@rossoneri
Så fandt jeg endelig tid til at svare på dit glimrende indlæg – mange gode og velargumenterede pointer.
Som jeg også har skrevet før, så er jeg på ingen måde nogen stor Allegri-fan. Men jeg synes samtidig heller ikke, at du giver ham helt nok kredit.
Du har helt ret i, at spillere som Rabiot og Modric har haft stor betydning (din sammenligning med Kjær og Zlatan, god pointe) Deres lederskab, standarder og generelle tilstedeværelse i truppen har uden tvivl løftet helt vildt, som var kollapset sidste sæson. Det er jeg helt enig i. Men jeg synes ikke, man kan reducere det hele til dem – for Allegri har altså også fået spillere til at fungere igen, som på ingen måde så ud til bare at være “ofre for Theo/Leao-kulturen” sidste år.
Det er netop derfor, jeg mener, at træneren skal have en del af æren. Ikke for at have skabt alt fra bunden, men for at have fået flere ting til at hænge sammen igen.
Ift. derby kampen så synes jeg faktisk, at de første 30-35 minutter var ret opløftende. Vi kom ud med intensitet, vi stressede Inter til fejl, og vi virkede markant mere aggressive end sidst vi mødte dem. At vi så samtidig selv smed en del bolde væk, er en anden diskussion – men jeg synes faktisk, at der var en tydelig plan både med og uden bold.
For mig lignede det ikke bare “los den op og håb på det bedste”.
Tværtimod virkede det som om, Allegri havde en klar gameplan:
forstyrre Inters opbygningsspil
tvinge dem til fejl
og være mere direkte, når mulighederne opstod.
Det er jo også derfor, at kampbilledet ændrer sig ret markant, da vi kommer foran.
Efter 1-0 blev det en helt anden kamp.
Og her synes jeg egentlig, at tallene underbygger det meget godt:
37% possession
33 clearinger, heraf 29 i eget felt
Inter med 12 clearinger, hvoraf kun 5 i eget felt
Det fortæller ret tydeligt, at vi i store dele af anden halvleg stod meget lavt og forsvarede feltet konsekvent.
Og ja – det var i perioder rendyrket anti-fodbold. Hvilket var bevidst. Vi gjorde rummene små, trak frispark, skabte spilstop, dræbte rytmen og satsede på omstillinger. Ikke kønt, men heller ikke tilfældigt.
Når det så er sagt, synes jeg også, at det er vigtigt at nuancere billedet af Allegri lidt mere generelt.
For jeg synes faktisk, at Milan i flere af de seneste kampe mod hold, vi skal slå, har været mere dominerende på bolden, end han normalt får kredit for. Kampe som fx imod Parma og Cremonese er jo netop eksempler på, at vi faktisk tager teten, styrer kampbilledet og i højere grad dikterer spillet, som man bør gøre mod den type modstandere.
Så jeg synes ikke helt, det er fair at gøre hans tilgang til en ren karikatur, hvor alt bare handler om lav blok og tilfældigheder.
Men – og her er vi nok tættere på hinanden – hvis Milan skal vinde noget under Allegri, så skal vi ganske enkelt være bedre mod de “mindre hold”. Det er jo ret tydeligt, når man ser på, hvor vi smider vores point.
Det er jo i virkeligheden der, sæsoner bliver afgjort.
Inter bliver jo først og fremmest mestre, ikke fordi de nødvendigvis er overlegne i alle topkampe, men fordi de bare slår de hold, de skal slå. Det er der forskellen ligger over 38 runder.
Og det er også derfor, at min største reservation ift. Allegri stadig består:
Han kan tydeligvis sætte et hold op til de store kampe.
Han kan gøre os svære at slå.
Han kan lave en kamp grim på den rigtige måde.
Men hvis det skal føre til mesterskaber, så skal hans Milan blive langt mere stabile mod de lavere rangerede hold, hvor vi selv skal skabe kampen, tage initiativet og finde løsninger – uge efter uge.
Derudover synes jeg også, at hans største svaghed ofte viser sig undervejs i kampene. For hvis jeg skal kritisere ham, så er det netop, at han alt for ofte bryder for sent ud af sit eget koncept. Og dertil kommer, at han laver alt for mange klassiske 1-til-1-udskiftninger, hvor man mere skifter ben end ændrer kampens struktur.
Det er nok der, min største frustration med Allegri ligger.
Han kan godt sætte et udgangspunkt op.
Han kan godt forberede en kamp.
Han kan godt få et hold til at være kompakt og konkurrencedygtigt.
Men han er alt for sjældent modig nok, når kampen kalder på et egentligt taktisk skifte.
Så for mig er konklusionen egentlig ret simpel:
Jeg deler langt hen ad vejen din skepsis omkring Allegri på den lange bane.
Men jeg synes samtidig, at vores derby faktisk er et af de bedre argumenter for, at han stadig kan noget – og at han fortjener lidt mere kredit, end du giver ham.
Problemet er bare, at derbysejre er fede. Mesterskaber vindes på mandage mod Parma, søndage mod Cremonese og de der irriterende 12:30-kampe, hvor du “bare” skal tage tre point.
Og det er der, Allegri stadig mangler at overbevise mig.
NB i øvrigt fedt med liv i vores tråd igen, håber folk fortsætter.
Så fandt jeg endelig tid til at svare på dit glimrende indlæg – mange gode og velargumenterede pointer.
Som jeg også har skrevet før, så er jeg på ingen måde nogen stor Allegri-fan. Men jeg synes samtidig heller ikke, at du giver ham helt nok kredit.
Du har helt ret i, at spillere som Rabiot og Modric har haft stor betydning (din sammenligning med Kjær og Zlatan, god pointe) Deres lederskab, standarder og generelle tilstedeværelse i truppen har uden tvivl løftet helt vildt, som var kollapset sidste sæson. Det er jeg helt enig i. Men jeg synes ikke, man kan reducere det hele til dem – for Allegri har altså også fået spillere til at fungere igen, som på ingen måde så ud til bare at være “ofre for Theo/Leao-kulturen” sidste år.
Det er netop derfor, jeg mener, at træneren skal have en del af æren. Ikke for at have skabt alt fra bunden, men for at have fået flere ting til at hænge sammen igen.
Ift. derby kampen så synes jeg faktisk, at de første 30-35 minutter var ret opløftende. Vi kom ud med intensitet, vi stressede Inter til fejl, og vi virkede markant mere aggressive end sidst vi mødte dem. At vi så samtidig selv smed en del bolde væk, er en anden diskussion – men jeg synes faktisk, at der var en tydelig plan både med og uden bold.
For mig lignede det ikke bare “los den op og håb på det bedste”.
Tværtimod virkede det som om, Allegri havde en klar gameplan:
forstyrre Inters opbygningsspil
tvinge dem til fejl
og være mere direkte, når mulighederne opstod.
Det er jo også derfor, at kampbilledet ændrer sig ret markant, da vi kommer foran.
Efter 1-0 blev det en helt anden kamp.
Og her synes jeg egentlig, at tallene underbygger det meget godt:
37% possession
33 clearinger, heraf 29 i eget felt
Inter med 12 clearinger, hvoraf kun 5 i eget felt
Det fortæller ret tydeligt, at vi i store dele af anden halvleg stod meget lavt og forsvarede feltet konsekvent.
Og ja – det var i perioder rendyrket anti-fodbold. Hvilket var bevidst. Vi gjorde rummene små, trak frispark, skabte spilstop, dræbte rytmen og satsede på omstillinger. Ikke kønt, men heller ikke tilfældigt.
Når det så er sagt, synes jeg også, at det er vigtigt at nuancere billedet af Allegri lidt mere generelt.
For jeg synes faktisk, at Milan i flere af de seneste kampe mod hold, vi skal slå, har været mere dominerende på bolden, end han normalt får kredit for. Kampe som fx imod Parma og Cremonese er jo netop eksempler på, at vi faktisk tager teten, styrer kampbilledet og i højere grad dikterer spillet, som man bør gøre mod den type modstandere.
Så jeg synes ikke helt, det er fair at gøre hans tilgang til en ren karikatur, hvor alt bare handler om lav blok og tilfældigheder.
Men – og her er vi nok tættere på hinanden – hvis Milan skal vinde noget under Allegri, så skal vi ganske enkelt være bedre mod de “mindre hold”. Det er jo ret tydeligt, når man ser på, hvor vi smider vores point.
Det er jo i virkeligheden der, sæsoner bliver afgjort.
Inter bliver jo først og fremmest mestre, ikke fordi de nødvendigvis er overlegne i alle topkampe, men fordi de bare slår de hold, de skal slå. Det er der forskellen ligger over 38 runder.
Og det er også derfor, at min største reservation ift. Allegri stadig består:
Han kan tydeligvis sætte et hold op til de store kampe.
Han kan gøre os svære at slå.
Han kan lave en kamp grim på den rigtige måde.
Men hvis det skal føre til mesterskaber, så skal hans Milan blive langt mere stabile mod de lavere rangerede hold, hvor vi selv skal skabe kampen, tage initiativet og finde løsninger – uge efter uge.
Derudover synes jeg også, at hans største svaghed ofte viser sig undervejs i kampene. For hvis jeg skal kritisere ham, så er det netop, at han alt for ofte bryder for sent ud af sit eget koncept. Og dertil kommer, at han laver alt for mange klassiske 1-til-1-udskiftninger, hvor man mere skifter ben end ændrer kampens struktur.
Det er nok der, min største frustration med Allegri ligger.
Han kan godt sætte et udgangspunkt op.
Han kan godt forberede en kamp.
Han kan godt få et hold til at være kompakt og konkurrencedygtigt.
Men han er alt for sjældent modig nok, når kampen kalder på et egentligt taktisk skifte.
Så for mig er konklusionen egentlig ret simpel:
Jeg deler langt hen ad vejen din skepsis omkring Allegri på den lange bane.
Men jeg synes samtidig, at vores derby faktisk er et af de bedre argumenter for, at han stadig kan noget – og at han fortjener lidt mere kredit, end du giver ham.
Problemet er bare, at derbysejre er fede. Mesterskaber vindes på mandage mod Parma, søndage mod Cremonese og de der irriterende 12:30-kampe, hvor du “bare” skal tage tre point.
Og det er der, Allegri stadig mangler at overbevise mig.
NB i øvrigt fedt med liv i vores tråd igen, håber folk fortsætter.