Snak

Mere indhold efter annoncen
At tale om Milan (under Allegri) som værende "på rette vej", giver umiddelbart ikke mening. Allegris koncept er allerede fuldt ud implementeret.

Jeg har sådan set (oprigtigt talt) fuld respekt for dem, der mener, at Allegri er en succes, fordi han har bragt Milan tilbage i CL. Og der var sågar tider, hvor man var med, hvor det var helt sjovt.

Men det vi ser fra Allegri nu, er også det vi kommer til at se fremover. Ikke en udvikling. Ikke en tilpasning. Bare mere af det samme.

Skulle man være i tvivl, kan man bare tage det fra hestens egen mund.

Allegri selv udtalte efter kampen, at han var meget tilfreds med det ene point, da det bragte os tættere på målet. Samtidig buher en væsentlig del af San Siro holdet af banen.

Allegri udtaler efter kampen, at Pulisic ikke rigtig fungerer i konstellationen med Leao (det må være årets underdrivelse). Hertil konkluderer han blot, at Pulisic vil have bidraget til holdet, set over hele sæsonen.

En træner med et anderledes mindset, havde nok arbejdet på at optimere holdets bedste offensive spiller.

Så, what you see is what you get.

Spørgsmålet er, hvor langt det rækker næste sæson, hvor vi nok kommer til at spille noget der ligner +10 kampe mere.

Og på den lidt længere bane, hvordan klubbens økonomi skal hænge sammen, når vi har skabt en trup af ekstremt løntunge spillere, med nul gensalgsværdi.
Jeg fik på et andet medie i sommers en masse smidt for snuden, da jeg hævdede Allegri ville være som at tisse i bukserne en enkelt sæson, og at man ville stå bedre om 3-4 år ved at tage en type som Italiano ind.

Hvad var risikoen ved Italiano? At han ikke var en ´garanti´ for CL, som Allegri så sikrer? Og hvad så? Hvis han var endt nr 5, ville man stadig stå med et offensiv koncept som Italiano ville have skabt. Man ville have bygget noget i 25/26, og man ville antageligt have haft spillere som Pulisic og Leao, der havde spillet på deres rigtige pladser, og ikke mindst et system der understøtter deres spidskompetencer = højnet deres markedsværdi.

Var man endt 5´er havde de så kunnet betale prisen for manglende CL i 26/27, ligesom Reijnders+Theo blev betalingen sidste sommer.

Nu kan man vælge imellem:

1) Fortsætte med ham imens fans falder mere i søvn.
2) Skifte ham ud og starte helt forfra, fordi en ny mere offensiv træner vil betyde man bruger den første halvdel af sæsonen på at lære det til fulde, og så skal man samtidig spille CL med færre træninger.

Uden CL 1 år er træls. Uden CL 2 år er mere træls. Men det ville ikke være dødsstødet.

Allegri 2 sæsoner med den her stil vil med et view på 3-4 år gøre mere ondt. For med Allegri i 26/27 og CL så misser han top4 med den her spillestil. Og så står man værre i sommeren 2027, end hvis man i 2025 havde snuppet Italiano og givet ham nøglerne til offensiv fodbold.

Man havde med andre ord bygget på den rigtige måde mhp en længere tidshorisont, i stedet for at tisse i bukserne og tænke kortsigtet.

Inter ville være endt samme sted hvis de i 2021 var lykkedes med Marotta´s plan A som var Allegri og ikke Inzaghi. Man takker for det gik galt ved hver aftenbøn.





Ja, det er jo sådan set 1:1 det samme jeg skrev ved sæsonstart.

Og det hele falder tilbage på en inkompetent ledelse, uden nogen form for vision og forstand på fodbold.
Helt enig.

Man burde nemlig tænke langsigtet.

Se på hvordan de bedste hold i Europa, PSG og Bayern spiller. 4-5 offensive spillere, højt genpres, stor risikovillighed, fokus på offensiv fodbold, fokus på at styre kampene.

Allegri står for ALT det modsatte.

Både Rossoneri og jeg argumenterede for dette sidste sommer, vi kaldte vi ville spille mange uafgjorte kampe, vi kaldte at vores offensive spil ville være ikke eksisterende.

Allegri er dog ikke det eneste problem - hele ledelsen stinker af inkompetente, manglende format, visioner og plan.
Vi kommer ikke videre eller "på rette vej" - før begge dele er væk. Simple as that.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Se på hvordan de bedste hold i Europa, PSG og Bayern spiller. 4-5 offensive spillere, højt genpres, stor risikovillighed, fokus på offensiv fodbold, fokus på at styre kampene.

Jeg synes faktisk, der er en væsentlig forskel på netop PSG og Bayern, som jeg også anser som relevant i denne sammenhæng.

Bayern spiller overfaldsfodbold, inspireret af den tyske skole (Rangnick, Klopp osv). Højt og aggressivt (gen)pres, bolderobringer og devicen om at angreb er det bedste forsvar. Egentlig det, vi selv praktiserede i 21/22.

PSG spiller en anden type fodbold, der, langt henad vejen, baserer sig på netop at udnytte modstandernes aggressive pres. Her kan der trækkes nogle paralleller mellem Enrique og De Zerbi.

I gårsdagens kamp havde Bayern (på udebane) næsten 58% boldbesiddelse. Dertil 70% flere tacklinger, 36% flere pasninger og 24% flere boldberøringer. Altså, på alle måder stats der underbygger et Bayern-mandskab , hvis strategi er, at dominere kampene.

Omvendt havde PSG næsten 200% flere defensive aktioner. Og så havde Bayern 43% flere boldtab.

Det fortæller omvendt historien om et PSG-hold, der tror nok på egne evner ift. omstillingsspillet.

Og med fare for at få en envejsbillet til galeanstalten, vil jeg faktisk påstå, at vejen til et PSG-koncept ikke er så lang endda.

Nuvel, det kræver selvsagt nogle udskiftninger i truppen, men ikke en revolution.

Og vigtigst af alt, så ville det ikke gå på kompromis med nogen af Allegris grundliggende principper: stå dybt, tålmodighed i presspillet og lav mål på omstillinger.

Som jeg ser det, er den væsenligste forskel i fase 1. Og her har det en del med mandskabet at gøre.
Tre spillere i vores nuværende trup, er decideret diskvalificerede til den type fodbold: Pavlovic, Tomori og Fofana. Deres teknik og generelle boldomgang, er simpelthen for ringe.

Hvis man udskifter de tre med Gila (Pavlovic), Saelemaekers (Tomori) og Ricci (Fofana), har man en opstilling, hvor man sagtens kan kontrollere opspillet, frem for at losse bolde frem ved først givne lejlighed, som vi gør i dag.

Paradoksalt nok er det jo rent faktisk en af de ting, Allegri løbende kritiserer holdet for. Men han kan åbenbart ikke gennemskue, at det handler om spillertyper.

I virkeligheden kunne det jo også være en nøgle til, at forløse vores offensive kræfter, hvor Kvicha/Dembele/Doue ikke, rent typemæssigt, adskiller sig væsentligt fra Nkunku/Leao/Pulisic.

Jeg ved at ovenstående er ønsketænkning, men det er, ikke desto mindre, noget der ligger inden for en realiserbar sfære.

Og jeg må have en klar forventning om, at nogen også tager et alvorsord med Allegri om underholdningsværdien. Ikke mindst i lyset af de seneste dages kommentarer omkring Milan som "unwatchable".

Hvis Cardinale vil skabe et globalt underholdningsbrand, er de to ting umiddelbart uforenelige.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@Rossoneri

Luis Enrique er simpelthen så dybt undervurderet som træner - i mine øjne er han på samme hylde som Guardiola.

Historisk set har Guardiola stædigt holdt fast i possession, possession, possession, men Enrique har jo netop med PSG vist hvordan man kan variere mellem høj possession, og det mere direkte, omstillings baserede spil - PSG mestre begge dele og derfor fremstår de som verdens bedste hold pt.

Guardiola har jo også indrømmet at han kigger rigtig meget på Enrique og får inspiration fra denne.

Det er nogle fine betragtninger du kommer med ift. Allegri, men udfordringen er jo netop, at de små hold i Serie A "bare" kan stå dybt og lade være med at efterlade noget bagrum. Så SKAL vi kunne dominere og tage fat om kampene og det magter vores inkompetente, has-been pensionist af en træner ikke. Resultatet bliver det samme som i denne sæson - vi kan måske med lidt held skabe resultater mod Inter, Napoli osv. , hold der tør komme frem, men vi vil fortsat stinke mod de små hold.

#AllegriOut
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Luis Enrique er simpelthen så dybt undervurderet som træner - i mine øjne er han på samme hylde som Guardiola.

Meget enig. Jeg har været fan længe. Husker da blandt andet også, en del fnisen i krogene her i tråden, da jeg udråbte ham som min ønsketræner, inden han drog til PSG.

Det er nogle fine betragtninger du kommer med ift. Allegri, men udfordringen er jo netop, at de små hold i Serie A "bare" kan stå dybt og lade være med at efterlade noget bagrum.

Til dels enig.

Det vil altid være en udfordring at dirke et dybt forsvar op. Og her er det åbenlyst rigtigt, at en spiller som Leao vil have det svært.

Men med bedre boldspillere i alle kæder, kan man også bedre fastholde et pres med bolden.

Det sagt, så ser jeg faktisk ikke nødvendigvis, det største problem er modstandere, der står dybt.
Egentlig ser jeg snarere, at det mindre hold har haft "held" med at presse os højt på banen, og dermed tvunget os til at losse mange lange bolde op på Leao og Pulisic.

Det udligner meget hurtigt den kvalitetsforskel der bør være spiller-til-spiller.
@Rossoneri

Selvfølgelig er det altid en fordel at há kvalitetsspillere, men det kræver også man bruger dem rigtigt, at man udnytter deres kompetencer og at man sætter dem rigtigt op!

Pulisic og Leao kunne jo på papiret godt fungere, men ikke når Allegri stædigt holder fast i sit defensive, forældede rigide lortekoncept og vi bare står og losser lange bolde op til dem.
De to sammen har været en dundrende fiasko indtil videre og alligevel holder idioten stædigt fast uden at ændre noget som helst. Det er simpelthen SÅ dårligt trænerarbejde, at jeg ikke har set noget lignende.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
OFFICIAL Milan lineup vs. Sassuolo:
Maignan, Tomori, Gabbia, Pavlovic, Saelemaekers, Fofana, Jashari, Rabiot, Estupinan, Nkunku, Leao

Svær udebane kamp venter, forhåbentligt gør motivationen en stor forskel. Vi skal sikre os CL kval, Sassuolo har haft en flot sæson som oprykker og kan spille helt frit. I øvrigt en meget spændende offensiv sassuolo har krydret med Berardi, som jo altid gør ondt på os!

Forza Milan
Husk på vi er "på rette vej" under Allegri.

Det er ikke usandsynligt Roma vinder deres sidste kampe og som vi spiller og har spillet det meste af sæsonen er det svært at se os få 6 points mere.

Om ikke andet slipper vi så forhåbentlig for den mongol af en træner.
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Annonce