Her er lige et par nedslagspunkter efter de første 45 min.
For det første ser vi igen i dag en bane, som er adeles svær at spille fodbold på, og derfor kommer der mange tekniske fejl.
Fiorentina angriber konstant over kanterne – især i deres venstre side – og det skal vi være bedre til at læse og dæmme op for. De har slået masser af indlæg, og hver gang der har været bare lidt løse bolde i vores felt, har de enten smidt sig eller appelleret for hånd på bolden. Her skal vi være vores opgave voksen.
Ellers må man bare sige, at fodbold bliver markant lettere, når man scorer på sine chancer. Jeg tæller to 100 % chancer til Pulisic efter flot kombinationsspil med Füllkrug samt et frit hovedstød til Gabbia på et hjørnespark – chancer, der bare skal udnyttes. Det er glædeligt, at vi kommer frem til disse muligheder, og her fungerer vores angrebsduo flot.
Mere beklageligt er vores spil på bolden. Ricci har gjort det godt, Jashari har været mere anonym, og RLC er alt for svingende. Jovist, banen er ekstremt svær, men det er stadig ikke godt nok af os.
Estupiñán bliver jeg også nødt til at være efter. Han laver mange mærkelige små fejl – både taktisk, defensivt og på bolden. Han kommer endda ikke i overlap eller sætter fart med bolden. Sådan startede han slet ikke hos os, og jeg ville overveje et skifte allerede i pausen.
Sidste punkt: Vi skal passe på med ikke at stå for dybt i for lange perioder. Fiorentina efterlader utrolig meget bagrum, og her kunne en Leão være en god mulighed i løbet af anden halvleg.
Kom så med den sejr! 💪⚽