Snak

En bruger i Inter-tråden satte nogle tanker i gang hos mig.

For kontekst responderede jeg på et udsagn om, at Inter "lever i hovedet" på Milan (forstået: fans, ledelse osv.) Og baggrunden for udsagnet var et interview med Cardinale, hvor han brugte Inter som eksempel.

Min påstand var/er, at Inter egentlig ikke er et pejlemærke for Milan. Og dermed at Inter ikke lever så meget hos Milans fans (uddybning længere nede).

Specifikt skrev jeg: Hvis jeg skal koge det ned (og groft (over)simplificere), ser man i Milan nok primært Inter som en succesfuld fodboldklub, mens man ser sig selv som et brand. Det er åbenlyst en arv fra Berlusconi.

For the record, så er ovenstående ikke for at genoplive den snak. Det er, som skrevet, for kontekst. Og det er bestemt heller ikke et oplæg til en "min klub er federe end din klub" snak (folk skal selvfølgelig skrive hvad de vil).

Men jeg synes det er en ret interessant snak. Hvad skal Milan egentlig være i en tid, der er meget anderledes end da Berlusconi sad for bordenden?

Og dermed til pointen. Brugeren skrev bl.a. to ting, der fik tankerne til at flyde.

Hele Milan´s problem er de lever i et narrativ om noget for 20-30 år siden...
Milans DNA (læs: Berlusconis tanker om Milan som et brand) er, som jeg ser det, ikke et problem. Jeg ser det som det præcist modsatte.

Milan vurderes at have 20-25% flere fans worldwide end Inter. Selvfølgelig en lidt svær øvelse, men om det er 10, 15 eller 25%, gør heller ikke det store ift. argumentet.

Brand Finance placerer både Inter og Milan i AAA-kategorien.

Forbes vurderer Milans brand value (ren IP) godt 45% højere end Inters ditto.

Milan har højeste tilskuersnit i Italien (og 3. flest i Europa).

Dermed mener jeg ikke, at Milans fokus på at være et brand, i lige så høj grad som en fodboldklub, er et problem.

Det er i den grad et aktiv for klubben, at man kan kapitalisere et fortsat stærkt brand, der ikke synes meget volatilt ift. sportslig performance.

Milans problemer ligger, som jeg ser det, et helt andet sted. Mere præcist i ledelsesstrukturen og i den manglende strategi.

Her synes jeg, det er en oplagt pointe, at man kan se mod Inter som et eksempel til efterlevelse. Men jeg ville nok, først og fremmest, se i retning af Paris (mere om det).

Og summasumarum er, at jeg ikke ser fokus på et DNA, der blev skabt af Berlusconi, som et problem. Jeg ser det som klubbens moderne identitet, som man gør klogt i at dyrke.

Og der findes intet logisk modsætningsforhold mellem det og en dygtigt ledet klub.

Godt råd. Bliv en fodboldklub, og skab kommercielle indtægter fra det som har udspring i banen.
Igen er jeg ikke enig i præmissen.

Det er åbenlyst en strategi, der fungerer i Inter. Men det gør ikke, at det er den eneste vej.

Milans kommercielle indtægter ligger på niveau med Inters ditto. Dermed kan man konstatere, at Milan rent faktisk formår, at kapitalisere brandet, til trods for manglende sportslige resultater.

Ser man på omsætning over de seneste tre sæsoner, har Inter ligget over Milan. Den bedre økonomiske performance kommer, i væsentligste grad, fra europæiske turneringer, plus WCC sidste sommer.

Og det kræver ikke en længere videregående uddannelse at konkludere, at det selvfølgelig er essentielt, at en klub som Milan kontinuerligt spiller med i CL. Og også deltager i slutspillet.

Men det gør, efter min mening, ikke udsagnet korrekt. Resultater og branding er ikke hinandens modsætninger.

Og det bringer mig så tilbage til Paris og PSG. For efter min mening, bør PSG være eksemplet til efterlevelse - hvilket det helt sikkert også er, sammen med Bayern, Real Madrid og Man Utd.

I Paris stod man præcis i samme situation som i Milan, omend med nogle lidt andre problemer. Men fællesmængden er, at der ikke var nogen strategi og kultur. Det ændrede de, og endda meget hurtigt.

Og det bringer mig tilbage til samme konklusion. Milans DNA og historie er ikke et problem. Det er en identitet.

Milan skal ikke se i retning af Inter. Milan skal se i retning af andre klubber, der har succes med præcis det, Milan gerne vil være (igen).

Og nu, til endnu en gang fodbold, der ikke kunne være længere fra Milans DNA (apropos)...

Det flugter med narrativet om, at Zlatan får nøglerne til butikken fra sommeren. I hvert fald sportsligt set.

Hvis løven får nøglerne til butikken, så har vi da for alvor fået sluttet ringen i det nye galehus.

I stedet for Maldini, som bragte ACM ud af mange års dødvande, så har vi nu i flere år kigget på et ledelseslag der på ingen måde er tæt på at gentage hvad ACM præsterede under Maldini.

I stedet for Maldini, som netop udfordrede det nuværende ledelseslag, synes planen at være at vi gør som i perioden med Maldini, men bare med Løven ved roret....

I stedet for Maldinin, en ambassadør for Milan, tænker vi at Løven der har haft konflikter med nænsten alle i ACM, og har kastet om sig med udtalelser om at være "løven" og “I am the boss and I am in charge, all the others work for me.”, kan skabe en guldrandet fremtid for Løveholdet ACM.

Hvis Rangnick er så god en mulighed hvorfor henter klubben så ikke ham nu, i stedet for

@rossoneri
Mange af dine betragtninger rammer egentlig fint ned i den spænding, der er lige nu mellem udmeldinger, rygter og den reelle retning i klubben.
Men for mig at se er der noget mere grundlæggende på spil: en klub som AC Milan kan ikke leve på skiftende ambitioner alt efter, hvem der udtaler sig i pressen, eller hvilket narrativ der fylder i en given uge. Ledelse handler ikke om at “læse rummet” korrekt i interviews – det handler om at definere en klar sportslig strategi og holde fast i den, også når resultaterne svinger.

Når du peger på et gab mellem ejerens skuffelse og trænerens mere pragmatiske udlægning, så er det interessant, men det er i virkeligheden kun et symptom. Problemet opstår først, hvis der ikke findes en fælles, nedfældet forståelse af, hvad succes er, og hvordan man vil nå dertil. Milan har historisk været stærkest, når der har været en tydelig sportslig identitet og klare hierarkier, der ikke ændrer sig fra måned til måned.
Og netop derfor er det afgørende, at hvis der nu arbejdes mod en struktur med en tydeligere opdeling mellem økonomi og sport, så skal den sportslige del have reel autoritet til at sætte en linje – ikke bare udfylde den. For i sidste ende er det ikke interviews, der afgør retningen, men beslutningerne bag kulissen.
Det, jeg håber, vi bevæger os imod, er netop det, du selv antyder: et AC Milan, der begynder at gå forrest igen med en tydelig sportslig filosofi, hvor klubben ikke bare er “konkurrencedygtig”, men aktivt forsøger at definere, hvordan man spiller og vinder fodbold i Serie A.
Inter er et godt pejlemærke, fordi de netop har formået at kombinere kontinuitet, klar taktisk retning og en stabil sportslig struktur over tid.
Hvis det, der tales om med en stærkere sportslig ledelse og en klar rollefordeling, bliver realiseret, så ligger håbet der. Ikke i enkeltpersoner, men i at klubben begynder at trække i samme retning over flere år. For det er der forskellen mellem “at være med” og “at dominere” for alvor bliver skabt….

Men ja… skæbne kamp venter nu og så må vi se efter sæsonen!

I stedet for Maldini, som bragte ACM ud af mange års dødvande, så har vi nu i flere år kigget på et ledelseslag der på ingen måde er tæt på at gentage hvad ACM præsterede under Maldini.

"Under Maldini". Det må du lige forklare...

Ledelse handler ikke om at “læse rummet” korrekt i interviews – det handler om at definere en klar sportslig strategi og holde fast i den, også når resultaterne svinger.

Men det vel heller ikke det jeg skriver (?)

Jeg påpeger det problematiske i, at en leder og en træner, lever i så forskellige virkeligheder (jeg må antage, at begge mener det de siger).

Og i sidste ende understreger det bare, at Allegri er et ekstremt mismatch.

For i sidste ende er det ikke interviews, der afgør retningen, men beslutningerne bag kulissen.

Igen, det er der vel absolut heller ikke blevet fremført (?)

Men derfor kan man jo godt (isoleret, som jeg skriver), være positiv over en ændret adfærd.

...hvor klubben ikke bare er “konkurrencedygtig”, men aktivt forsøger at definere, hvordan man spiller og vinder fodbold i Serie A.

Jeg ved ikke om jeg misforstår ovenstående. Men personligt mener jeg ikke, at man skal søge, at være en ledestjerne. Jeg mener man skal definere en successtrategi for sig selv. Andre, som jeg har behandlet ovenfor, kan meget vel, have andre veje til succes.

Det er virkelig til at se, vi har været i træningslejr i en hel uge..... Eller noget.

Spillerne laller rundt som en flok zombier og vores offensive spil er en by i Rusland.

Fremragende trænerarbejde, intet mindre.

Tillykke til Roma/Como 👍

Denne kamp er simpelthen et prima eksempel på, hvorfor Allegri ganske enkelt MÅ og SKAL være historie efter denne sæson!!!!!

Vi SKAL vinde, men han magter ganske enkelt ikke at sætte et hold op til at skulle skabe en kamp. Det eneste han kan finde ud af er, at stå passivt og tage imod og håbe på tilfældigheder.

Han er uden tvivl den mest overvurderede træner i italiensk fodbold.

"Under Maldini". Det må du lige forklare...

Jeg har forsøgt at gøre det lidt overskueligt, og har lidt tilfældigt valgt en 5 års periode før Maldini, udelukkende fordi Maldini var der i 5 sæsoner:

Jeg tænker at vi kan være enige om at der, alt andet lige, er bedre resultater under Maldini.

Jeg har tilføjet efter Maldini fordi de resultater måske også er interessante at vurdere ift Maldini periode, på trods af den kortere og ikke samme længde af periode - og så ved vi jo heller ikke om denne sæson ender med fugl eller fisk.

Før Maldini

Serie A:

2013–2018 (Før Maldini):
2013/14: 8. plads
2014/15: 10. plads
2015/16: 7. plads
2016/17: 6. plads
2017/18: 6. plads

Champions League/Europa League:
2013–2018 (Før Maldini):
2013/14: Ingen europæisk deltagelse
2014/15: Ingen europæisk deltagelse
2015/16: Ingen europæisk deltagelse
2016/17: Udgået i grupperne (Europa League)
2017/18: Udgået i grupperne (Europa League)

Coppa Italia:
2013–2018 (Før Maldini):
0 finaler

Trofæer:
2013–2018 (Før Maldini):
Ingen trofæer

Serie A:
2018–2023 (Maldini):

2018/19: 5. plads
2019/20: 6. plads
2020/21: 2. plads
2021/22: Mester (Scudetto)
2022/23: 4. plads

2023–2025 (Efter Maldini):
2023/24: 2. plads
2024/25: 8. plads

Champions League:
2018–2023 (Maldini):
2018/19: Udgået i grupperne (Europa League)
2019/20: Udgået i grupperne (Europa League)
2020/21: 1/8-finale
2021/22: Udgået i grupperne
2022/23: Semifinale

2023–2025 (Efter Maldini):
2023/24: 1/8-finale
2024/25: Ingen deltagelse

Coppa Italia:
2018–2023 (Maldini):
0 finaler

2023–2025 (Efter Maldini):
2023/24: Finale (tabt til Bologna)

Trofæer:
2018–2023 (Maldini):
2021/22: Scudetto

2023–2025 (Efter Maldini):
Januar 2025: Supercoppa Italiana

Vigtigt!! En kamp tilbage hjemme imod Cagliari. CL lever
Forza Milan

@rossoneri
Mit indlæg tidligere , var ikke en kritik af dig. Den var rettet imod vores ledelse!

Jeg har forsøgt at gøre det lidt overskueligt, og har lidt tilfældigt valgt en 5 års periode før Maldini, udelukkende fordi Maldini var der i 5 sæsoner:

Det er nok mere begrebet "Under Maldini", jeg undrer mig over.

Maldini var DS i en periode, hvor Milan havde en kompetent ledelse, der investerede massivt i klubben, og definerede spilkoncept, rekrutteringsstrategi m.m.

At sætte Maldini som galeonsfigur på projekt Elliott, er, i bedste fald, historieforfalskning.

Hvis du vil forholde dig til Maldini, synes jeg du skal forholde dig til hans bedrifter.

Så vidt jeg husker, har vi haft diskussionen før.

Historiske fakta om Maldini som DS indbefatter en ekstrem illoyal adfærd ift. klubben, at han direkte modarbejdede den sportslige linje, og en række katastrofale transfers.

Og at Zlatan skulle have gjort sig uvenner med alle i klubben, er også bare forkert.