Snak

Det er desværre det mest sandsynlige scenarie. Og Leao bliver sikkert også hængende...

Juhuuuu.Vi har scoret et mål.

Jeg mener i ramme alvor, at det "træner arbejde" vi ser fra Allegri i denne sæson er tæt på det dårligste arbejde siden Pippo Inzaghi tiden.

Han er fuldstændig ude at trit med hvad der er sket med moderne fodbold, men endnu værre: han gør absolut INTET for at udnytte spillerne/truppens kompetencer.

Enhver træners fornemste opgave er at få mest muligt ud af den trup, som man nu engang har til rådighed og her storfejler Allegri.

Jeg væmmes ved at se ham i spidsen for vores hold.

Jeg var i gang med et længere (laaaangt) indlæg, men droppede det, fordi det simpelthen blev for uoverskueligt.

Udgangspunktet var en gennemgang af spillernes kompetencer og mangler, sammenholdt med de taktiske principper, Allegri insisterer på. Herunder de specifikke roller, spillerne bruges i.

Men godt halvvejs igennem tænkte jeg, at det var meget lettere, at stille et generelt spørgsmål.

Hvem kan nævne én eneste spiller, der udnyttes optimalt i Allegris koncept?

Jeg synes der er et par stykker, hvor man kan argumentere for og imod og så er der rigtig mange som er HELT skæve.

Pavlovic
Man kan argumentere for at han ligger fint placerings mæssigt til venstre i en 3-back kæde, men det er nu mest fordi han ikke er god nok til at spille venstre back og også alt for dårlig til at ligge centralt i en 4-back. Han forcer er dog hans agressivitet og hans evne til at placere sig rigtigt er en by i Rusland - begge dele noget der ikke ligefrem matcher Allegris passive stil.

Tomori bliver brugt fuldstændigt modsat ift. hans kompetencer. Han er skabt til en høj bagkæde og til at tage dueller (med en forudsigende Simon Kjær type ved sin side).

Hele vores offensiv bliver brugt forkert - måske derfor vi ikke scorer nogle mål? Måske derfor vores offensive gameplan er umulig at få øje på? Leao/Pulusic/Nkunku kan sagtens spille 2nd striker, men sgu ikke sammen - det er HELT idiotisk.

Et par af dem jeg synes er ok:

Modric synes jeg, man kan argumentere for bliver brugt rigtigt - hans alder osv. gør at han måske ikke længere skal lige i en pivot. Hans ufattelige boldsikkerhed matcher fint hans rolle som spil opbygger.

Gabbia synes jeg, man kan argumentere for ligger fint i en 3-back kæde og hans styrker i luften er umiddelbart også et godt match ift. at stå dybt.

Rabiot synes jeg også ligger fint hvor han gør og han er også én af de få der har leveret stabilt.

Generelt er det nemmere at nævne dem der bliver brugt forkert end dem der bruges rigtigt - hvilket blot understreger det helt absurt dårlige trænerarbejde.

Modric synes jeg, man kan argumentere for bliver brugt rigtigt - hans alder osv. gør at han måske ikke længere skal lige i en pivot. Hans ufattelige boldsikkerhed matcher fint hans rolle som spil opbygger.

Isoleret set til dels enig. Og så alligevel ikke, når jeg ser på sammensætningen af midtbanen. Og heller ikke når jeg ser på, hvordan Modric altid har været benyttet i Real.

Allegri insisterer på at benytte Fofana som mezzala.

Før sæsonen hed det sig, at vores midtbanespillere skulle levere 15-20 mål. Fofana har 3. flest afslutninger af alle i truppen - og to mål på kontoen. Og efter eget udsagn, befinder han sig ikke godt i rollen.

Som jeg ser det, havde det gavnet både Fofana og Modric, hvis de byttede position. Det ville i øvrigt også frigive Rabiot yderligere.

Groft sagt mener jeg Modric spiller for langt fra modstandernes mål, og Fofana gør det modsatte.

Gabbia synes jeg, man kan argumentere for ligger fint i en 3-back kæde og hans styrker i luften er umiddelbart også et godt match ift. at stå dybt.

Tja, jeg mener i hvert fald ikke Gabbia bliver dårligere af, at man flytter spillet længere væk fra egen zone.

Gabbia har, som jeg ser det, været klart bedst, når han kan sweepe bag to mere aggressive brede stoppere. Præcis samme rolle, Kjær var bedst i.

Rabiot synes jeg også ligger fint hvor han gør og han er også én af de få der har leveret stabilt.

Rabiot er, efter min mening, ligaens bedste centrale midtbanespiller.

Paradoksalt nok tror jeg dog, at han kunne være endnu mere dominerende, hvis han havde en regulær mediano (Fofana) bag sig.

For noget tid siden skrev jeg, at jeg ikke ville kaste mig ud i en stoledans ift. trænersædet i Milan. Det var der flere årsager til. En af dem var, at jeg ikke fandt det sandsynligt, at Allegri ville forlade klubben, hverken af egen drift eller "på opfordring".

Udviklingen de seneste uger gør dog, at pilen, som jeg ser det, peger mere og mere mod "exit".

Uden at gå i dybden med de bagvedliggende dynamikker, tror jeg en logisk løsning bliver, at Allegri klapper af med Malago, at han bliver Italiens kommende landstræner.

Og hvad så?
Det bringer mig til endnu en grund til, at jeg fandt stolelegen uinteressant.

Og med frygt for at lyde Lars Løkkesk, mener jeg det bør handle om, hvad Milans (måske) kommende træner skal være, før snakken gå på, hvem det skal være.

Jeg ser et klart skifte i måden fodbold bliver spillet på. Anført af Luis Enrique i PSG.

Det ville være en grov forenkling, at kalde det gammel vin på nye flasker. Men det har helt klart nogle historiske træk til juego de posicion eller positional play, om man vil.

I mere end et årti, har så godt som alle succesfulde hold været bygget op omkring gegenpres. Selvfølgelig med variationer og undtagelser (mere om det), men i det store hele.
Reelt med primær inspiration fra Sacchis Milan-hold, men i en genopfundet version, hvor Rangnick og Klopp har været arkitekter.

Sideløbende har der også eksisteret en retning, hvor systematik har været omdrejningspunktet. Her har det navnlig været de italienske trænere (Sarri, Conte, Inzaghi m.fl.), der har været de ideologiske forbilleder.

Med det in mente, er det ganske logisk, at vi nu ser "nye" strøminger, der er skabt som reaktion. Ligesom gegenpres kom som reaktion på tiki taka.

Og det er så her juego de posicion kommer ind i billedet (igen). Og egentlig har det hele tiden været på radaren, da det har været et grundprincip i Guardiolas koncept siden Barcelona-dagene.
Andre trænere, fx. Pioli, har da også arbejdet med konceptet, omend med meget lidt succes, kan dog tilføjes.

For nylig var der dog plads på første parket, til en dyst mellem netop gegenpres og juego de posicion, da Bayern og PSG tørnede sammen.

Tyskerne har laveste PPDA (8,9) af alle hold i de fem store ligaer, mens PSGs hedder 12,2 (kun 7. højest i Ligue 1). Man kan indskyde, at Man City er på 12,3.

Men kampene viste tydeligt, hvordan man kan neutralisere og udnytte det aggressive pres.
Det kræver taktisk perfektion og dygtige tekniske spillere. Som en interessant indskydelse, er det jo netop det der har tegnet italiensk fodbold i mange år.

Og samme PSG viste også sidste år, hvordan man matcher de meget mekaniske koncepter, da de smadrede Inter i CL-finalen.

Overordnet kan man i øvrigt også konstatere, at PPDA er støt faldende i alle de fem største ligaer, over de seneste fem sæsoner.

Og det bringer os så til, hvad Milans næste træner, efter min mening, skal være.

Personligt så jeg rigtig gerne en træner, der netop bygger op omkring denne filosofi. Eller snarere, jeg så rigtig gerne at klubben byggede op omkring denne filosofi og fandt en træner, der kunne indgå i et overordnet samarbejde.

På samme måde som Elliott klart definerede en spillemæssig filosofi, der så skulle gennemsyre hele organisationen. Desværre mente Maldini, at hans personlige holdninger, måtte have forrang over klubbens strategi.

Hvis man vælger at gå den vej, kan nogle navne udelukkes.

Italiano er et navn, der er på manges læber. Men han er udpræget gegenpres-træner, og jeg synes egentlig også, at hans begrænsninger har været tydelige i år. Med en målscore på 45:43, har Bologna det 8. bedste angreb og 9. bedste forsvar. Sagt på en anden måde, er de ikke rigtig gode til noget.

I mine øjne, er der noget Pioli over Italiano (det er ikke en ros i min bog, hvis man skulle være i tvivl).

Han forekommer mig meget ideologisk og let at overvinde rent taktisk.

Flere medier har de seneste dage bragt Farioli op. En træner der netop er blevet mester med Porto, og som helt klart er eksponent for juego de posicion (han har stået i lære hos De Zerbi).

Men i flg. portugisiske medier, vil Farioli fortsætte projektet i Porto.

Og så det gyldne spørgsmål: hvem skal være Milans næste træner?

Det har jeg ikke et godt svar på. Forstået på den måde, at jeg ikke ser den helt oplagte kandidat, markedet taget i betragtning.

Jeg så rigtig gerne Maresca, men jeg tror han venter på, hvad der sker i City til sommer.

Min ønsketræner har længe været De Zerbi, men han har selv udtalt, at han vil blive i London, selv ved en nedrykning.

En dark horse kunne være Sebastian Hoeneß. Men aner ikke, hvad mulighederne er der.

Og så er virkeligheden jo også, at Allegri fortsat er træner. Skulle jeg spille på det, smed jeg dog mine penge på, at det kun bliver til en enkelt sæson hos os.

Di Marzio mener i øvrigt at vide, at Milans sportsdirektør næste sæson, ikke hedder Tare til efternavn. Og der skulle ikke være tale om en navneændring.

I virkeligheden burde selve valget af træneren være sekundært.

Man burde istedet lægge en 5 års plan, eller længere. Finde ud af hvordan man gerne vil spille, hvilke spillertyper man gerne vil hente og så holde fast i det.

Så skal man selvfølgelig hente en træner der passer sammen med stil, spillertyper osv. og lykkes han så ikke, bør man holde fast i strategien og finde en ny træner der passer til stilen, spillertyperne osv.

Det her med at skifte træner, formation, spilkoncept, spillertyper hver eneste sommer, det holder ganske enkelt ikke.

Det vigtigste er at Allegri ryger - jo længere han bliver hængende, jo længere ned i et sort hul trækker han os. Mon ikke det sker, når vi ligger nummer 6 efter næste runde.

Cardinale var ude med interviews til hhv. GdS og CdS i går.

Jeg hæfter mig specialt ved to ting.

Dels ligner det en Cardinale, der udviser et noget større engagement end tidligere. Han forholder sig i hvert fald meget til kritikken af ham, hvilket jeg, et eller andet sted, godt kan lide.

Herunder italesætter han situationen som alvorlig og siger bl.a.: As you know, I usually don’t give interviews, as I think words don’t count much, facts must do the talking, but I understand that in a moment like this, it’s fair to send a clear signal.

Her hæfter jeg mig ved frasen in a moment like this, underforstået en krise.

I samme ombæring er han ligefrem ude med selvkritik, og en form for ydmyghed. Den havde man ikke lige set komme.

Det, der først og fremmest slog mig, var dog hans meget åbne snak om ambitioner. Og heri findes der en åbenlys "interessant" betragtning (mere om det).

Men han siger klart, at man er skuffet over ikke at have vundet Scudettoen. Han siger, at Allegri og holdet har gjort det fint det meste af sæsonen, men kalder sæsonen for skuffende.

Alle ved, hvad jeg mener om Cardinale, men isoleret set kan jeg rigtig godt lide de her interviews.
Han viser i hvert fald, at han har en vis forståelse for den selvopfattelse de fleste Milan-fans har. Uanfægtet hvordan de seneste år har udspillet sig.

Det bringer os så til den "interessante" betragtning.

For mens Cardinale åbenlyst er skuffet - det siger han vel vidende, at CL stadig er inde for rækkevidde - er Allegri åbenbart af en hel anden holdning.

Sæsonen har været ganske positiv, forstås. Og i hans seneste post-match interview hed det sig ligefrem, at man hele tiden havde vidst, at CL ville blive svært.

Jeg vil ikke kaste mig ud i en længere debat om, hvem der har ret. Men jeg kan i hvert fald konkludere, at det er et markant gap mellem ambitionsniveauet hos hhv. ejeren og træneren.

Og det taler så meget godt ind i de vedvarende rygter om Allegris afgang. Det er en offentlig hemmelighed, at Tare er fortid. Det forekommer mig indlysende, at Allegri også er en del af den ligning.

Herunder kan man notere sig, at der har været et større ledelsesmøde i London i løbet af ugen. Og ikke mindst, at Zlatan kom tilbage en dag senere.

Det flugter med narrativet om, at Zlatan får nøglerne til butikken fra sommeren. I hvert fald sportsligt set.

Meget handler selvsagt om spekulationer, men både Longo, Schira og Di Marzio har peget på, at Cardinale (endelig, kan man tilføje) har fået øjnene op for, at en fodboldklub ikke skal drives af en bankmand.

Dermed skulle der være tale om en to-deling af magten. Furlani som CEO med ansvar for det finansielle, mens Zlatan skal tegne den sportslige retning i klubben.
Den forestående ansættelse af en ny DS, er i hvert fald et godt tegn på, at der kommer til at ske "noget".

For at tage Cardinale på ordet, så betyder handling dog mere end ord. Derfor er det indtil videre også bare rygter og ord.
Men, hvis man er bare en smule optimistisk anlagt, så kan man da i hvert fald håbe.