Snak

Rabiot imponerer mig med sit spil i Tyskland-Frankrig. Han fylder godt og har et fint drive med bolden. Lønnen er en udfordring, men han vil være en god 8´er at få ind på holdet.

Antonello Gioia siger følgende om bl.a. Zlatan og situationen i klubben, på sin YT kanal (transkriberet og oversat til engelsk);

“So, I’m not defending him. I’m just recounting facts that I know well. Many have told me about them, not just one person. I have evidence that has been verified, and some of it I’ve personally witnessed."

“What I can tell you is that Ibrahimovic turned these rooms upside down several times during the Conceicao era. Many times, he did so with gentleness, harshness, and even middle-ground methods."

“I believe this group is no longer responsive. It no longer has motivation. It no longer has incentives. It lacks a strong core of players who are role models, who guide the team, and who consistently and consistently transmit these values ​​to the dressing room.”

Navnlig sidste del er skræmmende, men langt fra overraskende. I virkeligheden har det været evident sæsonen igennem og selvfølgelig også under Pioli.

Man kan sige, at Pioli maskerede det bedre, fordi han tillod en sådan adfærd.

Omend Gioia ikke sætter navne på, skal man nok ikke have den store fantasi for at forestille sig, at det primært har handlet om Leao, Theo, Tomori, Loftus-Cheek og Abraham.

Jeg vil endnu engang pege på Cardinale. Hvis ikke han selv kan finde ud af at være til stede, må han udpege en synlig stedfortræder, der er udstyret med et klart mandat.

En stærk ledelse havde kaldt truppen til møde og forklaret, at alle der ikke fulgte trænerens anvisninger, havde spillet deres sidste kamp for klubben.

Hvad end man måtte mene om den ene eller anden træner, findes der ingen i verden, der kan skabe succes i en sådan situation.

Men en stærk klubkultur har nok umiddelbart lange udsigter, når ejerens primære succeskriterie synes af være antallet af følgere på sociale medier.

...at Cardinale højst giver projekt Milan to år mere.

Desværre tror jeg ikke det er så simpelt.

Cardinale er asset manager og dermed er det en kardinalsynd (no pun intended), ikke at generere et anseeligt afkast på en investering som Milan.

Uden finregning, mener jeg at Milan løber op i noget der ligner 1,4 milliarder euro, hvoraf selve salgsprisen var €1,2 milliarder.

Seneste rapport fra Football Benchmark, vurderer Milan som Italiens mest værdifulde klub, med en enterprise value på €1,8 millarder euro.

Et af Cardinales mantraer har hele tiden været undervalued assets. Og man kan sige meget om hans evner (eller mangel på sammen) til at drive fodboldklub. Men som asset manager har han i hvert fald nogle relevante betragtninger.

I et af hans første interviews pegede han på, at RedBird havde købt Milan til en faktor x3,6 ift omsætningen (tallene hænger dog ikke helt sammen).

Han sammenlignede med Chelsea, der var handlet til faktor x7,1. Og skal man udvide "analysen", købte Sir Jim Radcliffe sig ind i United til en værdisætning, der var faktor x7,7 ift omsætningen.

Cardinales meget bombastiske (og i mine øjne fuldstændig urealistiske) claim var, at Milan havde et værdipotentiale på €5 millarder euro (det vil svare til Uniteds anslåede enterprise value).
Men som de siger i Guds eget land; If you don´t aim too high, you aim too low.

Man bør derudover sige, at virksomheder sjældent værdisættes efter omsætning.

Hvorom alting er, så er Cardinales pointe/påstand, at man har købt Milan "for billigt" og at der findes et væsentligt potentiale.

Her kan man sagtens argumentere for, at Cardinale, i hvert fald isoleret set, havde/har en vis pointe (der kommer selvfølgelig et aber dabei).

Ser man på omsætning, skete der et kvantespring under Elliott (drevet af Stylsvig). Og der har faktisk også været en væsentlig udvikling under RedBird.
Spørgsmålet er så, hvor meget der allerede var i pipeline omkring januar 2022.

Stadion rykker ikke noget, da det var et kendt potentiale, som RedBird selvsagt allerede har betalt for.

Man har købt San Donato og planene ligner lige nu, at det skal være kombineret træningsanlæg og hjemmebane for alle ungdomshold og for kvindeholdet, efter model af Ciudad Real Madrid, hvor man var på inspirationstur sidste år.
Men det rykker næppe noget.

Et punkt hvor RedBird omvendt klart har rykket klubben, er evnen til at generere capital gains.
Selvfølgelig båret af Tonali og senest Reijnders og Kalulu. Derudover er der en række spillere, der er købt til moderate priser og som har øget deres værdi markant. Af dem kan nævnes Pulisic, Thiaw og Saelemaekers.

Omvendt peger Theo og Maignan i den anden retning, omend begge, hvis de sælges, forventeligt vil medføre capital gains.

Det står dog fortsat i skærende kontrast til tiden under Elliott (med Maldini ved roret), hvor man mistede både Donnarumma, Hakan og Kessíe på frie transfers, ligesom fx Locatelli blev solgt for peanuts (eksemplerne er desværre mange).

Den del vil helt klart tale for en upside i værdisætning ift RedBirds købspris.

Sponsor indtægter har været stødt stigende, men det har omvendt nok allerede, i væsentlig udstrækning, været indregnet som et forventeligt fremtidsscenarie.
Dermed ikke nogen større forbedring under RedBird og altså heller intet argument for en øget værdisætning.

Generelt set er Serie A også for svagt et produkt, til at man kan forvente markante yderligere stigninger i sponsorindtægter. Og i en sportslig situation, hvor Milan ikke kan anses som sikker deltager på sportens største scene, ligger det bestemt ikke i kortene, at indtægterne øges - måske snarere det modsatte.

Som nævnt har Football Benchmark i seneste rapport, vurderet Milans enterprise value til 1,8 millarder euro.
Men det er, når dagen er omme, en akademisk øvelse, der udelukkende beror på finansielle indikatorer.
Ikke dermed sagt, at det ikke kan bruges. Det er bare ikke nødvendigvis en replikation af virkeligheden.

Et potentielt salg vil også handle om, hvad en køber vil bruge klubben til. Enterprise value er, med al respekt, skabt af coprporate finace folk til corporate finance folk.

Men Berlusconi købte ikke primært Milan som et financielt aktiv. Det var en politisk platform og derfor repræsenterede handlen en anden form for værdi.

Præcis som da Suning blev sendt i byen af lederen af Folkets Republik, for at red washe rædselsregimet i Beijing.

Dermed kunne man sagtens forrestille sig (og i den grad håbe på), at en ny potentiel ejer i Milan, ikke blot så verden fra et asset management perspektiv.

Bernard Arnault har jo løbende været nævnt og her ville det nok handle om at skabe en synergieffekt mellem hans modeimperium og byen Milano.

Alternativt en oliestat, der ville købe sig branding i Italien og evt. havde andre politiske motiver.
Med den store fantasifulde pensel, kunne man jo fx godt tænke sig til et scenarie, hvor Sauderne kunne være interesseret i at investere i et land, der har en siddende premierminister, der er på rigtig god fod, med deres bedste ven i Vesten.

Desuden er det velkendt, at PIF flere gange har vist interesse i investeringer i begge Milano-klubber.

Og det bringer os så tilbage til et væsentligt spørgsmål; hvad vil Cardinale sælge klubben for?

Lad os lege med tanken om, at der kom et bud svarende til enterprise value. Ville Cardinale være tilfreds med et afkast på ~€400m (29%) over tre år? Næppe - det ville være en reel fiasko. Havde man smidt pengene i en NTF der fulgte S&P500, ville man have hentet næsten 40% over samme periode.

Omvendt, så må Milan også efterhånden være lidt af en varm kartoffel for Cardinale, hvorfor det måske kan være tillokkende at smutte med skindet på næsen.

Summasumarum; Milan har brug for nyt ejerskab, der ikke primært anskuer klubben fra et asset management perspekt.

Skulle man i øvrigt være i tvivl om, hvordan fodboldklubben Milan drives, kan man læse nedenstående fra Cardinales egen mund.

Det viser med al tydelighed, at klubben drives fra et skrivebord i New York, ud fra Excel-ark og projection-modeller, sat op med fire farver i Power Point.

Velbekomme!

“I could have hired someone with a casting call in European football. But Giorgio thinks the way we think at RedBird. He, like Stefano Cocirio, is a bit of a unique fit for European football: young, free to do things because ‘that’s how they’ve always been done’, has an investor background, Italian but educated and trained in the US and UK.

“I’ve come to understand that the most important element of the CEO role in European football is financial responsibility and the ability to integrate on- and off-field performance.

Bringing disciplined financial sophistication to the player transfer market and maintaining a positive cash flow position – that’s the core of our investment thesis, and that’s where Giorgio comes in.

Where he’s lacking is that he’s not a CEO: I think he managed four people when he was at Elliott, while at Casa Milan alone we have 260.

So it was intriguing for me not to approach this as a typical private equity search for a CEO, but rather to create a ‘office of the CEO’ that operates under my direction and brings together the various disciplines needed to evolve the ownership of European football: Giorgio, Stefano [Cocirio, CFO], Geoffrey Moncada, Zlatan Ibrahimović and my team at RedBird.

Each of us brings something and we are all part of an integrated team. I am not throwing Giorgio to the wolves.”

https://football-italia.net/napoli-open-talks-sign-musah-milan-usmnt/

Musah er svær at blive klog på. Han kan ting med bolden, men indimellem ligner han en høne uden hoved og træffer mærkelige beslutninger. Det vil være fint, hvis de vil købe ham.

Romano: 🚨🔵 Total agreement in place between Napoli and Yunus Musah on personal terms after player’s green light.

Contract ready and club-to-club agreement now close with AC Milan.

Exclusive story, confirmed. ⏳

Så fint, musah har fået så mange chancer… ingen tvivl at han kan noget - men hold da op, hvor har han været dyr for os…

Reijnders til City officielt. Han har været en fantastisk historie for klubben. Købt billigt og solgt dyrt. Sportsligt er det træls, men Milan er i en position, hvor der ikke kan siges nej.

Jeg håber, Tare og Allegri får overtalt Maignan til at forlænge, så han kan stå i spidsen for det ‘nye’ hold.

Så skulle Theo være klar for Atletico Madrid.

Ærgreligt med 1 år tilbage af kontrakten og han ryger for 23-25 mio.

Det er dæleme ikke meget for en af de bedste venstre forsvarsspillere i verden. Nuvel han har ikke spillet den bedste sæson, men på sit højeste er han en verdensklasse venstreback.. :(

Så skulle Theo være klar for Atletico Madrid.

Ærgreligt med 1 år tilbage af kontrakten og han ryger for 23-25 mio.

Det kan ikke være anderledes når ledelsen ikke gør deres arbejde. Det samme med Mike, som man dog ser ud til gerne at ville beholde 1 år mere og lade ham gå gratis til Chelsea.

Det åbner dog snakken allerede nu hvad man skal med de spillere der har udløber i 2027. Dem skal man have forlænget med eller sælge denne sommer.

Tomori
Pulisic
Loftus Cheek
Bennacer
Thiaw
Pobega
Alexis

Ellers står man også om et år og skal give spillere væk markant under deres markedspris igen.