Jeg orker bare ikke samtidigt at se på vores defensive, passive bundholdsbold indtil dette sker.
Jeg blev, som du selv, fan af klubben omkring 1988. For de fleste, der ikke er født ind i en Milan-familie, og som blev fan af klubben op igennem 90erne og 00erne, har den offensive og underholdende tilgang, ofte været årsagen.
Derfor skærer det også "os" ekstra i hjertet, når man ser Allegris catenaccio-fodbold.
Skal man være en smule pragmatisk, tror jeg dog det er lettere, at opnå succes med en betondefensiv og så satse på smalle sejre, end det er at implementere et koncept, der bygger på kollektivet (som fx Sacchi).
Både Fonseca og Conceicao stod fuldstændig alene, da de prøvede, at opbygge et koncept omkring netop kollektivitet.
Ingen fra ledelsen bakkede dem op i opgøret med den rådne kultur der var/er i truppen.
Det står i øvrigt i slående kontrast til Berlusconis uindskrænkede support af Sacchi, da han kom til.
Men hvis hhv Fonseca og Conceicao skulle have haft succes i klubben havde det krævet, at ledelsen gav deres fulde opbakning til dem, i deres opgør med Leao, Theo, RLC, Tammy osv.
Det skete ikke, og dermed stod man med trænere, der reelt var fagligt kastrerede.
Forandring kan ikke ske uden mandat. Det havde Fonseca og Conceicao ikke, hvorfor det var dømt til at fejle.
Allegri har det reelt heller ikke, men så må man tage til takke med laveste fællesnævner = catenaccio.