Snak

Mere indhold efter annoncen
Det er i forvejen uambitiøst at benytte RLC som så prominent en offensivspiller. At der så i løbet af kampen bliver foretaget så mange defensive udskiftninger, er frustrerende at være vidne til. Nkunku kommer på banen i det seksogfirsentyvende minut. Füllkrug blev skiftet ind i det fireogtredsindstyvende minut! Det forstår jeg simpelthen ikke. Vi skal ud over stepperne.

Og så håber jeg, at Saudi-Arabien lægger et stort bud på Leao, så han kan spille i en liga, hvor dovenskab ikke straffes. Han bliver spillet forkert og behandlet forkert, jovist, men I guder hvor er hans attitude uappetitlig.
San Siro il mio destino
Alt for mange 1-1 udskiftninger i en kamp hvor Parma efter pausen ikke er over vores midt mere end 2 gange…


Jeg var på stadion i går, hvilket altid giver lidt anderledes muligheder for at observere kampene.

Det er selvfølgelig let at fokusere på dommerfejl og et par brændte chancer.

Luca Marelli, der er dommer-kommentator for DAZN, var helt klar i spyttet. Parmas mål skulle være annulleret. Noget alle andre ekperter jeg har set, ekkoer.
Og ja, man kan også fokusere på et par brændte større chancer.

Tilbage står dog det samme helhedsbillede, der har været gældende hele sæsonen.
Vi overlader fuldstændig kampen til modstanderen, og har ikke noget offensivt koncept. Hvad angår sidstnævnte, handler det både om omstillinger og etableret angreb.

Hvis man er i tvivl om Allegris fokus, kan man lytte til hans udtalelser efter Como-kampen. Det var "endnu et positivt resultat i en række af 24" (frit oversat, selvsagt).

Altså, man må forstå, at sæsonens niende uafgjorte resultat var positivt. Problemet med uafgjorte kampe er selvsagt, at det er de små marginaler (som fx dommerfejl), der er forskellen på om man får point eller ej.

Det samme gør sig gældende, når man henter klart størstedelen (67%) af sine sejre med mindst mulig margin. Til sammenligning er tallet for de resterende hold i top5:
Napoli: 60%
Juventus: 46%
Roma: 44%
Inter: 38%

Altså, margin for error er betydelig lavere hos Milan, hvilket, som regel, bliver relevant set over tid.

Og som Getrud Sand, kan man selvfølgelig altid håbe på, at det bliver bedre i morgen. Her skal man dog ikke hente sin optimisme fra historien.

Ser man på Allegris seneste tre sæsoner i Juventus, viser der sig det samme billede.

55% af sejre hentet med mindst mulig margin (flest af alle sammenlignet med Inter, Napoli og Milan).

I samme akkumulerede periode, havde Juventus også flest uafgjorte, flest nederlag og, som man man nok kan udlede, færrest sejre.

Altså er det nok en rimelig påstand, at en væsentlig del af forklaringen, skal findes i Allegris tilgang til spillet.

Med 36 point at spille om, og "blot" ni point ned til en 7. plads, er intet sikkert. Navnlig ikke i lyset af ovenstående. Min oplevelse lige nu, som det var før sæsonen, er dog, at vi kommer i top4. Ikke mindst med Napolis og Juventus udsving.

Men næste sæson er jeg langt fra så sikker. Roma har efterhånden fundet sine fødder under Gasperini, Juventus det samme under Spalletti og Napoli skal nok komme tilbage på sporet med det hold og de budgetter de opererer med.

Når Milan får europæisk fodbold på programmet, kommer der selvsagt også en større byrde på de centrale spillere, hvilket formentlig ikke har en positiv effekt på pointhøsten i ligaen.
Ikke mindst fordi jeg ikke forudser, at klubben hæver budgettet markant (hvis overhovedet).

Der er selvsagt aldrig kun én årsag til tingenes tilstand, men jeg mener der er fint grundlag for at vurdere/analysere, hvad Allegri har (og ikke har) bragt.

Set fra én vinkel, har Allegri jo helt klart præsteret bedre, pointmæssigt, end hans to portugisiske forgængere.
En væsentlig faktor, har også været hans stab, hvor navnlig Claudio Filippi har været fundamental for Maignans genopstandelse - og ikke mindst hans kontraktforlængelse.

Skal man tage et lidt andet vantage point, er der absolut intet der tyder på, at Allegri er manden, der skal gøre Milan til reelle konkurrenter til Inter - og måske også Juventus og Napoli.

Man skal huske på, at det er ledelsens udtalte ambition, uanfægtet at det hedder top4 i denne sæson.

Og for at varedeklarere helt tydeligt, hører jeg klart til den gruppe der mener, at Allegri er en uambitiøs, konservativ og kortsigtet løsning, der ikke bringer klubben derhen, hvor ambitionerne er.

Her kan man igen tage den fra hestens egen mund; sæsonens ni uafgjorte resultater må anses som positive. Eller med andre ord, alt er godt, så længe man ikke taber.

I sidste ende er ens forventninger og ambitioner på holdets vegne, selvfølgelig en personlig sandhed.
Jeg kan blot sige for eget vedkommende, at ovenstående ikke flugter med min opfattelse af Milans DNA - navnlig ikke i en tid, hvor man, i hvert fald i hjemligt regi, kan bide skeer med konkurrenterne rent økonomisk (overordnet set).

Jeg tvivler også på, at en mand som Zlatan har slow clappet af Allegris udtalelser, hvilket bringer os tilbage til en "rød tråd" ift ledelsen.

Der findes dog selvsagt også den tese, at Cardinale har det helt fint med at ende i top4 og have et godt run i europæisk fodbold.
Her kan man jo med rimelighed også se på Berlusconi-æraen (uden yderligere sammenligning), hvor man på 31 sæsoner "blot" hentede otte Scudetti, og i de "gyldne år" (her defineret som frem til sidste mesterskab i 10/11), endte vi også udenfor top3 otte gange.

Berlusconis fokus var ofte på, at vise Milan frem i Europa, og det kan da bestemt også være en strategi for Cardinale, uden at det dermed bliver uambitiøst.

Og her kan man også, igen med en vis rimelighed, påstå, at Allegris filosofi måske er bedre egnet til et europæisk format. I hvert fald sammenlignet med hans evner ift at etablere holdet i den absolutte top i ligaen og kontinuerligt spille med om mesterskabet.
Jeg tør uden tøven lægge hovedet på blokken og komme med den påstand, at vi aldrig kommer til at vinde én eneste titel med Dinolegri som træner.

Mesterskabet er allerede Inters og kigger man på data/statistik er vi kun det 6. bedste hold i ligaen, så nu må tiden vise om vi kan holde os i Top 4.

Pointmæssigt er vi klart gået frem, men rent spillemæssigt er vi bombet flere år tilbage.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Altid dejligt at se Merda blive gjort til grin, men omvendt godt nok også trist hvor ringe italiensk fodbold.

Ligner nul italienske hold i kvartfinalerne i CL - så mangler vi bare at Italien misser slutrunden igen før fiaskoen er total.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Inter taber fordi Bodø/Glimt er et et godt sammenspillet og virkelig godt trænet hold. Det er ikke kun på grund af deres hjemmebane at de vinder kampe og det viser de igen i dag.
Serie A og italiensk fodbold er i en historisk krise, mindes ikke noget værre. De europæiske finalesejre/CHL finaler gav kunstigt åndedræt, skaden var sket. Kan ikke engang fryde mig over Inters pinlighed, det pinlige er at det pt er Italiens bedste hold.
Gammel kæphest fra min side - alt for få unge italienske spillere i de store klubbers startopstillinger.

Det italienske talent-arbejde er jo godt nok, hvor man både på u-17, u-19 og u-21 præsterer blandt de bedste (seneste u-21 VM undtaget, men ellers), men når spillerne så bliver ældre og skal til at spille fast så får de ikke mulighed for dette. Før denne del ændrer sig, og der igen kommer et flow af unge dygtige italienske spillere, så kommer Serie A kvaliteten ikke til at ændre sig markant.
https://x.com/acmilan/status/2028058465537593729?s=46&t=FbtL3pBAY3pBsFGw4fwzFw

Forstår 100% hvorfor allegri holder fast i Leao og Pulisic oppe foran.
Men skal forventer os i dag. At en Rabiot og Fofana kommer meget i feltet i dag.
En kamp der skal vindes💪
Forza Milan
Nu har jeg taget mig tid til at se de første 25 minutter af første halvleg og det er ganske enkelt pinligt at se hvad Allegri har gang i......

Vores såkaldte offensive spil er ikke eksisterende, langsomt og forudsigeligt. Et barn på 4 år kan forstå at Leao + Pulusic er en rigtig, rigtig dårlig idé, hvilket også har været resultatet hver gang de har spillet sammen. Begge er klart bedst når de har en mere stationær spiller på toppen som kan tage kampene og hvor de så kan løbe på siden.

Vores pres er ikke eksisterende, der er ingen fart eller dynamik i vores hold og vi bliver domineret af et ringe Cremonese hold...... Et Cremonese hold der vel og mærke er 0-4-8 i deres sidste 12 kampe.

Jeg har sjovt nok slukket igen.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Annonce