Endnu en kamp, der ikke siger det store om vores reelle niveau. Selv med 11 mand på banen, er Lecce et svagt hold og vi blev på intet tidspunkt presset, der hvor det kan gøre ondt på os.
Dermed er vi næppe klogere på, hvordan vi står overfor de hold, vi gerne skulle måle os med.
Det sagt, så var der en række positive elementer, som jeg helt klart mener er værd, at tage med.
Først og fremmest selvfølgelig, at Santi endelig får scoret. Angribere lever på selvtillid og intet nærer det mere end mål.
Det samme gælder for Nkunku og så kommer Pulisic igen igen på tavlen.
Her kan man så ikke undslå sig at tænke, hvad Allegri mon gør sig af tanker ift de to forreste pladser.
Som Pulisic spiller, må han naturligvis være sikker mand på holdkortet. Jeg tvivler også på, at Leao er udset til at spille andenviolin.
Dermed er de to rekordindkøb, Gimenez og Nkunku, altså henvist til rotationsroller.
Det anser jeg ikke mindst som problematisk, i en sæson, hvor vi kun skal bekymre os om liga og coppa.
Skal man vende tilbage til de positive elementer, viser Saelemaekers endnu engang, at han er en absolut nøglespiller. Han er vitterlig fundamental i alle spillets facetter. Nuvel, han bliver aldrig en stor målscorer, men hans indflydelse på spillet som helhed, kan næppe overvurderes.
Og så er det jo ikke mindst en kæmpe fornøjelse, at vi nu har to brugbare spillere til venstre back/wingback.
Selvfølgelig skal Bartesaghis indsats også ses i lyset af modstanderen.
Men hans løb, defensive input og ikke mindst det perfekt slåede indlæg til Gimenez´ mål, synes jeg virker lovende.
Søndag hedder det så Napoli og sæsonens første reelle styrkeprøve. Enkelte kampe kan aldrig være udtryk for generelt niveau, men det kan give en pejling.
Dermed er vi næppe klogere på, hvordan vi står overfor de hold, vi gerne skulle måle os med.
Det sagt, så var der en række positive elementer, som jeg helt klart mener er værd, at tage med.
Først og fremmest selvfølgelig, at Santi endelig får scoret. Angribere lever på selvtillid og intet nærer det mere end mål.
Det samme gælder for Nkunku og så kommer Pulisic igen igen på tavlen.
Her kan man så ikke undslå sig at tænke, hvad Allegri mon gør sig af tanker ift de to forreste pladser.
Som Pulisic spiller, må han naturligvis være sikker mand på holdkortet. Jeg tvivler også på, at Leao er udset til at spille andenviolin.
Dermed er de to rekordindkøb, Gimenez og Nkunku, altså henvist til rotationsroller.
Det anser jeg ikke mindst som problematisk, i en sæson, hvor vi kun skal bekymre os om liga og coppa.
Skal man vende tilbage til de positive elementer, viser Saelemaekers endnu engang, at han er en absolut nøglespiller. Han er vitterlig fundamental i alle spillets facetter. Nuvel, han bliver aldrig en stor målscorer, men hans indflydelse på spillet som helhed, kan næppe overvurderes.
Og så er det jo ikke mindst en kæmpe fornøjelse, at vi nu har to brugbare spillere til venstre back/wingback.
Selvfølgelig skal Bartesaghis indsats også ses i lyset af modstanderen.
Men hans løb, defensive input og ikke mindst det perfekt slåede indlæg til Gimenez´ mål, synes jeg virker lovende.
Søndag hedder det så Napoli og sæsonens første reelle styrkeprøve. Enkelte kampe kan aldrig være udtryk for generelt niveau, men det kan give en pejling.