Det kan ikke være anderledes når ledelsen ikke gør deres arbejde.
Jeg synes specifikt Theo stikker ud. Problemet er, at Theo slet ikke har leveret i lang tid. Omvendt kræver han en stjerneløn (angiveligt samme niveau som Leao).
Dermed må det være relevant at spørge, om det vil være investeringen værd, at forlænge med ham.
Er der fx et marked for en spiller som Theo, i et prisleje der starter ved €50m.
Hvis vi kan hente €25m for Theo denne sommer, synes jeg det, på alle måder, er positivt. Ikke mindst fordi vi fjerner et element fra truppen, der på ingen måde bidrager til en stærk kultur.
Maignan er selvsagt en ganske anden sag og decideret jammerligt arbejde af ledelsen. Hvor skylden præcist ligger er svært at sige - ikke mindst fordi ingen aner, hvem der træffer hvilke beslutninger.
De fleste peger dog på, at der lå en aftale klar til underskrift i vinter - altså lige indtil der ikke gjorde det længere, umiddelbart efter et møde mellem Furlani og Cardinale.
Som jeg ser det, skal klubben gøre alt for at komme af med Tomori og Loftus-Cheek denne sommer.
Pulisic skal forlænges og hvis det skal være som top earner, synes jeg sagtens det kan forsvares.
Bennacer er vitterlig et mysterium. Som Boban for nylig udtalte, har Bennacer jo niveauet til at være blandt de bedste i Europa. Vi taler en 27-årig spiller, der i øvrigt ville kunne udfylde det hul Reijnders har efterladt på midtbanen (rent rollemæssigt).
Men hvis hans intentioner og ambitioner er andetsteds, skal han selvfølgelig skydes af denne sommer også.
Spørgsmålet med Thiaw er, om han kan finde et konsistent topniveau. Han er umiddelbart en spiller, der passer fint til Allegris filosofi, men han siges også, at have et marked i Tyskland.
Pobega kunne umiddelbart også sagtens ligne en Allegri-spiller og med squad rules in mente, ville det give fin mening, at forlænge ham.
Og så er der naturligvis Alexis. En brugbar spiller afhængigt af system og filosofi. Spørgsmålet er, om der er plads til ham i truppen - det vil vise sig, når vi bliver klogere på, hvordan Allegri vil spille.