Redigeretman 15. dec 11:54
Flere af de store aviser skriver i dag om neopromesse tabu - og problemerne mod de mindre hold i al almidelighed.
Tidligere har man talt om generelle problemer mod de mindre hold i Italien, fordi de var/er relativt gode til at forsvare, og ofte stod med hele holdet i egen zone og parerede (er det dig, Allegri?)
Netop det "fænomen", kan man dog ikke tale om ift Milan. Her er problemet åbenlyst ikke, at nedbryde en ultrakompakt defensiv, det er i stedet, at vi lukker for mange mål ind, mod netop disse modstandere.
Mod Cremonese, Pisa, Parma, Torino (hvor vi dog vandt) og Sassuolo, har vi lukket to mål ind.
Dermed er 10 af de 13 mål vi har indkasseret kommet mod hold der enten må forventes, at være en del af en nedrykningskamp, eller, i hvert fald, ende i zonen lige over.
Mod Bologna, Napoli, Juventus, Roma, Inter og Lazio, har vi derimod lukket bare ét mål ind i alt. Det i sig selv er naturligvis positivt. Omvendt rækker det ikke langt, når vi samtidig smider de "lette" point.
Og billedet i alle kampene har været, mere eller mindre, identisk.
Vi har, i perioder, sagtens kunne kontrollere kampene. Men når Allegri blæser til retræte, lukker vi modstanderne ind i kampen.
Når vi presser modstanderne (sker typisk når vi skal jagte et resultat), har de haft meget lidt at komme med. Det var, sådan set, også billedet i kampen i går.
Men i det øjeblik vi rent faktisk har et resultat, stiller vi hele holdet ned i egen zone, hvilket har gjort os sårbare, og ikke mindst resultateret i tabte point.
Her opstår det åbenlyse spørgsmål; hvorfor? Hvorfor vælger Allegri, at gøre som han gør?
I hans seneste periode i Juventus, var billedet fuldstændig det samme. Resultatet var, at hans hold var det der smed absolut flest point blandt top8-holdende.
Bedste resultat var en 3. plads, i en periode, hvor klubben havde ligaens absolut største budgetter, og hvor materialet var til klart mere.
Jeg kender selvsagt ikke svaret på det spørgsmål, men jeg mener det er en rimelig påstand, at Allegri ikke er manden til at udnytte et potentiale maksimalt.
Og det er, som jeg ser det, en mindst lige så rimelig påstand, at forklaringen primært skal findes i Allegris koncept.
Det eneste nogenlunde plausible svar jeg kan komme op med, er stædighed.
Og i den anden ende af skalaen, kan undskyldningen aldrig være holdet. Han har en lang række mere end kapable presspillere. Herunder kan man sagtens leve med en spiller som Leao, der ikke trækker det store læs.
I hvert fald så længe det ikke handler om et mere ultimativt preskoncept, hvilket, ganske givet, aldrig bliver tilfældet med Allegri ved roret.
Inter har tabt til både Juventus, Napoli og os, og ikke desto mindre, fører de pt ligaen.
Udinese fraregnet, har de gjort rent bord i de kampe, hvor de var favoritter. Og 70% af deres kampe er vundet med mindst to mål, hvilket eleminerer den primære risiko for tilfældigheder.
Personligt har jeg det helt fint med, at Allegri spiller "kalkuleret" [indsæt selv negativ betegnelse], mod de andre tophold. Så længe det skaber resultater selvsagt.
Men hvor ville jeg dog ønske, at han ville tage en mere analytisk tilgang til kampene, og rent faktisk bruge holdet til at kontrollere resultater.
I det scenarie tror jeg absolut Allegri kunne være manden til at starte en ny, relativt, succesfuld cyklus i klubben.
Men med den nuværende filosofi, tror jeg, desværre, ikke det bliver til mere end sekundære placeringer.