Snak

Mere indhold efter annoncen
En nævnte, at italienske dommere er bedre end de engelske. Tænker den, der skrev dette enten ikke ser engelsk eller italiensk fodbold.

Der findes ikke dårligere dommere end dem i Serie A. Efter hver runde får de på puklen for at begået den ene eller anden fejl.
Fortsat kun tre points efter Inter. Endnu en derbysejr vil være nok til at overhale dem, hvis vi ellers kan holde dem i skak.
Hvad klager i over?? I skulle da ik have straffe. Han kommer først på bolden og deres straffe var korrekt! Så det er netop godt dommer arbejde.
Forza inter!!!!!!💙🖤 OB i dk 💙
Jeg har virkelig svært ved at se noget kontroversielt ved det.

Bartesaghi rammer ham åbenlyst, og derfra kan man altid diskutere de nærmere omstændigheder.

Men det er vel en klassisk 50/50 situation, hvor det ender i et dommerskøn.

For mig at se er historien i langt højere grad, at vi endnu engang tillader et af de mindre hold, at diktere kampen på deres præmisser.
@nick
Måske du kunne besvære dig med at læse tråden, før du bare brager ind, som en anden elefant i en porcelænsbutik.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Nå, endnu engang en taktisk master class fra Allegris side.

Han vil stå dybt, spille på omstillinger, men har ingen at slå bolde op på. Det er på så basalt niveau, at man nærmest ikke aner, om man skal grine eller græde.

HVIS (det magiske ord) Allegri nu ville sætte sit hold op til at stå højt og presse modstanderne til boldtab i egen zone, kunne Pulisic/Leao konstellationen måske godt fungere.

Men netop det gør Allegris aldrig. Det er tilsyneladende, en langt skarpere strategi, at lade modstanderne føre bolden uhindret op på kanten af vores felt, og derfra begynde at forsvare indlæg.

Ordet "usamenhængende" er det første der falder mig ind.

Efter Fullkrug kom ind, ændrede kamppilledet sig markant. Spørgsmålet er, om Allegri har modet til at gå væk fra 5-mandsforsvaret, og spille en 4-3-3, med enten Saelemaekers eller Athekame som back. Jeg tviler.

Men ikke desto mindre, synes det åbenlyst nøglen til at forløse Pulisic og Leao.

Vi har nu smidt point mod Cremonese, Pisa, Parma, Sassuolo og Genoa. Alle kampe pånær mod Parma på hjemmebane.

Allegri classic!
Skal man tage noget positivt med fra kampen må det være, at Colombo nu kun er ét mål fra at sikre et obligatisk skifte til Genoa, hvilket sender €10m i klubkassen.

Der er ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget, som man siger.
Retfærdighed trods alt. Det havde været helt crazy, hvis Genoa havde vundet den her kamp.

Jovist, vi spiller langtfra vores bedste kamp i dag, og når Genoa får et straffespark i overtiden (i mine øjne forkert dømt), kan vi nok ikke tillade os at være alt for skuffede over kun at få ét point.

Men kigger man på de chancer, vi kommer frem til i dag, er det jo fuldstændig vanvittigt, at vi kun formår at score ét mål. Genoas målmand, Leali, har vel 3-4 nærmest mirakuløse redninger. Havde vi fået udligningen tidligere, er jeg overbevist om, at vi havde vundet kampen.

Jeg forstår ikke, at Allegri ikke allerede i pausen smider Füllkrug ind. Det var tydeligt, at vi havde brug for en fysisk spiller i boksen, så Pulisic og Leão kunne komme mere i spil. Men da han laver de offensive ændringer, sker der noget. Jeg er med på, at de danske kommentatorer ikke er imponeret over Milan i dag, men Genoa er stort set ikke over midten efter pausen, og kigger man på vores chancer og spil i anden halvleg, har vi som minimum fortjent ét point. Ellers er jeg enig med @rossoneri. Få nu skubbet forsvaret højere op. Så vores pres, fungere bedre - især mod de “mindre” hold. Det sagt, giver vi ikke mange chancer væk, heller ikke i dag.

Vi har et stramt kampprogram, og det her var bestemt ikke den bedste start på det. Men det er vigtigt, at vi ikke taber, og at vi nu er ubesejrede i 17 Serie A-kampe – noget, der i øvrigt fortjener lidt applaus, os fra de største Allegri-kritikere. Det er altså ret imponerende.

En svær udekamp venter nu i weekenden mod et Fiorentina-hold, der kæmper med alt for overlevelse.
Rabiot spillede vel sin dårligste kamp i Milan trøjen. Især ham og Saelemaekers skuffede mig, selvom begge spillede sig op efter pausen. Fofana – ja, han er sgu svær at holde af. Personligt gad jeg virkelig godt se en midtbanetrio bestående af Modrić, Rabiot og Jashari.

Nå men, om tre dage gælder det som sagt Fiorentina. Vi skal selvfølgelig ærgre os over endnu et dumt pointtab hjemme, men samtidig os glæde os over den moral, vi viser igen i dag.
Forza Milan 🔴⚫
Hvorfor skal vi møde Fiorentina ude, når vi endnu ikke har mødt Como?
https://www.youtube.com/watch?v=OgrKGIho5Rw

Jeg kan godt forstå, at Gabbia tager skylden på sine skuldre. Han må ikke tabe den duel med Colombo så nemt.

Jeg synes også, straffesparket er tyndt. Bartesaghi laver ikke noget benspænd, og Athekame presser nærmest kun Genoa-spilleren ind i Bartesaghi. Efter fortjeneste den blev sparket over.
Annonce