Snak

Mere indhold efter annoncen
Min vurdering af vinduet. Alt skal naturligvis ses i kontekst af trænerens planer, hvilket fortsat står hen i det uvisse.

Ud 5/10
Tijjani Reijnders (Manchester City)
Permament aftale - €55m + bonusser
Prisen er mindst €25m for lav for en af verdens bedste midtbanespillere.
2/10

Theo Hernandez (Al-Hilal)
Permanent aftale - €25m
Theos tid i Milan var åbenlyst ovre og derfor var det fint at få sendt ham videre for rimelige penge. Læg dertil, at han ikke ville passe ind under Allegri.
6/10

Malick Thiaw (Newcastle)
Permanent aftale - €35m + bonusser
Han lignede egentlig en Allegri-spiller, men til den pris bider man naturligvis til bolle. Giver et rigtig flot capital gain.
8/10

Noah Okafor (Leeds)
Permanent aftale - €19m + bonusser
Har altid været undervurderet i mine øjne. Ganske flotte stats, ikke mindst når man tager hans situation som indskifter i betragtning. Prisen er dog til den pæne side.
6/10

Pierre Kalulu (Juventus)
Permanent aftale - €14m
Optionen blev naturligvis skrevet ind allerede sidste sommer og dermed har man ikke kunne kontrollere aftalen i dette vindue. Det har dog hele vejen igennem været en elendig aftale.
3/10

Emerson Royal (Flamengo)
Permanent aftale - €9m
At man har narret nogen til at hente Donationen på en permanent aftale, giver topkarakter i sig selv. Absurd dårlig spiller.
9/10

Marco Pellegrino (Boca Juniors)
Permanent aftale - €4m
Jeg forstår vitterlig ikke, at man ikke har tænkt Pellegrino ind som sidste mandat i truppen. Giver dog lille capital gain, så godkendt.
5/10

Yunus Musah (Atalanta)
Lån med option - €4m + €25
Vi har allerede alt for mange midtbanespillere på kontrakt og derfor indebærer det en væsentlig risiko næste sommer. På positivsiden tæller dog, at man har fået et fee der, mere eller mindre, dækker hans afskrivninger.
5/10

Samuel Chukwueze (Fulham)
Lån med option - €25m
Igen problematisk, at man ikke har fået en obligation med i aftalen. Det havde været bedre at acceptere en lavere sum, for en permanent aftale. Dog en spiller der ret åbenlyst ikke indik i Allegris planer og som, i øvrigt, aldrig har vist nødvendigt niveau i klubben.
4/10

Tomasso Pobega (Bologna)
Lån med option - €1m + €7m
Jeg er fortsat udforstående overfor, at man ikke kunne bruge Pobega som rotationsmulighed. Han ville passe glimrende ind som reserve på en Allegri-midtbane.
4/10

Alex Jimenez (Bournemouth)
Lån med option/obligation - €2m + €18m
Køb bliver først obligatorisk ved 18 starter, hvilket umiddelbare er mere end tvivlsomt, eftersom kaptajn Adam Smith spiller samme position. Dertil også Julian Araujo. Med den potentielle købssum, synes jeg det er fint nok, for en spiller jeg ikke mener har en fremtid i Milan.
6/10

Francesco Camarda (Lecce)
Lån med option + tilbagekøbsoption - €3m
Med angribersituationen in mente, er det helt ubegribeligt, at der ikke kunne blive plads til Camarda i truppen. Selvfølgelig positivt, at han ser ud til kontinuerlig spilletid under Di Francesco, der har launchet mange talenter.
4/10

Filippo Terracciano (Cremonese)
Lån med option - €3m
Skidt at vi ikke har sendt ham afsted med obligation. Omvendt har han næppe en fremtid i klubben.
5/10

Alvaro Morata (Como)
Lån med obligation - €1m + €9m
Kæden er hoppet helt af for Morata, hvor han også ragede uklar med ledelsen i Galatasaray. Fint at sikre en permanent aftale og vi henter også et capital gain på ham.
7/10

Lorenzo Colombo (Genoa)
Lån med option/obligation - €10m
Det synes ikke Colombo når Milan-niveau og derfor fint med en aftale der bliver permanent, hvis Genoa undgår nedrykning.
6/10

Derudover en række ophævelser og mindre aftaler, jeg ikke har forholdt mig til.

Ind 5/10
Samuele Ricci (Torino)
Permanent aftale - €23m + bonusser
Absolut klassesigning til en meget rimelig pris. Har været blandt vores klart bedste i pre-season. Det kan dog blive problematisk, at han skal stå i skygge af Modric.
9/10

Luka Modric (Real Madrid)
Permanent aftale - fri transfer
Jeg mangler fortsat af forstå tanken med Modric. Han har naturligvis fortsat et fint niveau, men jeg anser ham ingenlunde bedre end Ricci. Han tjener ikke som leder og forhindrer udviklingen af et åbenlyst talent.
2/10

Pervis Estupinan (Brighton)
Permanent aftale - €17m + bonusser
En spiller der typemæssigt passer glimrende til Allegri. Prisen er mere end godkendt.
8/10

Ardon Jashari (Club Brugge)
Permanent aftale - €34m + bonusser
Tåbelig handel til overpris, der ikke mindst udstilles ved at Allegris reelle favorit (Rabiot) er hentet ind. Dog selvsagt en potentielt spændende spiller.
3/10

Koni De Winter (Genoa)
Permanent aftale - €18m + bonusser
Umiddelbart en rimelig pris for en spiller i en god alder, med solid ligaeferfaring. Ikke mindst set i lyset af prisen for Thiaw.
7/10

Zachary Athekame (Young Boys)
Permanent aftale - €10m
Spændende navn til en rimelig pris. Jeg kan dog være i tvivl om han reelt indgår i Allegris planer.
6/10

Christopher Nkunku (Chelsea)
Permanent aftale - €38m + bonusser
Det kan både blive en dreng og en pige. Utvivlsomt en spændende spiller, men omvendt ikke en spiller Allegri har bedt om.
5/10

David Odogu (Wolfsburg)
Permanent aftale - €10m
Jeg kan ikke påstå, at jeg kender meget (noget) til ham. Jeg er dog mere end tilfreds med, at det ikke blev til en ligegyldighed som Joe Gomez på en monsterkontrakt.
5/10

Adrien Rabiot (Marseille)
Permanent aftale - €10m
Rabiot var blandt de absolut bedste midtbanespillere i sin seneste sæson, under netop Allegri. Jeg er personligt meget positiv over den handel.
9/10

Ledelse 1/10
Tare
Regulær katastrofe. Jeg er reelt chokeret. Minder om en gammel senil mand, der ikke har kontrol over det der kommer ud af munder på ham.
0/10

Cardinale
Gift for klubben og hovedarkitekten bag en designet deroute. Alle Milan-fans største ønsker bør være, at RedBird sælger.
0/10

Allegri
Som skrevet mange gange før, anser jeg at Allegri er fuldstændig outdated. Men derudover har han også cyklet rundt i diverse systemer, og tre kampe inde i sæsonen, ligner det slet ikke der er tegning til et etableret koncept.
2/10

Overordnet set, er jeg langt fra imponeret over vores mercato. Det har endnu engang understreget, at der ikke findes hverken strategi eller beslutningsmandat i ledelsen.

Man har også sparket dåsen ned af vejen ift en række aftaler, som man ikke har kontrol over. Og så er der nødvendigvis også de handler der ikke skete, i form af Benaccer og Adli. Jeg er navnlig uforstående over købet af Jashari med Bennacer in mente.

Samlet set får vinduet 4/10
Jeg er overordnet enig, men synes, vi har en bedre trup end i sidste sæson. Tiden vil vise, hvad Allegri får ud af den.

Tare bør smides på porten. Hans opførsel overfor Gimenez er helt til grin. Hans handel med Nkundu er overflødig, med mindre Allegri alligevel spiller 4-3-3. Jeg savner fortsat en klasse forsvarer.

Pulisic-Leao-Nkundu
Rabiot-Ricci-Modric
Estupinan-Gabbia-Winter-Athekame
Maignan

Jeg har ikke behov for at få fortalt, at Allegri spiller 3-5-2. Ovenstående er Milan bedst tjent med.
- Du har aldrig set Athekame spille, hvordan kan du konkludere Milan er bedst stillet med ham i startopstillingen?

Winter eller Tomori kan sagtens spille en de facto HB i Dinolegris system, hvor man alligevel ikke skal kunne noget fremad banen.

- Modric og Ricci dækker den præcis samme rolle og derfor giver det ikke mening at blive ved med at nævne dem i samme formation. Smid pensionisten ud på bænken og brug Ricci som starter.

- Pulisic er bedre til højre fordi, han kan afslutte med begge ben, ved at lægge Nkunko der vil han være for let at læse.

Hvis man endelig skulle begynde at snakke en 4-back kæde, ville jeg bruge en 4-3-1-2, med Pulisic centralt bagved Leao og Giménez.

Udfordringen ved at gå væk fra 3-5-2 er jo så, at Dinolegri ikke ville vide hvordan han skulle strukturerer en offensiv - det ville blive ren Pioli "giv bolden til Leao eller Pulisic og håb på det bedst" stil. Nej nej, så er han meget mere tryg ved at stå med 9 mand og há en gameplan der hedder spark lange bolde.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Forskellen mellem en 3-5-2 og en 4-3-3 er ikke-eksisterende.

I praksis ville mønstrene være præcis de samme.

I en 4-3-3 vil højre back trække blive i backlinjen, mens venstre back skubber frem. Højre wing trækker bredt og venstre back falder ind centralt. Højre wing vil også skulle tracke meget baglæns.

Vi vil komme til at forsvare i 5-4-1 eller 4-5-1 i begge tilfælde.

Det er meget lig de scenarier Montella også opererede med.

Systemerne (systemet om man vil) indebærer dog, at max tre af Leao, Gimenez, Nkunku, Saelemaekers og Pulisic kan spille på samme tid. Og det efterlader ikke rum til at spille Nkunku i den rolle, han selv foretrækker.

Vi havde alle muligheder for at skabe en interessant 4-2-3-1, med Leao til venstre, Nkunku som 10er og Pulisic til højre.

Det ville sagtens kunne kombineres med tanken om en hybridback til højre, mens venstre wing trækker ind i banen og højre wing holder bredden. Altså præcis som Pioli i 20/21.

Det ville dog ikke rime på en træner, der vil stå med ni markspillere i eget felt.
Hvorvidt vi har en bedre trup, anser jeg som en meget arbitrær betragtning.

Jeg er dog enig derhen, at der er nogle spillere, der vil kunne præstere godt under Allegri. Her tænker jeg primært på Rabiot, Saelemaekers, Leao og for så vidt Pulisic.

Omvedt ser jeg andre spillere, der kommer til at mistrives under vores træner. Det gælder Gimenez, Tomori, Ricci, Modric, Pavlovic og Nkunku.

Generelt set mener jeg også, at selve spillestilen er problematisk, af årsager jeg har gentaget mange gange.

Personligt anser jeg Napoli, Inter og Juventus som sikre i top3. Faktisk sidder jeg med en eller anden ide om, at Tudor og bilfabrikanterne, meget vel kan være bedste titelbud.

Derfra har vi selvfølgelig muligheden for at spille med om 4. pladsen, som jeg tror bliver et ræs mellem Roma og os.
Vi har kun ligaen, sekundært coppaen, at bekymre os om. Det kan være vores chance i indeværende sæson.

Tilbage står dog, at Milan er en klub i total krise. Den struktur ejerne har skabt, er katastrofal.

Personligt har jeg en ide om, at alle sommerens handler og meget fokuserede jagt på capital gains, peger i retning af et salg. Cardinale vil helt sikkert vente til en godkendelse på stadion er på plads, men kommer den inden næste sommer, tror jeg godt han kunne finde på at sælge.

Jeg vil dog ikke afvise, at ovenstående er en overfortolkning af begivenhederne, drevet af ren ønsketænkning.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det ville være ren ønsketænkning.

Jeg gentager gerne mig selv:

Denne klub kommer ikke tilbage til CL før Cardinale og de to dinosauere er fortid i klubben.


Simple as that.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Jeg synes det er lidt af en rodebutik og jeg har knap overblik over de spillere som Milan har. På papiret er der mange dygtige spillere, men jeg har lidt svært ved at se hvordan de passer sammen og hvordan de udnytter deres kvaliteter på bedst mulig måde.
Skulle vi alligevel bruge 40M på en ofte skadet Nkunku kunne vi vel også há fundet de sidste 10M og gået efter Lookman istedet - langt bedre performende og kender ligaen.

Jeg tror bestemt ikke franskmanden bliver et hit.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Rossoneri, jeg har svært ved at forstå din 9/10-vurdering af Rabiot. Han virker som en tikkende bombe med en utrolig dårlig attitude og tilgang til spillet, selvom man ikke kan fornægte hans talent, er han hans egen værste fjende.

Jeg er helt enig i din kritik af Allegri – den er spot on – men når du samtidig sætter Rabiot ind i det billede, ligner det en katastrofe, der bare venter på at ske. Hvorfor? Fordi Allegri ikke kun har udfordringer på banen, men også i omklædningsrummet. Hans evne til at håndtere spillerne er nærmest ikke-eksisterende, og han har tydeligvis svært ved at opnå respekt fra de trupper hans står i spidsen for. Det gør en kombination med en spiller som Rabiot langt fra ideel.

Jeg vil håber for jeres skyld, at Allegri bliver den første træner der bliver fyret i denne sæson, for han kan virkelig ødelægge det fundament som I har bygget på i flere sæsoner.
Hans evne til at håndtere spillerne er nærmest ikke-eksisterende, og han har tydeligvis svært ved at opnå respekt fra de trupper hans står i spidsen for. Det gør en kombination med en spiller som Rabiot langt fra ideel.

Nu har Allegri jo trænet Rabiot i tre sæsoner i Juventus, hvor der, mig bekendt, ingen problemer var.

Tværtimod, så har Rabiot spillet sit bedste fodbold i karrieren under netop Allegri, og var, efter min ydmyge opfattelse, den bedste midtbanespiller i ligaen, i hans sidste sæson.

Da Rabiot tidligere i vinduet blev spurgt om rygterne om et skifte til Milan svarede han; “I often talk to Allegri . Not just about football but about everything. I really appreciate him as a person. He has a winning mentality. If he calls me to go to Milan? I will always be available to talk with him…”.

Jeg har i øvrigt heller ikke indtryk af, at Rabiot skulle have disciplinære problemer generelt. Det er rigtigt, at der var en episode med Rowe i Marseille, men det ser jeg snarere som et spørgsmål om temperement. Med Gattuso som en af mine all-time favoritter, tager jeg gerne det med.

Rabiot er skræddersyet til Allegris fodbold og der er, efter begges parters udsagn, et stærkt bånd.

Hvad end jeg måtte mene om Allegris måde at spille fodbold på, så er jeg trods alt fortaler for, at vi henter spillere der rent faktisk er brugbare for ham. Modsat fx Nkunku, som Allegri for rullende kameraer udtalte, at han ikke anede, hvad han skulle bruge til.

Min vurdering af Rabiot bygger dermed på tre ting.

Dels at han er en virkelig dygtig fodboldspiller. Vi taler altså 10 mål og seks assists for en central midtbanespiller i sidste sæson.

Derudover er det en spiller der er direkte ønsket af vores træner og begge parter kender allerede hinanden indgående.

Sidst, men ikke mindst, har jeg altid set Rabiot som en stærk ledertype. En der går forrest og kræver noget af holdet omkring sig. Det er, sandt for dyden, en mangelvare i Milan.

Fremtiden vil vise, om Rabiot bliver en succes. Men jeg mener det har tegning til at blive det.
Annonce