Hvilket Milan hold var det bedste? 1989/1990 sæsonen eller 2004/2005 sæsonen.
Uha, nu pirrer du virkelig nostalgien.
Personligt synes jeg det er et svært (umuligt) spørgsmål at besvare simpelt. Det er som at skulle vælge mellem sine børn. Og så er der ikke mindst mange måder, at vurdere det på.
Og inden jeg kaster mig ud i nogle betragtninger, skal vi jo lige have med, at Milan heller ikke vandt mesterskabet i 89/90. Det løb dit (og en vis Maradonas) Napoli-hold jo med.
Generelt set, er der nok størst konsensus om, at
Gli immortali er nyere histories bedste Milan-hold.
Det er der naturligvis flere grunde til, hvor Sacchis filosofi, der senere skulle danne skole, står centralt. Han revolutionerede calcio, der var bredt defineret ved catenaccio, hvilket selvfølgelig også bygger oven på myten.
Dertil at holdet bestod af en række spillere, der også senere skulle gå over i historien.
Baresi vil for altid stå for mig, som den bedste italienske forsvarsspiller. Måske den bedste i historien overall. Dertil selvfølgelig de tre hollændere, hvor Gullit vandt balon d´or i 1987, hvorefter van Basten tog den de to efterfølgende år og igen i 1992.
I parentes bemærket var Rijkaard dog min favorit.
Og ja, så bidrog rivaliseringen med Maradonas Napoli og til, at definere holdet i slut 80erne.
I sidste ende må hold også defineres ved resultater, og back-to-back sejren i Europacuppen for mesterhold, står selvfølgelig som et monument.
Jeg forstår selvsagt godt tanken omkring 04-05 holdet, der var prydet af absolutte verdensstjerne - de fleste i deres prime. En idealopstilling bestående af Dida; Maldini, Nesta, Stam, Cafu; Seedorf, Pirlo, Gattuso, Kaka; Shevchenko, Inzaghi, bør få mundvandet til at løbe hos alle fodboldelskere - uanset tilhørsforhold.
Flere af mine all time favoritter (Gattuso, Seedorf og Shevchenko) var da også definerende, for netop den periode.
Når jeg så alligevel ikke mener netop 04-05 holdet kan vurderes som det bedste, skyldes det resultaterne. I ligaen endte man hele syv point efter Juventus og så er der naturligvis tragedien i Istanbul, der reelt også kom til at definere netop det Milan-hold.
Skal jeg personligt spille ind med en oplagt udfordrer til 89-90-holdet, må det være Capellos 93-94-hold.
På papiret måske ikke helt lige så stærkt, men resultaterne talte omvendt for sig selv.
Man vandt ligaen foran Juventus, hvor man blot indkasserede 15 mål (dog med 18 hold i ligaen).
Det der definerede netop det hold, var dog selvsagt sejren i Champions League i Athen.
Kampen var ikke mindst speciel, fordi det var mod Cruyffs Barcelona-hold med Romario, Stoichkov, Ferrer, Koeman, Guardiola, Bakero osv, der ansås som det bedste hold i verden, hvilket selvfølgelig gjorde dem til store favoritter. Noget Cruyff også var ude med nogle ret arrogante ytringer omkring.
Milan var desuden uden tre af de største stjerner, i form af Baresi, Costacurta og Papin, hvilket selvsagt ikke gjorde opgaven mindre.
4-0 sejren står vel nok stadig som en af de bedste præstationer i en finale, hvor Savecevic´ lob på Zubizarreta, der var en af verdens absolut bedste keepere, til 3-0, gjorde ydmygelsen total.
Anyways, det var mine fem cent.
Og 100 tak for indsparket, det gav en lejlighed til at dykke lidt i arkiverne og genopfriske minderne.