Selvom vi er foran 0-1 mod Pisa, synes jeg, at vi mangler fart og spillere, der kan udfordre én mod én. Jeg håber derfor, at Allegri sadler lidt om allerede i pausen. Jeg ved godt, at Pisa står meget lavt og satser på omstillinger, men jeg forstår ikke, hvorfor vi skal være så fysiske. Vi mangler spillere, der kan drive bolden, udfordre mand mod mand og finde mellemrummene – ala Pulisic.
Fofana synes jeg er helt og aldeles fejlcastet til dagens kamp. Ud med ham og ind med Pulisic eller Leão. Hvis Leão kommer ind, så ryk Nkunku mere centralt.
Ellers er det en kamp i meget lavt tempo, og jeg er overrasket over, at vi ikke har flere løsninger med bolden. Jovist, Pisa har lige skiftet træner, så man kunne ikke helt vide, hvad de kom med. Men at vi ikke har flere skabeloner på plads med bolden efter 10 dages forberedelse, er sgu skuffende at se.
Dog vil jeg sige, at det er tydeligt, at Allegri og co. har snakket om at komme på siderne og fylde feltet op. Her har vi bl.a. set Pavlović komme i feltet flere gange, og vores scoring kommer også efter flere løb ind i feltet – hvor RLC smukt kommer fri.
Pisa har været meget afventende. Det vil ikke overraske mig, hvis de prøver at holde kampen tæt indtil omkring det 70. minut, hvor de så vil satse mere offensivt. Så det er vigtigt, at vi får lukket kampen hurtigt efter pausen.
Tre point skal i hus! Jeg håber som sagt, at Allegri ændrer allerede i pausen, da vores hold er alt for statisk offensivt med de typer, vi har på banen.