Der er næppe nogen her i tråden, der er i tvivl om min holdning til Allegri. I dag synes jeg dog ikke, at den hænger på ham - ikke primært i hvert fald.
Virkeligheden er vel, at De Winther spiller en regulær mareridtskamp. Han må aldrig tabe en duel til Ekkelenkamp i feltet, hvor han kan følge indlægget fra Zaniolo hele vejen.
På andet mål er det en kardinalsynd, at lade Atta sparke i det korte hjørne. Det er ALTID stopperens ansvar, og han prisgiver fuldstændig Maignan.
Dermed synes jeg, at to mål direkte falder tilbage på De Winther, hvilket Allegri ikke kan/skal stå på mål for. Selvfølgelig kunne han have valgt Tomori, men belgieren har jo været glimrende i en længere periode.
Skal man klandre Allegri noget, mener jeg, at det må være valget af Leao i front. Jeg fatter ikke, at han så stædigt holder fast i ham.
Dels er der det helt åbenlyse i, at Leao bare er kørt fast i Milan. Desværre skal der virkelig meget til, før ledelsen kommer til samme erkendelse. Mon ikke det handler mere om Leao som brand end Leao som fodboldspiller?
Men Leao som eneangriber mod en backkæde der er mere end tilfreds med at stå dybt - det siger sig selv, at det bliver en fiasko. At spille Gimenez eller Fulkrug fra start, ville umiddelbart være det oplagte valg. Og det falder selvfølgelig tilbage på træneren.
Det sagt, så synes jeg egentlig, at der er nogle interessante aspekter i den udgave af 4-3-3, der var udgangspunktet i dag.
Jeg har her prøvet at skitsere, hvordan jeg tror, det kunne se ud i noget, der ligner en idealopstilling (nuværende trup):
https://www.buildlineup.com/shared/69da918f03e45f23a42fa7c9Nogen vil måske bemærke, hvordan det har en del lighedstegn med Piolis 4-2-3-1 i 20/21.
De grundlæggende principper.
3+3-opbygning: Normalt taler man jo om 3+2 eller 2+3, som vinder mere og mere indpas.
Når man taler om 3+3 indikerer det, at keeperen reelt indgår i spilopbygningen.
Her divergerer det lidt fra Pioli, der enten skubbede backen ind som stopper, eller 6eren ned i backkæden, mens backen faldt ind i en dobbelt-pivot.
Det (2+3/3+3) er noget, bl.a. De Zerbi arbejder meget med, fordi det skaber solidt overtal og mange spilmuligheder mod hold, der presser aggressivt.
Fordelen ved en 3+3 er, at det bliver lettere at kontrollere midtbanen, uden at man skal ofre en mere offensiv spilstation.
En af udfordringerne ved 3+2 er, at man muligvis skaber spilmuligheder i backkæden, men det bliver relativt let for modstanderen at lukke ned for kanalerne ift. de to centrale midtbanespillere.
Ergo kan man som modstander være lidt mere passiv på boldholder i bagkæden, men være mere aggressiv på at lukke af for spilmuligheder til midtbanen.
Og når man spiller med fem på en, mere eller mindre, flad linje i bagkæden (som Allegri har gjort indtil nu), har man sjældent mange andre muligheder end at sparke langt.
Asynkron bredde: Modsat en 3-5-2, hvor de to wingbacks naturligt skaber bredden, gør man det her asynkront. Specifikt vil det være backen der skaber bredden til venstre, mens det er wingen der gør det modsat.
Det flugter 1:1 med Piolis system (20/21), hvor Theo trak bredt i venstre, mens det var Saelemaekers job, at gøre det i den modsatte side. Personligt mener jeg, at Pulisic er disciplineret nok til at håndtere højresiden.
Men hvis man ser frem mod næste sæson, kunne svaret jo også være at bruge Pulisic på venstre wing og Saelemaekers til højre, mens man så fandt en ny startende højre back med spilintelligens og teknik.
En fordel ved et asynkront system er (ofte), at det kan skævvride modstandernes organisation.
Der ligger også et interessant greb i netop højre backs rolle, hvor denne kan tage en mere offensiv position og skabe yderligere overtal fremme i banen, i situationer, hvor man vil/skal dominere kampe mod passive modstandere.
Udnyt mellemrum: I ovennævnte koncept er der fokus på at skabe plads til løb på sidene af modstandernes stoppere.
I praksis vil venstre wing og højre mezzala skulle udnytte disse rum, ligesom 9eren også kan falde ned i banen og skabe rum i modstanderens bagkæde.
Dermed bliver det i udgangspunktet en 4+1 eller 3+2-situation i offensiven, hvilket igen flugter fuldstændig med Piolis system, hvor Rebic/Leao også tog en mere central position.
Defensiv organisation: Man kan selvsagt ikke sige Allegri, uden at forholde sig til en defensiv organisation.
Uanset hvordan Allegri stiller op, fokuserer han nærmest altid på 4-4-2 eller 5-3-2 som defensiv organisation.
Her er det værd at bemærke, at det flugter fint med ovenstående tanker.
Ser man på 4-4-2, opnås det ved at venstre mezzala trækker bredt og dækker wingen. Alternativt falder han helt ned på backen, hvis backen står meget højt, hvor denne så skal følge en back hjem.
6eren og den anden mezzala dækker den centrale akse, mens højre wing falder ned på linjen.
9eren bliver fremme og venstre wing dækker også centralt.
Fordelen er, at man ret let kan opretholde den struktur, selvom flere spillere
roamer ift. deres statiske positioner.
Det ville se sådan her ud:
https://www.buildlineup.com/shared/69da9efe869beb39a760c5abDet store spørgsmål er dog, hvad Allegri gør nu. Bruger han aftenens fadæse til at sige "I told you so" og gå tilbage til en betondefensiv? Eller bygger han videre på det, der rent faktisk fungerede?
Time will tell.