Snak

@Rosso

Altså, Leao og Pulisic kunne vel i teorien sagtens passe sammen.

Men de gør det oplagt ikke, når det offensive koncept beror på at losse lange bolde ud af egen zone, og håbe på noget nedfald.

sorry, jeg tænkte det var implicit, at jeg mente fungerer sammen i det nuværende taktiske (eller rettere mangel på samme) setup.

Jeg har før advokeret for en 3-4-3/3-4-2-1 formation med Leao og Pulisic bagved en større target spiller som kunne tage kampene og skabe plads til løb fra Leao og Pulisic. Eller 4-3-3/4-3-2-1, men talkombinationerne er reelt lidt ligegyldige, det handler om roller.

For hver dag der går med Allegri ved roret kan jeg personligt mærke min lyst til at bruge tid på klubben daler. Det er simpelthen så demotiverende at se os spille så defensivt, passivt og primitivt.

Det er/bliver for mig en komplet ligegyldig sommer ift. transfers, hvis vi alligevel fortsætter med Allegri ved roret. Uanset hvem vi henter, så ændrer det intet så længe vores taktiske oplæg er ikke eksisterende.

@Pirlo

Du kan finde på nok så mange undskyldninger og forklaringer - "vi burde há", "vi kunne godt", "hvis og hvis og hvis".

Faktum er at vores kampe bliver afgjort på tilfældigheder fremfor et taktisk oplæg der rent faktisk udnytter de kompetencer vores spillere har. Faktum er at et 4-årigt barn kunne lave et skarpere taktisk oplæg, end det vi ser fra Allegri.

Derfor er det også fuldstændigt ligegyldigt hvilke spillere, vi henter til sommer. Når man har en træner, der i ramme alvor, tror på et taktisk oplæg bestående af at stå med 9 mand i eget felt og losse lange bolde op i hovedet på Pulisic og Leao, så kan man lige så godt give op.

Jeg har før advokeret for en 3-4-3/3-4-2-1 formation med Leao og Pulisic bagved en større target spiller som kunne tage kampene og skabe plads til løb fra Leao og Pulisic. Eller 4-3-3/4-3-2-1, men talkombinationerne er reelt lidt ligegyldige, det handler om roller.

Altså, isoleret set er jeg enig i, at en tridente ville give markant bedre mening.

Jeg synes dog det stikker noget dybere. Min påstand vil i hvert fald være, at Pulisic og Leao altid vil være ineffektive (ikke set ift konvertering), i et system der baserer sig på et ekstremt dybt udgangspunkt - relativt til en mere optimal udnyttelse af deres kompetencer.

Leaos kompetencer var reelt bedst udnyttet, da han spillede som bred angriber i Piolis 4-2-3-1. Men djævlen ligger, som altid, i detaljen.

Dels faldt Zlatan ned i banen, og trak (mindst) én af modstandernes stoppere med sig, hvilket til gengæld skabte nogle rum, Leao kunne angribe fra sin brede position. I øvrigt også det Rebic lukrerede på.

Men endnu vigtigere var, at pasningerne til ham, som oftest kom fra rummet foran modstandernes backkæde, hvor Hakan var orkesterleder.
Og når boldene blev slået i åbne rum, og over kortere afstande, kunne Leao, med sin overlegne fart, slå sin direkte modstander.

I det nuværende koncept, bliver boldene til ham ofte slået henover midtbanen og er dermed længe undervejs, hvilket giver modstandernes stoppere tid til at intercepte.
Men det kastrerer også Leao fuldstændig ift hans kompetencesæt - hvilket i øvrigt også kan siges om Pulisic.

Og ja, så kan man da godt lægge det op på, at slå lange bolde efter en stor 9er. Antageligt også med mere succes end det nuværende koncept. Men det er fortsat langt fra optimalt ift både Leaos og Pulisic´ kompetencer.

Deres kompetencer udnyttes bedst, når spillet både vendes og, ikke mindst, dikteres længere fremme på banen - og selvsagt langs jorden.

Det kommer ikke til at ske under Allegri. Dermed kan man reelt lige så godt sælge begge to og fokusere på en angrebskonstellation med en targetman og en mere klassisk dybdeløber/afslutter.
Kombineret med midtbanespillere der kan komme fra andet geled.

Vlahovic er i øvrigt ikke løsningen som target man. Det er slet ikke der hans kompetencer ligger, til trods for hans størrelse.

@Rosso

Helt enig, med det nuværende taktiske setup og defensive udgangspunkt vil enhver offensiv spiller kæmpe. Det er jo omsonst at tale om at Gimenez har været en fiasko, når man samtidigt intet gør for at sætte ham i scene og udnytte hans kompetencer.

Vi er på vej under 1,5 i antal scorede mål, Inter ligger til sammenligning på 2,24. Normalt siger man jo forsvar vinder titler, men ikke når man samtidigt ikke har nogen offensiv, så vinder man heller ikke noget.

Når man sjældent scorer mere end 1 mål og samtidigt står med 9 mand i/foran eget felt og tager imod indlæg og skud, så overlader man det til tilfældigheder - som du også har været inde på.

Giovanni Branchini udtaler i dag (frit oversat), at Leao tydeligvis ikke bidrager positivt til holdet, men at det er en svært situation, fordi han (altså Leao) er et aktiv for klubben (kommercielt forstås). I samme ombæring stiller han det retoriske spørgsmål, om klubben bør skille sig af med ham til sommer.

Og det kan man jo sige er en relativt sober påstand og kommentar. Det lidt "spektakulære" findes dog i, at Branchini er agent for ingen andre end Allegri.

Sammenholdt med Tares reaktion fra tribunen i går, tror jeg det er rimeligt at sige, at ledelsen nok ikke længere anser Leao som urørlig.

Leao var god i 21/22 & 22/23 sæsonerne, hvor han i begge lå omkring de 25 målunvolveringer, men ellers har han jo altid været en spiller med et absurt lavt bundniveu og et tilsvarende skyhøjt topniveau.

Skal vi spille Allegri bold giver det ikke mening at beholde ham - Vi har alligevel ikke nogen offensiv gameplan.

Så kan vi lige så godt cashe ind og købe to tank centerforwards og fortsætte med at stå med 9 mand og hælde lange bolde frem.

Det bliver en fest 😆

Som jeg sagde allerede sagde, da klovnen blev valgt, så bliver han en tumor for klubben og kommer til at sætte os år tilbage.

Jeg genså Lazio-kampen i går aftes. Af indlysende årsager ikke for underholdningens skyld.

Men jeg sad med nogle observationer efter at have set den live, som jeg lige ville udfordre. Nogle observationer jeg har gjort mig gennem sæsonen, og som strider mod det generelle narrativ.

Og her er jeg selvsagt ikke immun mod kritik, ift. at være farvet af min overordnede holdning til Allegri.

Uanfægtet det, rammer jeg ind i de samme konklusioner.

Det generelle narrativ omkring Allegri er, at han er en snu træner, resultatorienteret og mange af sine kollegaer taktisk overlegen. Jeg må indrømme, at jeg, mere og mere, er direkte uenig.

En enkelt kamp kan aldrig være basis for en generel opfattelse, men den kan eksemplificere.

Hvis der er én ting der betegner Sarris filosofi og koncept, er det udnyttelse af bagrum. Det har været gennemgående fra Empoli-dagene (og sikkert tidligere) frem til i dag.

Alligevel bliver vi fanget i hele tre 1:1 situationer foran eget mål, bare i første halvleg.
Den ene gang, ved målet, er det sågar vores venstre wingback, der er sidste mand. Og ikke længe efter, er det Daniel Maldini, der ender i en direkte duel med De Winter, hvilket lige så godt kunne have ført til enten mål eller et rødt kort.

Jeg må indrømme, at jeg har mere end almindelig svært ved at få det til at rime på "taktisk overlegenhed".

Dertil kommer det nærmest groteske ved at lade Pavlovic agere primær boldfører og kædebryder, i det der bedst kan sammenlignes med en Bastoni´sk rolle. Det svarer umiddelbart til, at ville gøre Tyson Fury til jockey.

I samme boldgade hører også det faktum, at Allegri vælger at stå så dybt med en bagkæde bestående af spillere som Pavlovic og Tomori, der åbenlyst ikke er gode venner med bolden.

Det fortæller i hvert fald historien om, at der er et direkte fravær af fokus på de faser af spillet, hvor vi har bolden på fødderne.
Det er jo ikke svært for modstandernes træner at gennemskue, at der ligger væsentlige chancer i at lægge pres på vores bagkæde, når vi erobrer bolden dybt i egen zone.

Og ja, så har vi selvsagt allerede været inde på det direkte selvmodsigende i at bruge udprægede kontraspillere i offensiven, når man aldrig kommer til at vende spillet i modstandernes sårbare zoner.

Som jeg har skrevet før, er verden selvsagt hverken éndimensionel eller sort/hvid.

Men uanfægtet hvor nunaceret jeg prøver at anskue Allegri, kommer jeg tilbage til samme udgangspunkt. Jeg mener ikke Allegri, samlet set, har tilført Milan noget positivt. Tværtimod.

Jeg vil vove den påstand, at Allegri høster frugterne af to overordnede ting, der begge, i væsentligt omfang, ligger udenfor hans påvirkning.

Dels har han fået Rabiot og Modric ind for at styrke kulturen. I en grad der, efter min mening, kan sammenlignes med den impact Zlatan og Kjær havde, da de kom til klubben. Det er yderligere styrket af, at et af de to primære "rådne æbler", Theo, blev solgt i sommer.
Dermed har han en langt sundere kultur end både Fonseca og Conceicao, og, for så vidt, også Pioli (i hans sidste tid).

Dertil kommer, at historien om defensiv soliditet, set i et taktisk perspektiv, halter gevaldigt.
Dels er der seks hold i ligaen, der tillader færre afslutninger end os. Og hvad mere relevant er, outperformer vi vores xGA med mere end 10 mål (10,20).
Til sammenligning outperformer Inter med 0,43, Juventus med 0,16 og Napoli med 2,63.
Altså, vores defensive performance kan nærmest ensidigt tilskrives Maignan.

Og det gør nødvendigvis Allegris komplette fravær af et offensivt koncept endnu mere kritisk.

Et tankeeksperiment: lad os lege med tanken om, at vi performede til par på vores xGA (altså, der var blevet scoret 10 mål mere mod os).

Vi har hentet 11 sejre med mindst mulig margin i indeværende sæson. Hvis de ovenstående 10 mål var scoret i 10 af de kampe, havde vi stået med hele 20 point mindre, hvilket ville betyde en øjeblikkelig 10. plads a point med Lazio.

Eller, hvis de var faldet i de ni kampe vi har spillet uafgjort, ville det, af indlysende årsager, have betydet ni point færre, og dermed en øjeblikkelig 7. plads.

Ovenstående er selvsagt kontrafaktisk og ikke nødvendigvis et forventeligt output, men det bidrager til at understrege, at Allegris koncept er ekstremt sårbart.
Og ikke mindst, at man ikke bare kan henføre resultater til træneren (det gælder i øvrigt både i positiv og negativ grad).

Summasumarum er, at mine bange anelser fra i sommer, for så vidt, har vist sig at holde stik. Jeg vil gå så langt som at sige, at de også har overgået.

Og hvis jeg sad med lignende analyser i en virksomhed, ville jeg klart være bekymret.

@Rosso

Spot on!!

Det har jo desværre vist sig, at ALT det som vi to (blandt andre) frygtede, vi ville få med Allegri, det har vist sig at holde stik.

Defensivt, primitiv antifodbold, intet offensivt koncept og en "solid defensiv" opbygget ved at stå med 9 mand i eget felt. Hurra!

Allegri er for mig at se ikke bare outdated, han er ganske enkelt den mest overvurderede træner i hele Serie A.

@rossoneri
Helt generelt om Lazio kampen. Jeg synes stadig, du gør kampen mere entydig, end den faktisk var.
Ja, vi spillede en skidt første halvleg. Lazio kom med energi, blev båret frem af at have deres publikum tilbage, og vi satte os slet ikke nok på opgøret fra start. Det var ikke godt nok, og isoleret set var det selvfølgelig et skridt tilbage.

Men derfra og til at gøre nederlaget til et “naturligt” udfald er jeg ikke enig.

For det samlede kampbillede peger altså også på, at Milan minimum havde fortjent en udligning. Det er ikke bare følelser fra mig, bl.a bekræfter xG’en fra kampen det os, selvom vi tabte 1-0. Så når man ser på kvaliteten af chancerne, skabte vi nok til at få noget med. Men sådan er det, i andre skaber vi mindre og vinder. Over en hel sæson udligner det sig oftes.

Men det flugter jo også meget godt med det, man så efter pausen. Vi var klart bedre i anden halvleg, og især i den sidste del af kampen var Lazio ikke et hold, der kontrollerede noget som helst. De sidste 20 minutter lignede de mere et hold, der bare stod og parrerede bolden væk og håbede på slutfløjt, end et hold der havde styr på kampen.

Så ja, jeg er helt med på din overordnede pointe om, at vores måde at spille på ofte inviterer tætte kampe og gør os sårbare over for marginaler.

Men jeg har jo også selv skrevet flere gange, at jeg ikke ligefrem er nogen stor Allegri-fan. Så det her handler ikke om, at jeg pludselig vil frede ham eller bilde mig selv ind, at han er manden, der skal føre os til næste mesterskab. Den illusion har jeg heller ikke.

Det ændrer bare ikke ved, at den konkrete kamp godt kan være både:
endnu et eksempel på de strukturelle problemer under Allegri, og
en kamp hvor Milan isoleret set havde fortjent minimum 1-1.

Og så til dommerlinjen:
Jeg har ingen problemer med, at Provstgaard-situationen ikke giver straffe. Den kan jeg fint leve med.
Men så må nogen også forklare mig, hvorfor vores mål skal annulleres i den efterfølgende situation.
Det er dér, min anke ligger.
Ikke at vi ikke får straffe – men at linjen igen føles komplet inkonsekvent. Hvis Provstgaard-situationen ikke er nok til at dømme noget afgørende, hvorfor er der så pludselig grundlag for at underkende vores scoring bagefter?

Så ja:
dårlig første halvleg
markant bedre anden halvleg
Lazio båret frem af stemningen og momentum i starten. Fantastisk at se.

Milan med nok i det samlede chancebillede til at tale om en fortjent udligning
men samlet set stadig et skridt tilbage.

Og vigtigst af alt:
Top 4 er langt fra sikret.
Det er der forhåbentlig ingen, der seriøst bilder sig selv ind endnu!

@fox
Vi kan godt diskutere taktisk filosofi, men at reducere det til, at “et 4-årigt barn kunne lave et skarpere oplæg”, er både usmageligt og unuanceret. Ironisk eller ej… stram op hvis du vil have en debat.

Ja, Allegri har begrænsninger, og ja, vi overlader for mange kampe på marginaler – men det betyder ikke, at alt er håbløst, eller at spillerne ikke gør deres del.

@pirlo

Men derfra og til at gøre nederlaget til et “naturligt” udfald er jeg ikke enig.

Det er vel heller ikke det jeg skriver (?).

Og pointen er sådan set også en helt anden. Jeg peger på, at det var endnu en kamp, vi ikke formåede at kontrollere. Og med kun 1/4 tilbage af sæsonen, er det desværre reglen fremfor undtagelsen.

Derudover anfægter jeg Allegris taktiske oplæg, hvor vi, gang på gang, blev fanget i det, der er hele fundamentet for Sarris filosofi. Altså, en rimelig påstand, at Sarri udklasserede Allegri fra bænken.

Det er ikke bare følelser fra mig, bl.a bekræfter xG’en fra kampen det os, selvom vi tabte 1-0.

Men så må man nødvendigvis også forholde sig til virkeligheden, der viser at vi underperformer xG med næsten 18%.

En af grundene er fx, at Allegri insisterer på at spille Fofana i en fremskudt rolle, hvor han er ekstremt ineffektiv - som han også var det mod Lazio. I øvrigt en rolle han, efter eget udsagn, ikke trives i.

Og dermed er vi tilbage ved, at det er "naturligt", at vi kommer til at tabe en del af de "marginalkampe", som jeg mener, man fint kan betegne søndagens opgør som.

Men så må nogen også forklare mig, hvorfor vores mål skal annulleres i den efterfølgende situation.

Fordi det er helt i tråd med reglerne; A handball offence is committed when a player (except the goalkeeper in their own penalty area), scores a goal against the other team with their hand/arm or scores immediately after the ball has touched their hand/arm (even if the touch was accidental)

Omvendt er en defensiv handball langtfra altid strafbar, som vi fx så det med Ricci i derbyet.