Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg har læst dine lange indlæg og de svarer ikke rigtigt på det jeg efterlyser, andet end at du fremlægger dine velovervejede taktiske overvejelser. Jeg kan eksempelvis ikke se, hvilken anden træner, du gerne så ind - hvis altså, du vil af med Allegri, hvilket jeg ikke kan se om du vil eller ej.

Jeg kan heller ikke se, hvilke realistiske forventninger du har til den her Milantrup. Når jeg kigger på spillerne, tænker jeg at en andenplads er godt gået.

Så det er reelle spørgsmål, som dine indlæg hverken svarer kort eller langt på.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Din præmis er, at Allegri skulle have overpræsteret med holdet. Det giver mine indlæg et meget klart svar på - altså fra min synsvinkel. På samme måde som de giver svar spørgsmålet om mine forventninger til det her hold, under de givne præmisser.

At du så gerne vil lege stoleleg med trænere, er selvfølgelig helt fint. Det er, for mit vedkommende, ikke synderlig interessant på nuværende tidspunkt.

Jeg svarede på din holdning til overperformance, forventninger m.m.
Okay Rosso. Her troede jeg, at af alle brugere i denne tråd, du faktisk ville respektere min spørgsmål med sobre svar, frem for det her "du kan bare læse hvad jeg har skrevet de sidste par uger"-jazz, men der blev jeg snydt. Jeg synes ikke, svar på mine ellers relativt simple spørgsmål på nogen måde fremgår fra dine indlæg (som jeg nu har genlæst igen igen).

Ærgerligt! Men fair nok - man behøver jo heller ikke svare hver gang.

God dag.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Du fremsætter en præmis om, at Allegri har overpræsteret med holdet, kalder truppen middelmådig og påpeger manglende "stjernestøv".

Når det er "oplægget", synes dialog ikke at være målet.

Hvis dit ærdinde rent faktisk var dialog, kunne du jo forholde dig til de talrige indlæg om netop det emne, begået af både @pirlo, @kardinalen, @fox og mig selv (sagde hunden).
Altså præcis som jeg skrev i mit svar til dig, hvilket så åbenbart ikke er sobert, men derimod noget "jazz", forstås. Men det må så stå for egen regning.
Ukorrekt. Jeg fremsætter ikke en præmis. Jeg kommer med mine holdninger, ikke mindst foranlediget af indlæg her i tråden, hvor enkelte brugere gerne ser Allegri forsvinde fra klubben.

Det er netop et oplæg til, om ikke andet, at høre Milanfansenes holdninger til det hele. For som jeg ser det, har Allegri overpræsteret med en Milantrup, der ikke er på niveau med Inters, Juventus´ og Napoli´s.

Altså præcis som jeg skrev i mit svar til dig, hvilket så åbenbart ikke er sobert

Jeg anser ikke dine svar til mig som sobre, nej. Når man i første indspark allerede kalder et indlæg for "blottet for indhold og indsigt" og erklærer, med sædvanlige misplaceret bravado, at det ikke kan have dialog til formål, så rammer man ved siden af dialogskiven. Du kunne, jeg ved ikke, også bare svare på mine spørgsmål. Eller ignorere dem. Der er ikke svarpligt herinde, trods alt. Men bare at skrive "du kan trawle mine indlæg fra de sidste par uger igennem efter svarene", alt i mens man kalder et indlæg blottet for indsigt, er ufatteligt lamt.

Tænk hvis du bare havde svaret. Så kunne vi have haft en fed diskussion eller debat om, hvad man egentlig kan tillade sig at forvente; hvor skoen trykker med hensyn til Allegri; hvad han kunne have gjort for at optimere, og hvor jeg så mener, han allerede har optimeret, sågar overoptimeret. En saglig debat om italiensk fodbold.

Men næh nej, i stedet for skal vi igennem den her vante sang og dans, fordi du, uden grund, føler dig trådt på tæerne. Igen.

Du må have en god aften - jeg ved egentlig heller ikke, hvad jeg ellers havde forventet.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Den primære forskel imellem jer består velsagtens i, at Rossoneri har Milans trup til at være lige så god eller næsten lige så god som Inters.
La prende Vecino.
Ukorrekt. Jeg fremsætter ikke en præmis.

Det er muligt, du ikke forstår ordets betydning, men det er nu præcis det du gør.

At Milans trup er middelmådig og mangler "stjernestøv", er en præmis for din holdning om, at Allegri har overpræsteret. Altså, du fremsætter en præmis.

Når man i første indspark allerede kalder et indlæg for "blottet for indhold og indsigt"...

Der er jo ikke fremsat garanti for stående applaus, bare fordi du har skrevet et indlæg. Når man ytrer sig, er der risiko for en reaktion.

Tænk hvis du bare havde svaret. Så kunne vi have haft en fed diskussion eller debat om, hvad man egentlig kan tillade sig at forvente; hvor skoen trykker med hensyn til Allegri; hvad han kunne have gjort for at optimere, og hvor jeg så mener, han allerede har optimeret, sågar overoptimeret. En saglig debat om italiensk fodbold.

Og tænk sig, hvis du bare havde forholdt dig til den række af indlæg, der netop behandler emnet. Så kunne vi have haft netop den "fede diskussion" du efterspørger.
Den opfordring har jeg jo sendt til dig ved flere lejligheder efterhånden. Men du bider ikke rigtig til bolle...

Men næh nej, i stedet for skal vi igennem den her vante sang og dans, fordi du, uden grund, føler dig trådt på tæerne. Igen.

Igen, du kunne jo bare forholde dig til de indlæg der allerede findes om emnet på de foregående sider - altså hvis den "fede diskussion" er dit sigte.

Den simple konklusion er, at du ikke har ville gå ind i debatten. Hvis du rent faktisk ville det, kunne du jo, som sagt, bare have anholdt de præmisser, der allerede er fremført adskillige gange.

I så fald var vi ikke endt her, hvilket du selvfølgelig kun har dig selv at takke for.

Den primære forskel imellem jer består velsagtens i, at Rossoneri har Milans trup til at være lige så god eller næsten lige så god som Inters.

Hvad med om vi alle bare giver udtryk for egne holdninger?
Og det er takken, for at hjælpe jer på rette vej. Tsk.

Men okay; jeg har ikke Milans trup til at være lige så god som Inters, og jeg synes at det er påfaldende, hvor meget Allegris arbejde bliver taget for givet-
Du synes det modsatte.
La prende Vecino.
@oc
Det handlede nu mere om, at lade mig om mine meninger.
Annonce