@fox
Tak for uddybning.
En betragtning omkring kvaliteten af en trup er selvfølgelig altid subjektiv, og beror i øvrigt også, antageligt, på forskellige præmisser. Derfor var jeg nysgerrig - primært omkring, hvorfor du anser Napoli og Inters trupper som "markant" bedre.
Det er ikke en holdning jeg personligt deler.
Jeg mener der er en række parametre man bør medtage i sådan en betratgning - og herunder kan de enkelte parametre så tillægges forskellig vægtning.
Dels mener jeg man skal vurdere spillernes generelle kompetencer ift den rolle de er tildelt i det nuværende setup.
Dernæst kan man, med ovenstående in mente, se på en foretrukken startformation.
Og så mener jeg også bredden er en væsentlig faktor.
Tager man det første, mener jeg Milans trup er rigtig godt designet til Allegris filosofi. Vi kan så diskutere Allegris filosofi, men det mener jeg er, at tegne lidt udenfor stregerne, i denne kontekst.
For første gang i adskillige sæsoner, har Milan faktisk en trup, hvor nærmest alle spillere er godt castet.
Det er klart, at Allegri fortsat er i proces med at implementere sine tanker, og dermed er det rimeligt at sige, at navnlig Napoli her har en fordel, af den simple årsag, at det fortsat er Conte der sidder på bænken.
Skal man omvendt se på spillernes individuelle komptencer ift trænerens filosofi, synes jeg faktisk Milan er fuldt ud på omgangshøjde med de to andre.
Ser man nærmere på en idealopstilling, bliver tingene selvsagt hurtigt subjektive. Konceptet omkring "combined 11", har jeg altid, med al respekt, fundet ubrugeligt. Med mindre man sammenligner hold med fuldstænidg samme koncept og filosofi, hvilket ikke er tilfældet for de tre hold.
Skal man bruge det til noget, synes jeg det giver bedre mening ift sammenligning af et enkelt holds styrke, set over flere sæsoner. Men det er en anden snak.
Men, for at konkretisere, mener jeg ikke det vil give væsentlig mening, at forholde sig til Dimarco og Dumfries ift Allegris udgave af en 3-5-2 (eller hvad vi nu skal kalde det), ligesom Estupinan og Saelemaekers heller ikke vil være godt typecastet til Chivus ditto.
Og alle fire vil give meget lidt mening, at vurdere i kontekst af Contes 4-1-4-1.
I Pulisic har Milan dog den spiller med flest målbidrag i ligaen, i en sammenlignelig periode (altså siden han kom til klubben).
Dermed har jeg svært ved at se, hvorfor han ikke skulle nævnes i kategori med fx Lautaro og Barella.
På samme måde, viste Rabiot i sin seneste sæson i ligaen, et niveau der var fuldt ud på omgangshøjde med førnævnte Barella.
Og så mener jeg Maignan er ligaens bedste keeper.
Lige præcis ift midtbanen, kunne det dog faktisk godt give en vis mening, at lave en direkte sammenligning af de tre holds trupper, da alle spiller med en central 3-mands akse, der beror på, nogenlunde, samme principper.
Her vil det være min påstand, at Modric/Rabiot/Fofana har mindst lige så højt niveau, som Hakan/Barella/Mkhitaryan og Lobotka/Anguissa/De Bruyne.
Jeg synes Inters 3-backkæde er et niveau højere end vores. Det skyldes dog primært Bastoni, der, efter min ydmyge mening, når verdensklasseniveau.
Når man ser henover de andre navne, er der dog et stykke derop, og flere i truppen har da bestemt også sine bedste år bag sig.
Når vi taler om defensiv, må det også være relevant at se på, at Milan har lukket tre mål ind i ligaen, mens Napoli og Inter har lukket hhv seks og otte mål ind.
I know, sample size er selvsagt alt for snæver til at drage konklusioner, men ift at de andre hold skulle være "markant" bedre, synes jeg det er en relevant betragtning.
Ser man på offensiven, mener jeg åbenlyst Inter er bedst. Det er sådan bare at se på, at Inter, med Lautaro og Thuram som primære startere, har scoret klart flest mål over de seneste sæsoner. Og det er da også det billede der tegner sig i denne.
Spørgsmålet er så, om det at score flest mål nødvendigvis er lig med succes. Historisk set, har det været mindre vigtigt, end en stærk defensiv.
Napoli har, i Højlund, fået en solid 9er, mens Lucca selvfølgelig også opfylder en klar rolle.
Ser man på sidste parameter - bredde - mener jeg Milan står med de bedste kort på hånden. Det skyldes selvfølgelig ikke mindst, at Milan kommer til at spille færrest kampe henover sæsonen.
Napoli og Inter står, efter min mening, med bedre alternativer på keeper-positionen. Det er dog altid et åbent spørgsmål, hvor relevant det er.
Jeg synes alle tre trupper ser relativt tynde ud på de sekundære mandater i forsvaret.
Når det kommer til midtbanen, hedder Milans reserver Ricci/Jashari/RLC. Det mener jeg umiddelbart ikke er et step ned ift Sucic/Frattesi/Zielinski eller navnlig Gilmour/Vergara/Elmas.
I forreste kæde, mener jeg oplagt Milan har de bedste alternativer. I skrivende stund hedder reserverne Leao/Nkunku. Vi taler om en spiller der, på sine bedste dage, har ligaens, efter min mening, højeste topniveau og som, på egen hånd, kan være kampafgørende. Dertil kommer en fransk landsholdsspiller.
Omend både Bonny og navnlig Pio ser spændende ud, mener jeg dog det bør være hævet over enhver diskussion, at Milans bænk er bedre (her taler vi kvalitet isoleret).
Napoli har, som sagt, Lucca som primært alternativ til Højlund, mens det ser ret tyndt ud på wings.
Dermed når jeg til den samlede konklusion, at de tre hold er rimelig meget på samme niveau, når man taler de trupper trænerne har til rådighed.
Derfra kan man så diskutere, kvaliteten hos de enkelte trænere, validitet af deres filosofi osv, hvilket breder snakken yderligere ud.
Men altså, det er bare mine fem cents.