Snak

"Fortjent" er altid et lidt flyvsk begreb.

I mit univers kan man sådan set sagtens tale om en fortjent sejr, når vi har en målmand, der leverer på absolut verdensklasse-niveau. Ikke mindst når man tilføjer, at modstanderne udviste en væsentlig uskarphed også.

Egentlig mener jeg også, at vi, i store dele af kampen, spiller på vores præmisser. At Inter har næsten 64% boldbesiddelse, skal bestemt også ses i lyset af, at Allegri helst ser det sådan.

Men ja, man kunne selvsagt heller ikke rynke voldsomt på næsen, hvis det var blevet til pointdeling.

Ser man på de individuelle præstationer, mener jeg simpelthen ikke det er muligt, at overvurdere Rabiots betydning.
Han er fuldstændig essentiel, i alle spillets faser.

Hans makker på den anden 8er (Fofana, skulle man være i tvivl), har jeg dog desværre, mindre og mindre fidus til.

Nuvel, hans løbepensum er upåklageligt, men hans defensive placering og ikke mindst hans spil med bolden på fødderne, efterlader unægteligt noget at ønske sig.

Det bliver problematisk, når Allegris koncept, i så væsentlig grad, er bygget op omkring omstillinger.
I mit univers er det værd at overveje, om man kan finde en interessant køber i januarvinduet, og gå efter en mere brugbar type.
Personligt hedder mine favoritter Fabbian og Rovella, omend ingen af dem bliver lette, at forhandle omkring.

Eksperimentet Leao/Pulisic mener jeg heller ikke er gangbart, ift Allegris koncept.

Som jeg ser det, vil de begge fungere bedre, hvis de spillede ved siden af en mere klassisk 9er, der kan true bagrum, og dermed skabe noget plads.

Og hvis man arbejder med præmissen om, at de er hinandens alternativer, foretrækker jeg Pulisic.

Tilbage på positivsiden, synes jeg også Bartesaghi, Saelemaekers og Gabbia spillede en virkelig god kamp.

Dertil kræver Maignan selvsagt ikke yderligere forklaring.

Alt i alt, synes jeg ikke nogen faldt igennem i dag.

Nu hedder det så dobbeltopgør (liga + coppa) mod Lazio, hvor navnlig næste lørdags kamp er vigtig. Det vil virkelig understrege, at vi er på rette vej.

Jeg hæftede mig i øvrigt ved en, for mit vedkommende, interessant udtalelse fra Allegri, efter kampen i går.

Han taler om at holdet, i perioder, mangler mod til at holde presset. Herunder noterede jeg mig også, at Rabiot, ved flere lejligheder, piskede holdet længere frem.

Milan har fortsat ligaens klart højeste PPDA, så der er selvsagt en del at arbejde med. Og jeg gør mig da absolut heller ikke nogen forestillinger om, at Allegri har forvandlet sig til en ny Lobanovskyi, med et koncept der er bygget op omkring ultimativt helbanepres.

Men det ville i den grad være positivt, hvis vi kunne få rykket holdet lidt længere frem på banen.

Dels er der kun syv hold i ligaen, der tillader flere pasninger på de sidste 20 meter på egen halvdel, hvilket unægtelig, alt andet lige, vil føre til flere chancer imod os.

Herunder kan man notere sig, at fem af vores syv ligasejre, er med mindst muligt margin. Dertil fire uafgjorte kampe.

I flg. Understat, omend langt fra en eksakt videnskab, overperformer vi vores GA (altså mål imod) med næsten 42%.

De to ting sammenlagt, tegner et billede af et skrøbeligt fundament, hvor sejre og uafgjorte, hurtigt kan vendes til uafgjorte og nederlag.

Det kan selvsagt også løses ved at score nogle flere mål. Hvis vi bliver lidt bedre til at vinde bolde højere på banen, får vi også mulighed for, at sætte vores kontraspil op.

Som skrevet i går, skal vi naturligvis også have spillerne til det, og her kan jeg have min tvivl om specielt Fofana.

Personligt så jeg gerne, at Allegri vendte midtbanen om, så Pulisic spillede i hullet bag to 9ere.
Dels en regulær targetspiller (kan være RLC) og en klassisk målscorer (Gimenez).

Som jeg ser det, behøver det ikke nødvendigvis gå udover balancen. Navnlig ikke, hvis man skubber hele holdet lidt længere op.

I opspillet falder Pulisic meget ofte ned i banen, og dermed behøver man ikke bekymre sig om numerisk undertal.

Det bliver dog spændende at se, hvad januarmarkedet peger i retning af.

Milan spillede god fodbold inden landskampspausen i starten af oktober. Fine sejre over Bologna, Udinese, Napoli og en 0-0 mod Juventus, der burde have givet tre points.

I landskampspausen blev Pulisic og Rabiot skadede og de er sammen med Maignan klubbens to vigtigste spillere. Det ødelagde noget momenum. Nkundu ligner en dyr fejlinvestering.

Det er ikke min vurdering, at Allegri bevidst beder holdet pakke sig, men hans filosofi er heller ikke pres over hele linjen. Der skal findes en balance mellem at presse højt og samtidig lukke rummene mellem kæderne. Så lang tid har holdet heller ikke spillet 3-5-2, så måske det kommer.

Kan Jashari spille højre mezzala? Han vil være oplagt som afløser for Fofana, der er for inkonsistent i sit spil.

Nkunku satte ikke en fod rigtigt i går, men jeg har personligt en fidus i ham.

Har spillet omkring 40 kampe på 2 sæsoner på et chelsea-hold hvor der har været en del uro og store udskiftninger i truppen.

Mener at han kan være vores goalgetter, når han spiller kontinuerligt. Han har tidligere vist store forcer i kontrafasen.

Måske har jeg ikke ret, men ville elske at få gang i ham, da jeg ser ham som 1. Angriber i denne formation og spillekoncept som Allegri kører med.

Det er ikke min vurdering, at Allegri bevidst beder holdet pakke sig...

Det er det så omvendt min. Og det er ikke mindst Allegris eget udsagn. Han har flere gange kritiseret holdet for, at stå for højt på banen.

Med ligaens absolut højeste PPDA, må man vel også antage, at det rent faktisk flugter med trænerens instrukser.

...men hans filosofi er heller ikke pres over hele linjen.

Helt oplagt ikke, hvilket hans seneste periode i Juventus også vidner om.

Det er naturligvis heller ikke den eneste måde at spille fodbold på, omend et fællestræk for, mere eller mindre, alle succesfulde storhold, netop er det høje pres.

Men skal man være realistisk omkring Allegri og en lidt mere aktiv defensiv, taler vi nok om fokus på intelligent positionering, hvor man får modstanderne til at spille bolden rundt i egne rækker, fordi pasningsruterne er lukket ned.

Dog er der, som skrecet, blot syv hold med flere pasninger fra modstanderen i egen "kritisk" zone. Dermed er det bestemt en del plads til forbedring.

Der skal findes en balance mellem at presse højt og samtidig lukke rummene mellem kæderne.

Jeg tror ikke vi, generelt set, skal forvente fokus på højt pres. Det kommer nok snarere til at basere sig på en mid block, hvor de forreste primært har fokus på pasningsruter, fremfor at udfordre boldholder.

I hvert fald, hvis vi skal forholde os til Allegri i et historisk lys.

Så lang tid har holdet heller ikke spillet 3-5-2, så måske det kommer.

Men vi spillede dog 3-4-3 under Conceicao, hvor vi heller ikke var absolut ultimative i presset, hvilket ikke er langt fra.

Jeg er dog helt enig derhen, at en 3-mandsmidtbane, er nøglen til succes under Allegri. Det gælder både det defensive omdrejningspunkt og ikke mindst omstillinger.

Kan Jashari spille højre mezzala? Han vil være oplagt som afløser for Fofana, der er for inkonsistent i sit spil.

Jeg ser ham mere som backup for Rabiot, fordi de to 8ere ofte søger bredt. Her vil Jashari så være lidt fanget.

Under de nuværende omstændigheder, ser jeg klart Loftus-Cheek, som det oplagte alternativ. Ikke mindst fordi, man også kan sigte efter ham, hvis/når man sparker langt ud af egen zone.

Måske har jeg ikke ret, men ville elske at få gang i ham, da jeg ser ham som 1. Angriber i denne formation og spillekoncept som Allegri kører med.

Jeg ser umiddelbart en del lighedspunkter mellem Nkunku og Pulisic.

Begge har et relativt stort tryghedsbehov, og trives umiddelbart kun, når der er fuld tillid fra træneren.
Det betyder også kontinuerlige startpladser, hvilket lidt ligner en catch 22.

https://www.youtube.com/watch?v=Q9H30jIa6d4

Ret sjovt at se nogle af kampens højdepunkter fra dommerens synsvinkel.

Bliver helt fuld af at kigge på det, men det er en interessant vinkel. Når kampe ses på tv, virker banen og pladsen meget større end fra sådan en vinkel, hvor det er noget mere kompakt.

Flere, normalt pålidelige, kilder melder, at vi giver det et sidste skud med Maignan.

Det ligner i den grad en "opad bakke" mission, og forklaringen skal, efter sigende, findes i håndteringen af den forlængelse, der blev diskuteret allerede ved samme tid sidste år.

Der skulle have ligget et aftalegrundlag begge parter var enige om. Altså lige indtil Cardinale valgte, at skære 20% af den tilbudte løn (fra €5m net til €4m net), hvilket Maignan, selvsagt, ikke accepterede.

Derudover følte han sig, med rette, dårligt behandlet, hvilket bliver ekstremt svært, at reparere på.

Her kan man så vende blikket mod en anden interessant udtalelse fra Allegri. Adspurgt omkring netop Maignans fremtid udtalte han, at det var Claudio Filippi (målmandstræner) der overtalte Maignan til at blive, i hvert fald sæsonen ud.

Og heri synes jeg der er et vigtigt perspektiv, i lidt bredere kontekst. En af de ting jeg hele tiden har været positiv omkring ift ansættelsen af Allegri, er den stab i absolut verdensklasse, han medbringer.

Og her står Filippi, som et af de mest lysende eksempler.

Man kan i hvert fald næppe undgå, at tegne en streg mellem Maignans markante formopgang, og netop tilgangen af Filippi i trænerstaben.

Det giver mig så også en vis ro om at miste Maignan, idet jeg har stor tiltro til udviklingen af en ny førstekeeper. I virkeligheden vil jeg synes det var ret fedt, hvis vi satsede på Torriani, der har vist rigtig flotte takter.

Og så skriver kalenderen jo også snart 1. december, hvilket samtidig betyder, at rygtemøllen, for alvor, kommer op i omdrejninger.

Ift. Milan, synes et primært fokuspunkt, at være en ny 9er. Vel at mærke, en 9er med en noget anden produktbeskrivelse, end dem der pt er i truppen.

Herunder melder flere medier, at der er dialog med Sunderland omkring Santi.

Det kan ses fra to vinkler. Dels kan man sige det er en fiasko, at man ikke kan udnytte et af de dyreste offensive indkøb i nyere tid.

Omvendt er Santi ikke "bestilt" af Allegri, og det har stået ganske klart (det sørgede Tare for), at vores træner søger en anden profil til angrebet.

Og her må man bare konstatere, at Santi aldrig bliver det Allegri søger. I hvert fald ikke så længe, han ikke ændrer sin agrebskonstellation.

Ser man på historikken, har Allegri ovevejende arbejdet med en target man og en mere kreativ type ved siden af.

Zlatan/Robinho, Llorente/Tevez, Mandzukic/Dybala, Mandzukic/Higuain, Vlahovic/Chiesa osv.

Skal man overføre det til Milan-regi, har vi rigeligt med muligheder til seconda punta-rollen, men ingen target man (med mindre man regner RLC ind).

Der har været en del snak om Fullkrug, Panichelli og Meïte, men senest synes Parmas Pellegrino, at være varmeste navn.
Med sine 1,89m er Camarda i øvrigt også oplagt, til netop den rolle, når han kommer retur til sommer.