingene rigtigt og bygget på efter mesterskabet, ser jeg absolut intet til hinder for, at Milan fortsat spillede med på samme niveau som Inter.

Det er muligt. Der er bare ikke råd til mange svipsere på transfermarkedet, og dem har Milan bare haft alt for mange af de sidste to-tre sæsoner.

Milans defensiv i den aktuelle trup er også spillere på et middelmådigt niveau. Selv Fiorentina uden at klandre dem har væsentligt mere interessante stoppere i Comuzzo og Ranieri, end Milan har i Gabbia, Tomori, Thiaw og Pavlovic.

I forhold til at skabe et hold med 11 mand, hvor alle 11 kan præstere i begge ender.

Det er der vel ingen der taler om.

Groft sagt handler det om at basere sit koncept på taktik og indarbejde spillemønstre, eller på at de enkelte spillere skal skabe noget på egen hånd.

Conte er jo fx en træner der bygger alt op omkring et koncept, mens en træner som Ancelotti (og selvsagt Pioli) baserer sig mere på individualitet.

Jeg fanger måske ikke forskellen, men selv om Milan havde et stærkt kollektiv fra 2002-2007, så var det ofte de individuelle præstationer fra Kaká og Shevchenko, der gjorde forskellen offensivt.

Jamen som skrevet ovenfor, er Ancelotti i højere grad en type træner der fokuserer på det individuelle.

Når det er sagt, var det en bunden opgave, at alle deltog i den defensive organisation. Som flere af koryfæerne har udtalt, ville Leaos adfærd aldrig være accepteret i de tidligere 00ere, endsige i 90erne og 80erne i Milan-regi.

Jeg mener det var Ambrosini der sagde, at Gattuso ville have revet hovedet af Leao, hvis de havde spillet sammen.

Med til historien hører også, at man bedre kan kreere et hold baseret på individualitet, når man råder over de bedste spillere i verden (som fx Ancelottis hold og mange før det).

Derfor ser vi også Real Madrids Galacticos-strategi.

Men det er bare ikke et scenarie i Milan, som verden ser ud nu.

Så vidt jeg husker, ville Kerkez selv videre, fordi han ville være backup for Theo uden reel mulighed for spilletid.

Kerkez bad om at blive solgt, fordi Maldini hentede Ballo-Toure, i stedet for at satse på Kerkez som backup for Theo.

Dog vil det altid kunne mærkes at sælge sine profiler (Tonali, Hakan og Kessie)...

Tja, vi har jo haft den "dans" før.

Kessíe var på ingen måde en nøglespiller da han tog til Barcelona. Primært fordi Pioli nægtede, at spille ham i den rolle, hvor han reelt havde verdensklasse. Ergo bliver det lidt "fugle på taget".

Tonali havde klart en symbolværdi. Men jeg så ham faktisk aldrig som en reel lederskikkelse (det kunne han selvfølgelig blive).
Men at sige, at Reijnders, der vel er blandt verdens tre bedste midtbanespillere pt, ikke skulle være en fuldgod erstatning, er, efter min mening, en ubegribelig påstand.

Læg dertil, at vi reelt havde haft en spiller, der sad ude med karantæne en hel sæson.

Hakan var også gået i stå i Milan. Primært fordi han kun fungerede som 10er, når han spillede sammen med Zlatan, der skabte pladsen til ham.

I en dybere rolle, havde vi allerede Bennacer, der var altoverskyggende god.

Dermed vil jeg påstå, at Milan aldrig har lidt under tabet af de tre spillere - ikke mindst i lyset af, hvilke øknomiske muligheder Tonali-salget gav.

...ligesom det blev dyrt for Milan at sælge Zlatan og Silva til PSG.

Det var en anden situation. Milan var tæt på fallit og var decideret tvunget til at sælge ud af al kvalitet.

Nu har de skabt et kollektiv - også for rigtig mange penge, hvilket gav pote.

Så dyr har truppen jo heller ikke været.

Kvicha er hentet for €75m, hvilket umiddelbart må være det dyreste indkøb i den nuværende trup.

PSGs lønbuudget er også faldet med noget der ligner €80m ift sidste sæson, €150m ift forrige og er mere end halvveret ift 21/22-sæsonen.

Samtidig et lønbudget, der er markant lavere end fx Man City og Barcelonas og i særdeleshed Bayern og Real Madrid.

I det skal også regnes, at Frankrig har et af verdens højeste skattetryk, hvilket selvsagt bliver relevant, når spillere forhandler kontrakter i nettobeløb.

Det er muligt. Der er bare ikke råd til mange svipsere på transfermarkedet, og dem har Milan bare haft alt for mange af de sidste to-tre sæsoner.

Men det er vel ikke et argument for at satse på individualitet fremfor et kollektiv (?)

Vel snarere det modsatte. Hvis du fokuserer på individualitet, er du også afhængig af, at de enkelte profiler leverer. Og her er det bare langt flere ubekendte, end hvis det er systemet og holdet som helehed, der er stjernen.

Man kan også sige, at det gør rekruttering så meget nemmere, hvilket navnlig Inter og Atalanta har vist.
De har så veldefinerede koncepter, at scouts kan pinpointe nogle meget specifikke kompetencer, der er forbundet med den enkelte rolle.

Milans defensiv i den aktuelle trup er også spillere på et middelmådigt niveau.

Jeg synes altid det bliver en diskussion der baserer sig på elastik i metermål.

Inden de kom til Inter, var der næppe mange, der så det store lys i Acerbi, Darmian osv.

Det samme med en spiller som De Ketelaere, der vel er det største flop i milanesisk transferhistorie i nyere tid (tak til Maldini igen).

I Atalanta havde man en plan for hans kompetencer og pludselig var han en stjerne.

Tomori var også meget høj klasse, i en taktisk kontekst hvor han rent faktisk fungerede.

Tja, vi har jo haft den "dans" før.

Pioli fik ikke nok ud af Kessie, ligesom han ikke formåede at udnytte De Ketelaeres kvaliteter. Både Kessie og Tonali fyldte rigtig meget på midten. Hakan havde reelt kun én god sæson i Milan, men har været noget bedre efter skitet til Inter. Bennacer har været meget skadet og har ikke været særligt god sin mesterskabssæsonen.

Reijnders har været en super investering, men det er én spiller. Musah er som en høne uden hoved. Loftus-Cheek løber meget, men jeg har aldrig været fan af hans kvaliteter. Fofana har været ok, men han og Reijnders har fyldt for lidt centralt.

Derfor synes jeg også, at Milans midt ikke har samme kvalitet som siden mesterskabet.

Men det er vel ikke et argument for at satse på individualitet fremfor et kollektiv (?)

Både og. Vi har de individuelle profiler i truppen - Leao, Pulisic, Chukwueze og Sottil, er der nærmere de andre positioner, der skal forbedres.

Hvis vi fjerner de fire individualister, har jeg svært ved at se, hvordan holdet skal komme til chancer.

Jeg synes altid det bliver en diskussion der baserer sig på elastik i metermål.

Det forlyder, at Allegri vil gå tilbage til en firebackkæde. Jeg gruer for Gabbia-Pavlovic konstellationen, men måske han formår at instruere dem anderledes end de foregående tre trænere.

Tomori har sin fart og hans styrker kom Milan til gode, da Pioli spillede med en højtstående bagkæde. Når det kommer til at forsvare eget felt, er Tomori ret så ordinær. Han fylder ikke meget i luften, og placeringsevnen er heller ikke den bedste. De sidste to ting tror jeg på, er de årsager til, at ingen Premier League-klubber endnu har bidt på krogen trods en pris på blot 25 mio. euro.

...ligesom han ikke formåede at udnytte De Ketelaeres kvaliteter.

Jeg tvivler oprigtigt på, at De Ketelaere skulle være et ønske fra Pioli.

Man kan selvsagt kritisere Pioli for at holde fast i at bruge ham i en rolle, hvor han slet ikke fungerede. Hvilket i øvrigt også knækkede De Ketelaere fuldstændig (hans eget udsagn).

Men det er satme også en utaknemmelig tjans, at skulle implementere det største indkøb i mange år, på trods af, at han slet ikke passede til Piolis koncept (hvis man da kan tale om et sådant).

...Tonali fyldte rigtig meget på midten.

Tonali var jo reelt kun god, i den ca. halve sæson, han fungerede som 2-vejsspiller.

Reijnders har været en super investering, men det er én spiller.

Man kan jo ikke anskue det så isoleret. Med Tonali-pengene fik vi både Reijnders og Pulisic - begge spillere der har vist markant højere niveau end Tonali nogensinde gjorde.

Både og. Vi har de individuelle profiler i truppen - Leao, Pulisic, Chukwueze og Sottil, er der nærmere de andre positioner, der skal forbedres.

Ja, hvis man insisterer på, at succes skal komme gennem individuelle præstationer.
Hvordan synes du det har fungeret indtil nu?

Hvis vi fjerner de fire individualister, har jeg svært ved at se, hvordan holdet skal komme til chancer.

Du kan jo evt. prøve at kigge i retning af Atalanta. De giver et ret godt svar på netop det.

Det forlyder, at Allegri vil gå tilbage til en firebackkæde. Jeg gruer for Gabbia-Pavlovic konstellationen, men måske han formår at instruere dem anderledes end de foregående tre trænere.

defensiven er næppe noget du skal bekymre dig om under Allegri. Det kommer til at være med tre sikringsspillere foran forsvaret, så Gabbia og Pavlovic skal nok bare stå og heade indlæg væk i 90 minutter.

Tomori har sin fart og hans styrker kom Milan til gode, da Pioli spillede med en højtstående bagkæde. Når det kommer til at forsvare eget felt, er Tomori ret så ordinær.

Det er jo netop det der er pointen og grunden til det ikke giver mening, at sammenligne spilleres niveau 1:1.

Bastoni ville også falde fuldstændig igennem, hvis Inzaghi pludselig beslutter sig for, at Inter skal stå højt med bagkæden.

Kjær er et andet glimrende eksempel. Fra fiasko i Atalanta, til en af ligaens bedste stoppere indenfor seks måneder.

Ja, hvis man insisterer på, at succes skal komme gennem individuelle præstationer.
Hvordan synes du det har fungeret indtil nu?

Det var det, der vandt mesterskabet for os i 2022 kombineret med en defensiv, der pludselig fungerede i foråret.

Det er klart, at der hviler et større pres på offensiven, når defensiven har været så dårlig, som den har de senere sæsoner.

Du kan jo evt. prøve at kigge i retning af Atalanta. De giver et ret godt svar på netop det.

Atalantas styrke er selvfølgelig kollektivet, men jeg vil vove at påstå, at Atalanta har været bedst, når Lookman og De Ketelaere har fået frie tøjler bag Retegui.

defensiven er næppe noget du skal bekymre dig om under Allegri. Det kommer til at være med tre sikringsspillere foran forsvaret, så Gabbia og Pavlovic skal nok bare stå og heade indlæg væk i 90 minutter.

Det vil jo også være at udnytte de to forsvarsspilleres største kompetencer. Ingen af dem skal Milan have ud i løbedueller, hvis vi kun spiller med to stoppere.