Snak

Det viser tydeligt, at Allegri har fået sat en retning, en kultur og en tro på tingene igen.

Hvad peger på, at Allegri er ansvarlig for det?

@rossoneri –

hvad peger på, at Allegri er ansvarlig for det?

Altså… han er cheftræner. Hvis ikke cheftræneren skal have ansvar for holdets retning, struktur og mentalitet, hvem skal så?
En cheftræner går forrest. Han sætter standarden hver eneste dag – både taktisk, mentalt og i forhold til disciplin, krav og kultur. Det er ham, der skal få spillergruppen til at tro på projektet, få dem til at stå rigtigt på banen og skabe en identitet, som holdet kan læne sig op ad i både medgang og modgang.

Når Milan går fra kaos sidste sæson til nu at ligge nr. 2, være på vej mod CL kval og samtidig være ubesejret mod top-6 med 6 sejre og 2 uafgjorte, så er det ikke bare tilfældigt. Det er et tydeligt tegn på, at der er kommet mere struktur, mere ro og en stærkere mentalitet ind i holdet. Og det starter hos cheftræneren. Skal vi virkelig diskutere dette?

Ja, Modrić og Rabiot m.m har haft stor betydning – og det skal de også have kredit for. De har tilført rutine, højt niveau, lederskab og en vindermentalitet, som har løftet holdet markant. Men det ændrer jo ikke på, at det også er cheftrænerens ansvar at få netop sådan nogle profiler integreret rigtigt, få deres kvaliteter til at smitte af på resten af truppen og bruge dem som en del af den kultur, han vil bygge op.

Det er jo netop det, en stærk cheftræner gør:
Han får ikke bare gode spillere ind – han får dem til at sætte tonen for hele holdet.
At Milan står stærkere nu, er ikke kun et spørgsmål om individuelle kvaliteter. Det handler også om organisation, kampplan, disciplin og tro på konceptet – og det er klassisk cheftrænerarbejde.

Betyder det så, at Allegri er uden fejl? Påstår jeg dette. Selvfølgelig ikke. Langt fra, det har jeg os skrevet flere gange. Jeg er bestemt ikke kæmpe fan og meget enig i din kritik af allegri.
Når vi smider point mod mindre hold og bliver for passive, så er det også hans ansvar. Men så må logikken jo være den samme den anden vej:
Hvis han skal kritiseres for det, der ikke fungerer, så skal han også anerkendes for det, der fungerer.
Så ja, Modric og Rabiot har været vigtige – men de er en del af helheden. Og helheden, kulturen og retningen? Den starter hos cheftræneren...

@pirlo
Med al respekt, mener jeg du opstiller nogle præmisser og kausale sammenhænge, der simpelthen ikke holder vand.

Milan ligger nr. 2 med 63 point efter 30 kampe og er ubesejret mod top-6 hold i Serie A denne sæson – 6 sejre og 2 uafgjorte. Det viser tydeligt, at Allegri har fået sat en retning, en kultur og en tro på tingene igen.

Nej, det gør det faktisk ikke. Det viser, at vi ligger nr. 2 med 63 point efter 30 kampe og er ubesejret mod top-6 hold i Serie A denne sæson. Hverken mere eller mindre.

Det er selvsagt positivt og markant bedre end sidste sæson, hvor vi, på samme tidspunkt (altså efter 30 runder), lå nr. 9 med 47 point.

Men man kan ikke deraf automatisk udlede, at der nu er kommet "retning, kultur og tro", lige så lidt som man kan udlede, at det måtte være Allegris fortjeneste.

Personligt har jeg reelt også svært ved at se, at det faktisk skulle være tilfældet.

Der er i hvert fald meget lidt spillemæssig retning - altså udover fuld retræte, hver gang modstanderen er i boldbesiddelse. Dertil er det også svært at se, at der skulle være en større ide, med udnyttelsen af de enkelte spilleres kompetencer.

Hvad angår kulturen, har der åbenlyst været en udskiftning i hierarkiet. Med Theo væk, og tilgangen af Rabiot og Modric, er dynamikken ændret.

Men Allegri har selvsagt ikke skabt Rabiot og Modric som ledere - det var de i forvejen. Præcis som Pioli ikke skabte Zlatan og Kjær.

Omvendt har Leao jo stadig den samme Balotelliske adfærd. Det har Allegri ikke formået at ændre.

Dermed kan jeg ikke se den positive udvikling, der kan tilbageføres til Allegri.

Tro på tingene? I en sæson, hvor vi har haft alle muligheder for at gå efter mesterskabet, nægter Allegri at tale om andet end top4. Samtidig kaldte han 1-1 hjemme mod Como for "endnu et godt resultat".

Er det virkelig "tro på tingene" i Milan-kontekst?

Derfra kan vi se lidt på selve resultaterne.

En åbenlys årsag til de bedre resultater er en klart forbedret defensiv. Men når man dykker ned i tallene, er der faktisk ikke en væsentlig forskel.

I hele sidste sæson tillod vi i snit 11,3 afslutninger mod mål pr. kamp (8. færrest). Tallet for indeværende sæson er 11,2 (7. færrest).

xGA i denne sæson siger 33,57 mens det sidste sæson (også efter 30 runder) var 37,49.
Med andre ord, skyldes vores bedre defensive performance, i væsentlig grad, Maignan.

xG i denne sæson er 55,04, mens det sidste sæson var 56,25. Altså en tilbagegang.

Og hvad angår det der i sidste ende betyder noget, point, siger xPTS 55,09, hvilket peger på en statistisk overperformance på næsten otte point.

xPTS efter 30 runder i sidste sæson var 54,47, hvilket omvendt var en statistisk underperformance på mere end syv point.

Tal og statistikker er selvsagt ikke alt. Men det er altid interessant, når statistikker og virkeligheden fortæller to forskellige historier.

Dertil er der en række faktorer, der hører til i samme fortælling.

Hvis man vil sammenligne med Fonseca og Conceicao, må man også forholde sig til differentierende faktorer.

Kultur/hierarki har jeg allerede været inde på, men det var åbenlyst en væsentlig udfordring, både Fonseca og Conceicao skulle håndtere.

Derudover har Allegri fx også haft næsten tre ugers længere pre-season end Fonseca havde. Og Conceicao blev selvfølgelig smidt for løverne uden tid til forberedelse og implementering.

Sidst, men ikke mindst, er kampprogrammet åbenlyst også en faktor, hvor både Fonseca og Conceicao har CL-kampe, mens Conceicao også sikrede sejr i SC, hvilket betød en ekstra kamp, og en finale-plads i CI, hvilket gav to kampe mere end i indeværende sæson.

Alt i alt, kommer vi til at spille syv 13 (EDIT) kampe færre i denne sæson. Det er bestemt ikke uvæsentligt i en situation, hvor en træner skal implementere nye ideer.

Når man koger det hele sammen, kan jeg faktisk ikke se argumentet for at Allegri skulle have forbedret noget. Altså som i at der er noget der kan tilbageføres til ham (kausalitet).

Og når man ser på selve kampene, mener jeg egentlig han underpræsterer i væsentlig grad.

Dermed er jeg så også lodret uenig i, at Allegri har præsteret "klassisk cheftrænerarbejde" (succesfuldt).

@rossoneri – med al respekt, men du ender lidt i den klassiske fælde, hvor alt det positive bliver forklaret væk som tilfældigheder, spillerne selv eller statistiske udsving, mens alt det negative stadig hæftes på træneren. Den præmis holder altså heller ikke.

Du skriver, at man ikke automatisk kan udlede “retning, kultur og tro” af resultaterne. Fair nok – men man kan heller ikke bare afvise det, når et hold går fra nr. 9 med 47 point til nr. 2 med 63 point efter 30 runder, samtidig med at vi er ubesejret mod top-6. På et tidspunkt bliver det altså mere end bare “hverken mere eller mindre”. Så begynder det at ligne et mønster.
Og det er netop her, cheftræneransvaret kommer ind.

En cheftræner bliver ikke kun målt på, om spillet er sexet nok. Han bliver målt på, om holdet er mere konkurrencedygtigt, mere stabilt og bedre rustet til at levere resultater over tid. Det er præcis det, der er sket.

Du vil gerne reducere Modricog Rabiots betydning til, at de “jo allerede var ledere”. Ja – selvfølgelig var de det. Men det er jo heller ikke pointen. Pointen er, at en cheftræner skal kunne identificere, integrere og bruge sådanne profiler rigtigt.
Store personligheder skaber ikke automatisk en velfungerende kultur af sig selv. De skal placeres i en struktur, gives roller og bruges til at sætte standarden i truppen. Det er cheftrænerarbejde.
Det svarer lidt til at sige, at træneren ikke fortjener kredit for, at et stærkt forsvar fungerer, fordi forsvarsspillerne “jo allerede kunne forsvare”. Sådan fungerer fodbold ikke.

Og så til dit måske vigtigste argument: at vi spiller færre kampe uden Europa.
Ja, det er en reel faktor – men den går altså ikke kun en vej.

For det første: Vi har en trup, der er bred nok til at spille i Europa.
Det her er ikke en tynd trup, der kun kan håndtere en turnering. Tværtimod. Vi har flere spillere, som i en sæson uden europæiske kampe ikke får nok spilletid, fordi belastningen ganske enkelt er lavere og rotationsbehovet mindre. Det betyder også, at en del af bredden reelt står stille i deres udvikling eller mister rytme, fordi der mangler minutter.
Så det er ikke bare en gratis fordel at undvære Europa.

Ja, du får færre kampe og mere restitution – men du mister også:
rotationsmuligheder
kampminutter til breddespillere
rytme til reserver og unge
mulighed for at holde hele truppen skarp og involveret
konkurrenceintensitet over hele sæsonen
Med andre ord: det er alt for simpelt bare at sige “ingen CL = lettere sæson = derfor ingen trænerkredit”. Virkeligheden er mere nuanceret end det.

Derudover bliver det lidt selektivt, når du bruger xG/xPTS som facit, men samtidig ignorerer, at overperformance over 30 runder ofte netop hænger sammen med organisation, kampstyring, game management og mental robusthed – altså ting, der typisk falder tilbage på træneren.
Hvis vi konsekvent overpræsterer på point i forhold til modellerne, kan det selvfølgelig være held i enkelte kampe. Men over en hel sæson kan det også være et tegn på, at holdet:
forsvarer felterne bedre end modellen fanger.
håndterer kampenes afgørende faser bedre
har en stærkere mentalitet i tætte kampe
er bedre organiseret uden bold, end “afslutninger imod” alene viser

At reducere det hele til “Maignan redder os” bliver altså også for nemt.

Og så synes jeg ærligt talt, du modsiger dig selv lidt:
Når Leao stadig har sine udfald, så er det Allegris ansvar.
Når Modric og Rabiot løfter hierarkiet, så er det ikke Allegris fortjeneste.
Når vi smider point mod små hold, er det Allegris skyld.
Når vi ligger nr. 2 og er ubesejret mod top-6, så er det “ikke noget, man kan udlede noget af”.

Det bliver en lidt bekvem måde at analysere på.
Ingen siger, Allegri er fejlfri. Slet ikke mig!!
Jeg er helt enig i, at vi skal være mere proaktive mod mindre hold, blive mere spildominerende og at han til tider er for konservativ i sine udmeldinger og i sit kampbillede. Det er legitim kritik.
Men at påstå, at der intet er, som kan tilbageføres til ham, når vi:
er gået markant frem i tabellen
har forbedret vores bundniveau
står stærkere i topkampene
har fået et mere modstandsdygtigt udtryk
og har en mere stabil sæson over 30 runder
…det er efter min mening mindst lige så tynd en kausalitet, som den du beskylder andre for at opstille.

Kort sagt:
Du behøver ikke synes, Allegri er fantastisk. Det gør jeg sørme heller ikke.
Du behøver ikke engang synes, han er den rigtige langsigtede løsning. Det tror jeg næppe han er.
Men hvis cheftræneren skal bære ansvaret, når tingene sejler, så må han også få en del af kreditten, når holdet objektivt flytter sig.
Ellers bliver det ikke analyse – så bliver det bare selektiv modvilje…

Men fair vi bliver nok ikke enige😊 dejligt med liv herinde og beklager mit lange svar!

@Rosso

Spot on!! Den eneste fremgang er pointmæssigt, spillemæssigt er vi bombet tilbage til stenalderen.

Derudover viser data, at vi i den grad har haft marginalerne med os og fået mere end vi har fortjent/spillet til.

Når vi gang på gang har leveret bedst, når vi har taget greb om kampene og vi alligevel kamp efter kamp vælger den passive tilgang er der tale om dårligt trænerarbejde, ikke godt.

...men du ender lidt i den klassiske fælde, hvor alt det positive bliver forklaret væk som tilfældigheder, spillerne selv eller statistiske udsving, mens alt det negative stadig hæftes på træneren. Den præmis holder altså heller ikke.

Den eneste der falder i fælder er dig selv, når du bedriver ergo-sum analyse. Du ser bedre resultater og sætter lighedstegn med træneren. Det holder ikke.

Jeg har fremsat en analyse af den pointmæssige fremgang vi har haft. Den tager ikke udgangspunkt i Allegri. Den tager udgangspunkt i de bagvedliggende tal.

Den analyse er du meget velkommen til at udfordre med saglige argumenter.

...men man kan heller ikke bare afvise det, når et hold går fra nr. 9 med 47 point til nr. 2 med 63 point efter 30 runder, samtidig med at vi er ubesejret mod top-6. På et tidspunkt bliver det altså mere end bare “hverken mere eller mindre”.

Nej, selvfølgelig ikke. Det er jo netop derfor jeg adresserer alle tre påstande. Igen, du er velkommen til at udfordre mine pointer. Men det gøres ikke med ergo-sum logik.

Derudover bliver det lidt selektivt, når du bruger xG/xPTS som facit, men samtidig ignorerer, at overperformance over 30 runder ofte netop hænger sammen med organisation, kampstyring, game management og mental robusthed – altså ting, der typisk falder tilbage på træneren.

Først og fremmest har jeg ikke brugt noget som "facit". Det ved du også godt og dermed skal du også droppe dine stråmænd.

Dernæst er det et spørgsmål om, at du ikke forstår begreberne.

xGA, xG, xPTS osv fortæller os udelukkende noget om målepunkter ud fra en standardiseret model. Det siger absolut intet om det, du ovenfor skriver. Hvis der er tale om væsentlige outliers, vil det, først og fremmest, handle om spillernes performance.

Så, når xGA er meget tæt på sammenlignelig fra sidste sæson til denne, fortæller det os ret præcist, at vi tillader modstanderne chancer på, mere eller mindre, samme niveau.

Når der så alligevel er en væsentlig forskel i outcome, er det helt oplagt, at forklaringen skal findes hos spillerne. En dygtig angriber er jo nærmest defineret ved evnen til at overperforme sin xG, fordi det er et udtryk for, at denne er bedre til at omsætte chancer end datasættets udgangspunkt.

Dermed er det også en rimelig påstand, at det ikke er Allegri der har skabt en bedre defensiv (altså kausal sammenhæng).

At reducere det hele til “Maignan redder os” bliver altså også for nemt.

Igen, drop nu de stråmænd. Det er så fordummende for enhver snak. Du er velkommen til at udfordre mine pointer og synspunkter, men så gør det i det mindste på et loyalt grundlag.

Jeg orker ikke sidde og diskutere ting jeg aldrig har sagt.

Men hvis cheftræneren skal bære ansvaret, når tingene sejler, så må han også få en del af kreditten, når holdet objektivt flytter sig.
Ellers bliver det ikke analyse – så bliver det bare selektiv modvilje…

Men det er jo her du går helt galt i byen. Og du gør dig skyldig i din beskyldning mod mig - bare med modsat fortegn.

Du tager udgangspunkt i Allegri, det sure med det søde og alt det der. Det er ikke mit udgangspunkt.

Jeg har analyseret vores performance. xG, xGA osv er netop et oplagt grundlag for en komparativ analyse, fordi det baserer sig på objektive målepunkter. Altså er analysen ens, hvad end træneren hedder Fonseca, Conceicao eller Allegri til efternavn.

Baseret på de konklusioner jeg kommer frem til, har jeg vurderet Allegri. Og her er det fortsat min påstand, at Allegri ikke er årsagen til Milans forbedrede resultater.

BREAKING @FabrizioRomano: AC Milan have agreed deal to sign Andrej Kostić from Partizan Belgrade on permanent deal

AC Milan are interested in Tiago Gabriel. His valuation is €20M, but AC Milan are aiming to close the deal for €15M

Han er en spændende CB^

Allegri og Maignan
Her i tråden er der en del debat om Allegris rolle, og nu også om Maignan.
Jeg kiggede derfor lidt på Maignan.
Hans save-procent sæson for sæson:

2021-22 (Pioli/Scudetto): 79,6% — 95. percentil
2022-23: 66,7%
2023-24: 71,9%
2024-25 (Fonseca/Conceicao): 70,3% — 33. percentil
2025-26 (Allegri): 77,9% — tæt på Scudetto-niveau igen

Det er den samme keeper. Ingen skader, ingen aldersmæssig tilbagegang. Alligevel svinger han fra 95. til 33. percentil og tilbage igen.

Jeg vil mene, at når Maignan svinger så markant i sin præstation, og den eneste tilsvarende variabel er det defensive system og miljøet bag ham, er det svært at argumentere for at træneren ikke spiller en rolle.

Som jeg ser det, så er der også nogle tal som understøtter dette:
- Big chances allowed er faldet fra 1,74 til 1,57.
- Shots on target imod fra 3,79 til 3,36.

Derudover forhindrer Maignan, ifølge Opta, flest mål i hele Serie A i år — 7,7 mere end PSxG tilsiger, hvilket for mig betyder at vi ser en Maignan der arbejder under bedre betingelser end i tre foregående sæsoner.

Så er der spørgsmålet om Leão - The lazy bastard....
Uanset om det var taktisk valg eller nød, har Allegri valgt at arbejde med Leao og har flyttet ham ind i en central angrebsrolle med målbart højere xG pr. afslutning.

Efter min mening er det nogle tal der viser at det ikke er tilfældigheder, men at Allegri er til stede.

OFFICIAL Milan lineup vs. Napoli:

Maignan; Tomori, De Winter, Pavlovic; Saelemaekers, Fofana, Modric, Rabiot, Bartesaghi; Nkunku, Fullkrug

Kom så Milan, svært bliver det og sikkert meget taktisk. Forhåbentligt gør vores bredde forskellen.
God start i hvert fald.
Forza Milan