Snak

Jeg kan anbefale, at høre det seneste afsnit om Serie A i Mediano. Her stiller man blandt andet skarpt på den ikke eksisterende italienske talentudvikling og på den nylige totale italienske fiasko i europæisk regi.

Rasmus Monnerup dykker blandt andet ned i det faktum, at hele 14 hold i Serie A spiller med en 5-3-2/3-5-2 formation.
Generelt er det rigtigt svært at praktisere er højt pres/genepres, når man har så mange spillere tilbage.

Han gennemgår blandt andet hvordan alle PL holdene i europæisk regi samt Bayern, PSG, Real og Barca datamæssigt lægger et helt andet pres på boldholder og på modstanderen generelt, hvordan de flytter deres bagkæde meget længere frem.

Han konklusion er ret tydelig; de spillemæssige tenderser vi pt. ser i Serie A er uforenelige med moderne fodbold og umuliggører europæisk succes.

Det flugter rigtig godt med hvad blandt andet Rossoneri og jeg har sagt flere gange: det er meget muligt Allegri får os i Top 4, men vi kommer aldrig til at vinde en titel under ham og vi kommer aldrig til at få europæisk succes under ham.

Men hør selv episoden.

Altid en fin podcast. Jeg lytter til Mediano dagligt og deler også mange af jeres bekymringer. Dog er jeg allermest bekymret over talentudviklingen i italiensk fodbold!

Angående Allegri kan jeg sagtens følge kritikken, og jeg er ikke uenig i, at han taktisk kan være ret old school og konservativ. Når det er sagt, holder jeg fast i, at Milan havde brug for netop det. En mand, der kan samle et hold fremfor at skabe drama. En mand, som har skabt et koncept, som spillerne følger. Husk også lige tilbage på, hvad der skete i sidste sæson kontra denne. Vi er blevet et hold igen med tro på egne evner, og top 4-målet lever i højeste grad.

Om Allegri kommer til at vinde titler med os, ved jeg ikke. Jeg deler jeres bekymring. Men fortjener Allegri en sæson mere, hvor han for eksempel får den 9’er, han har bedt om fra start? Ja, det synes jeg. Ville jeg græde, hvis Allegri for eksempel blev ny Real-træner? Bestemt ikke. Men kritikken skal være fair. Var Allegri en fejl at hente? I mine øjne nej. Han var det, vi havde brug for. En leder, som spillerne ikke sætter spørgsmålstegn ved udefra, og et CV som ingen kan betvivle.

I Milan handler det først og fremmest om resultater lige nu. Vi skal være et top 4-hold, og vi skal med i Champions League. Når det er sagt, er Allegri bestemt heller ikke en træner, der skal være i Milan i mange sæsoner. Det tror jeg heller ikke er planen.

Igen: Fodbold er øjebliksbilleder, og tingene ændrer sig hurtigt. For bare et par år siden var italienske trænere noget af det mest hypede, og Serie A var en af de mest taktisk eksperimenterende ligaer. Sådan går det i bølger.

Det er da fint nok, vi måske kommer i Top 4, men når vi så møder op i CL med den samme passive, defensive approach, så bliver vi direkte til grin.
De hold, som vi møder der er simpelthen for gode til, at man bare kan stå i/foran eget felt.

Får Allegri lov til at blive, bliver der hentet spillere til hans destruktive antibold, og så tager det bare endnu længere at rydde op. Hvad er planen med at beholde Allegri efter til sommer, når der alligevel ikke er nogle langsigtede perspektiver i det fordi hans fodbold er outdatet.

Jeg tænker snakken for/mod Allegri skal ses i perspektiv af ens forventninger og succeskriterier.
Og verden er selvsagt heller ikke éndimentionel, hvorfor man sagtens kan være positiv overfor visse aspekter ved Allegris tenure, og kritisk overfor andre.

Personligt er jeg dog blot blevet bekræftet i mine bekymringer omkring Allegris fodboldfilosofi ift at skabe et succesfuldt setup.

Jeg skal sige, at jeg ikke har hørt Medianos input, men det vil være voldsomt forsimplet (og direkte forkert), at pege på en kausal sammenhæng mellem PPDA og succes.
Og det er da også en åbenlyst sober påstand, at der bliver længere og længere mellem trænere der fokuserer religiøst på gegenpres.

Det skal dog siges, at der generelt er langt større fokus på presspillet, navnlig hos de mindre hold, end der var i den tid, hvor Allegris filosofi hører til.

Samtidig har jeg også svært ved at følge et argument om formation som værende udslagsgivende. Det handler om spillertyper, opbygningsmønstre, defensive strukturer osv.
Fx er der jo en verden til forskel på hhv Inzaghis og Allegris fortolkning af en 3-5-2.

Som jeg ser det, er der tre store udfordringer med Allegris filosofi.

Defensiv placering
Her kan man sige, at presspillet bliver en faktor, dog igen med nuancer. Men Allegri vælger konsekvent, at stå ekstremt dybt i egen zone.

Det kan sagtens være en farbar vej, mod andre tophold, navnlig dem med en lidt tungere bagkæde. Og ikke mindst mod modstandere, der har evner til at spille sig ud af presset fra egen zone (lidt mere om det længere nede).

Men jeg kan på ingen måde gennemskue, hvorfor Allegri vælger samme strategi mod alle i ligaen. Altså udover, at det er idelogisk.

Virkeligheden er, at vi har forspildt chancer mod hold vi burde kunne dominere i 90 minutter, og hvor vi dermed har smidt mange point.

Omend det selvsagt er kontrafaktisk, mener jeg omvendt det er en rimelig påstand, at de 10 point der er op til Inter, nemt kan henføres til Allegris strategi.

Spilopbygning
Tingene hænger naturligvis sammen, og når man står ekstremt dybt i egen zone, har man, af ganske indlysende årsager, også længere til modstanderens mål.

Det skaber dels risiko for boldtab i kritiske zoner og gør det naturligvis også sværere, at straffe modstandernes fejl.

Her kan man så også pege på Tares arbejde (eller hvem der nu tegner transferstrategien på dagen). I hvert fald bør det være evident for enhver, at Pulisic og Leaos kompetencer, ikke just kommer i spil, når vi slår lange, høje bolde ud af egen zone.

Men generelt er det min opfattelse, at omstillinger og opbygningsfasen, simpelthen ikke er noget Allegri arbejder specielt meget på. I hvert fald at dømme ud fra fokus i hans udtalelser før og efter kampe.

Spillertyper
Efter min mening, var Elliotts strategi og analyse på det sportslige plan, spot on (at Maldini havde andre ideer, er så en anden snak).

Når man ser på Milans økonomi, bør det være åbenlyst for enhver, at man ikke kan konkurrere med de opskruede budgetter i navnlig ESL.

Derfor må man arbejde på at hente "fremtidens verdensstjerner", som det hed sig under de tidligere ejere. Og i tandem med det, arbejde på transfers i kategorien "undervalued assets", som de facto dækkede over spillere der gik ind i deres sidste kontraktår (Pulisic, Fofana, Maignan osv).

Skal man tro på Longo m.fl., har Allegri fremsat krav om flere færdigudviklede spillere.

Det er selvfølgelig fint, at man slår til, når der opstår en ekstraordinær situation, som med Rabiot. Men hvis det bliver standarden, risikerer vi at blive slået tilbage til start ift en trup med skyhøje lønudgifter, og meget lidt (netto)gensalgsværdi.

De tre punkter foroven, giver i hvert fald ikke mig nogen form for optimisme, ift at etablere Milan på absolut øverste hylde i Serie A, og sekundært Europa. Faktisk ser jeg risikoen for at misse CL-pladser, som markant større end chancen for en scudetto i de kommende år.

Og så er vi tilbage ved perspektivet. Jeg ser hellere, at Milan arbejder sig hen mod en mere langsigtet model, hvor man samtidig tillader et par "transitionsår" - selvsagt med fokus på kontinuerlig CL-deltagelse.

Eller måske sagt lidt mere konkret, jeg tager hellere to 4. pladser, mod at kunne spille med om mesterskabet om tre år. Det er min klare holdning, at det ikke er realistisk (alt andet lige), med Allegri ved roret.

Lad os i den forbindelse ikke glemme, at indeværende sæson, har været ekstremt gunstig, fordi vi ikke har haft europæisk fodbold, mens vores konkurrenter også har skulle spille nye trænere ind. Den fordel har vi, antageligt, ikke næste sæson.

Som et tankeeksperiment, og midt i al snakken om Allegri til Real Madrid, har jeg set lidt nærmere på De Zerbi.

Og hvorfor specifikt De Zerbi? Fordi jeg anser ham som en moderne træner, der rent faktisk formår, at få meget ud af sit materiale, baseret på en moderne fortolkning af spillet. Dertil kommer, at han jo har været nævnt i kontekst af Milan ved flere lejligheder, men både ift Brighton og Marseille, har man, efter sigende, været afskrækket af den kompensation der skulle smides. Den forhindring findes ikke i skrivende stund.

Skal man cirkle tilbage til snakken om presspillet, er De Zerbi ikke eksponent for et udpræget agressivt presspil.
Ser man på PPDA for både Sassuolo, Brighton og Marseille (har ikke fundet tal for Shakhtar), ligger det typisk i den laveste 40-ish percentil (altså, jo lavere PPDA, jo mere agressivt pres). Men det er ikke en ultimativ tilgang.

Derimod fokuserer hans hold i meget høj grad på possession. I en sådan grad, at Sassuolo, i hans sidste sæson, havde næsthøjest boldbesiddelse i ligaen, i hans to år i Brighton, havde de hhv 3. og 4. mest boldbesiddelse og i Marseille næstmest, bare marginalt efter PSG.

Og det kan umiddelbart være lidt interessant, fordi der i langt højere grad end PPDA, kan trækkes en linje mellem possession og ligaplacering. Selvfølgelig ikke 1:1, men der er en mere udtalt sammenhæng.

Et af hans grundprincipper er "bait the press" - altså, lok modstanderne til at presse dig i opspillet, for at skabe ubalance i deres defensive organisation.

Derudover fokuserer han enormt meget på rotationer, hvor spillerne hele tiden er fokuserede på hinanden og de spilåbninger man gerne vil skabe.
Dertil så jeg interviews med et par af hans tidligere spillere der udtaler, at de aldrig har arbejdet med en træner, der er så meget "hands-on" som ham.

De Zerbi er "projekttræner", der skal have tid til at opbygge sit hold - og ikke mindst have frihed til at hente de spillertyper der passer til hans koncept.

Det er dog min klare påstand, at De Zerbi (under ovenstående forudsætninger) vil give Milan langt bedre forudsætninger for succes end Allegri.

Dermed håber jeg også, at der kan være noget sandhed i Allegri-Madrid-rygterne. Også selvom det betyder endnu en "restart".

@Rosso

Flot indspark, jeg er enig meget langt hen ad vejen.

Nu kunne jeg ikke lige gengive knap 2 timers Mediano udsendelse uden at skrive et par sider eller ti. De er selvfølgelig inde på at der er forskellige måder at tolke en 5-2-2/3-5-2 på og at det f.eks kommer meget an på typerne på de to wingbacks og ligeledes hvor højt man lægger presset, hvor meget man spiller horisontalt/vertikalt i banen, hvilke typer man har på midtbanen osv. osv.

Hovedpunkterne var at en 5-3-2/3-5-2 formation langt oftere har fokus på stabilitet rent defensivt, på organisation osv. og at der ofte er tale om en mere passiv approach - alt sammen spot on ift. Allegris 15-års forældede tilgang til fodbold.

Personligt tror jeg ikke det er tilfældigt at det lige er Atalanta der er gået videre. Meget at Gasperinis approach er stadigvæk dybt forankret i det hold.

Det er min klare overbevisning at jo længere Allegri er i klubben destro større skade vil han gøre og destro længere kommer vi fra titler og noget der bare minder om europæiske resultater.

Når alt det er sagt, så mener jeg faktisk, at ledelsen over Allegri er et langt større problem. Som jeg tidligere har været inde på, så ser jeg os ikke rykke os som klub før vi har fået nye ejere og ledelse og nyt stadion. Mit bud er at vi ikke vinder én eneste titel de næste 5 år.

@rossoneri
Det er svært ikke at være enig i store dele af det, du skriver. Jeg synes egentlig, du rammer mange af nuancerne i diskussionen om Allegri meget godt – især det med, at verden ikke er endimensionel, og at man godt kan anerkende nogle ting ved hans periode og samtidig være kritisk overfor andre.

Som jeg også har skrevet tidligere, kommer jeg heller ikke til at græde, hvis Real Madrid fx ender med at hente ham. Når det er sagt, tvivler jeg nu stadig på, at det rent faktisk sker.

Når jeg alligevel stadig forsvarer en del af hans periode, handler det meget om konteksten, da han kom ind. Milan havde i mine øjne brug for en trænerprofil som Allegri til at skabe stabilitet. Klubben havde været igennem en periode med meget uro, skiftende retninger og et hold, der til tider manglede struktur og disciplin. På den front synes jeg faktisk, han har leveret. Holdet fremstår mere organiseret, spillerne arbejder mere kollektivt, og der er kommet en tydeligere defensiv base. Det er måske ikke spektakulært, men stabilitet og organisation er trods alt fundamentet for, at man kan bygge noget videre på.

Når det gælder din kritik af den meget dybe defensive placering, kan jeg godt følge pointen. Det kan være frustrerende at se Milan stå så lavt – især mod hold i Serie A, hvor man på papiret burde kunne dominere kampene mere. Jeg tror dog også, det hænger sammen med Allegris grundlæggende risikostyring. Han prioriterer kontrol og kompakthed over dominans, og det kan i nogle kampe koste offensivt initiativ. Om det har kostet point i denne sæson er svært at sige præcist, men jeg kan godt følge tanken om, at Milan i nogle kampe måske kunne have fået mere ud af at være mere proaktive.

I forhold til spilopbygningen er jeg også enig i, at det nogle gange virker ret simpelt og direkte. Og her giver din pointe om spillertyper faktisk god mening. Når man har spillere som Leão og Pulisic, giver det intuitivt mere mening at skabe situationer, hvor de kan modtage bolden i fart og i gode mellemrum – ikke nødvendigvis efter lange bolde fra egen zone. Der kan godt være en mismatch mellem nogle af de offensive profiler i truppen og den måde holdet nogle gange forsøger at komme frem på banen.

Din pointe om transferstrategien er også interessant. Jeg synes egentlig, at Milans model de senere år – med fokus på yngre spillere med udviklingspotentiale og enkelte “undervalued assets” – har været ret fornuftig set i forhold til klubbens økonomiske virkelighed. Hvis man begynder at gå mere i retning af færdigudviklede spillere med høje lønninger, kan man hurtigt ende i en situation, hvor fleksibiliteten forsvinder. Derfor håber jeg også, at klubben holder fast i en vis disciplin på det område, uanset hvem der er træner.

Når det gælder det større perspektiv, forstår jeg også godt din pointe om den langsigtede model. Personligt har jeg heller ikke noget imod et par sæsoner, hvor man “bygger”, hvis det på sigt øger chancen for at kunne konkurrere mere stabilt om mesterskabet. Kontinuerlig Champions League-deltagelse bør selvfølgelig være minimumsmålet.

Din pointe om sæsonens kontekst er også værd at have med. Milan har haft den fordel, at der ikke har været europæisk fodbold til at slide på truppen, mens flere konkurrenter har skullet. Den fordel forsvinder sandsynligvis næste sæson, og derfor bliver det også en anden test. Men samtidig, har vi os for mange spillere der denne sæson spiller for lidt og derfor svært ved at komme i rytme… Milans trup er bygget til Europa.

Angående De Zerbi kan jeg godt forstå fascinationen. Han repræsenterer klart en mere moderne tilgang til spillet, og hans idéer omkring possession, rotationsmønstre og “bait the press” er spændende. Man har også set i både Sassuolo og Brighton, at han kan få rigtig meget ud af sit materiale. Men samtidig er han også netop en projekttræner, som kræver tid, tålmodighed og meget klare rammer fra klubben. Det er ikke altid en nem øvelse i en klub som Milan, hvor forventningerne hurtigt bliver meget høje.

Så hvis man skal prøve at samle det lidt: Jeg er egentlig enig i mange af dine bekymringer omkring Allegris langsigtede potentiale i forhold til at bygge et hold, der kan dominere mere. Men jeg synes samtidig, at man bør anerkende, at han har bragt en form for stabilitet og kollektiv struktur tilbage til holdet, og det har også haft en værdi i den fase klubben har været i.

Om Milan kan vinde titler under Allegri? I Europa har jeg også svært ved at se Milan have en reel chance lige nu. I Serie A vil jeg dog ikke helt afvise det. Man bør også huske, at Inter i denne sæson har haft en virkelig stærk og stabil liga-kampagne, og det spiller selvfølgelig også ind på afstanden i tabellen. I nogle sæsoner ville samme pointhøst måske have set helt anderledes ud i mesterskabskampen.

Sorry det lange svar..!

OFFICIAL Milan lineup vs. Inter:

Maignan; Tomori, De Winter, Pavlovic; Saelemaekers, Fofana, Modric, Rabiot, Estupiñán; Leão, Pulisic

Som forventet, masser at skyde med fra bænken os.
Spændende bliver det, Inter selvfølgelig store favoritter. Kom så

Forza Milan

@Pirlo

Skal det sidste afsnit om pointgennemsnit forstås således, at i en tidligere sæson ville Milan kunne vinde mesterskabet med det nuværende pointgennemsnit? Nu kan de stadigvæk vinde mesterskabet, men Milan har pt. et snit på 2,11 point under Allegri, hvilket ville være det laveste pointgennemsnit for en mester i perioden med 38 kampe. 2006 er undtagelsen, men takket være Moggi & co. er den sæson ikke brugbar i sammenligningen.

Her er listen over snit:
2006/07 Inter 97 38 2,6
2007/08 Inter 85 38 2,2
2008/09 Inter 84 38 2,2
2009/10 Inter 82 38 2,2
2010/11 Milan 82 38 2,2
2011/12 Juventus 84 38 2,2
2012/13 Juventus 87 38 2,3
2013/14 Juventus 102 38 2,7
2014/15 Juventus 87 38 2,3
2015/16 Juventus 91 38 2,4
2016/17 Juventus 91 38 2,4
2017/18 Juventus 95 38 2,5
2018/19 Juventus 90 38 2,4
2019/20 Juventus 83 38 2,2
2020/21 Inter 91 38 2,4
2021/22 Milan 86 38 2,3
2022/23 Napoli 90 38 2,4
2023/24 Inter 94 38 2,5
2024/25 Napoli 82 38 2,2

@neraz Nej, sådan skal det ikke forstås. Pointen er bare, at hvis Inter Milan fortsætter det pointtempo, de har i den her sæson, så havde de også vundet sidste sæson. Lige nu ligger de på ca. 67 point efter 27 kampe – altså omkring 2,48 point pr. kamp. Holder de det snit over en hel sæson, ender de omkring 94 point. Det er mesterskabsniveau i enhver Serie A-sæson og havde de haft dette niveau sidste sæson - var de os blevet mestre. Hvilket dine tal os bekræfter….

OK, det giver mere mening.