Det sætter så også alle de sportslige perspektiver på spil for alle de spillere der reelt er for gode til at spille i Milan. Theo, Maignan skal ikke spille i en sub topklub i Italien når de kan spille CL andre steder og i bedre ligaer.
Måske jeg misforstår din pointe, men Milan har selvsagt alle overordnede forudsætninger, for at være topklub i Italien og i kategorien under de bedste på europæisk plan. Det sker dog, i parentes bemærket, ikke under det nuværende ejerskab.
Til deres forsvar, så var de aldrig kompetente nok til at være i klubben på de roller de har.
Den præmis vil jeg gerne anholde. Eller snarere, jeg mener ikke der er basis for at drage den konklusion.
Som jeg ser det, peger alt i retning af problemer med strukturen i klubben. Der er ikke enighed om trænere, transfers stikker i øst og vest, to fløje må tigge om ejerens gunst og løsninger søges i separate spor.
Først og fremmest kan den slags aldrig ske, i en veldefineret organisation. Dernæst findes der ikke kompetencer i verden, der kan skabe succes på de præmisser.
Om de enkelte har de påkrævede kompetencer, kan jeg selvsagt ikke positivt bekræfte. Men jeg kan heller ikke se argumentet for det modsatte.
Faktisk vil jeg påstå, at det er en rimelig påstand, at de rette kompetencer findes i ledelsen - de bliver bare ikke udnyttet korrekt.
Det negative er så, at man skal erstatte tre startere og det kommer til at være dyrere at hente tre startere end de ville have kostet at beholde de tre startere hvis man kigger på løn+afskrivning.
Det primært negative er vel, at vores nye træner kræver færdigudviklede spillere, hvilket står i direkte modsætning til de strategiske retningslinjer Elliott beskrev og som Cardinale har sagt skulle videreføres.
Det var en bet af miste Tonali, men det åbnede for at hente fx Reijnders og Pulisic m.fl.
Det er en bet at miste Reijnders, men det ville åbne for at hente en ny udviklingsspiller.
Men nu må vi forstå, at Allegris største prioritet er den serbiske Amauri. Den lønførende spiller i ligaen, der ingenlunde har levet op til prisskiltet i Fiorentina.
Det sker så efter man har hentet Gimenez, der har truppens bedste relative GA stats.
Og samtidig er det en effektiv afmontering af Camardas videre udvikling. Mine penge er på, at han er at finde i Atalanta indenfor to sæsoner.
Det peger endnu engang tilbage på Cardinale, at man ansætter en træner, der står i direkte kontrast til klubbens strategi.
Den nye træner skal især ind og arbejde med en skabe en kultur hvilket ofte tager en del år.
Ingen træner kan ændre så meget som et komma ift kulturen, hvis der ikke er opbakning hele vejen op igennem organisationen. Det har der ingenlunde været med Fonseca og Conceicao.
Sacchi har ofte fortalt om hans første dag på Milanello, hvor Berlusconi ankom i helikopter, forklarede truppen at den nye træner havde hans fulde opbakning, og at alle der ikke respekterede ham ville blive solgt omgående. Punktum. Ingen satte spørgsmålstegn ved Sacchis autoritet.
Med Cardinale har man, omend indirekte, fortalt truppen, at man kan opføre sig som man vil, bare man har nok følgere på Instragram.
Kultur starter ikke hos træneren.