Snak

Jeg hæfter mig dog i første omgang ved, at du kalder hans taktik for "unik". Kan du uddybe, hvad du mener der er unikt ved den?

Jeg er ingenlunde ekspert på Amorim, men jeg har set en del analyser af hans koncept i Sporting.

Her forekom det mig egentlig ret straightforward ift. nogle bredt anvendte koncepter som bait the press, positional play og overloads.

Arh jeg skulle nok have været mere tydelig her, men mente i højere grad hvilke profiler han ønsker sig og specielt at det er nogle ret unikke roller der er i hans system. Det er langt fra den traditionelle 343 med klassiske wingbacks var pointen. Det sagt så havde jeg ikke den store erfaring med 343/352 før og jeg ved det er en større trend i Serie A, så jeg kan bestemt tage fejl med at kalde det unikt da jeg ikke aner om der er en lignende træner i Serie A :)

Overordnet har du ret i at han selvsagt ikke afviger meget fra det der fungerer i moderne fodbold. F. eks er han imo den eneste United træner der rigtigt har fået etableret et nogenlunde højt pres primært i en 442 OOP uden restforsvaret og balancen fuldstændig forsvandt. Han virker også til at have en klar ide om hvad han ønsker sig i opspillet med netop at "bait the press" for så at slå den lange op på 9´eren med stor succes i at vinde andenboldene og hvis modstanderen ikke bider på så kort opspil bagfra hvor det primært er de to brede CBs der skal finde de to 10´ere i fødderne. Ofte strandede det dog med en WB der modtog bolden med front mod eget mål med en modstander i ryggen og så en lang bold i blinde fremad under pres.

Jeg noterede mig også, at du pegede på en manglende pragmatisme. I hvor høj grad tænker du skal ses i lyset af et match (eller mangel på samme) mellem hans filosofi, og den trup han overtog i United?

Normalt er jeg egentlig ikke meget for at prøve at tolke hvad en træner vil gøre i sin næste klub bare fordi han gjorde det i sin forrige klub, men i United kredse hersker der sig et billede af en meget dogmatisk systemtræner der nægter at afvige fra det han kender og kræver 100% buy in fra sine spillere på sine ideer og ellers er det ud som man så med Garnacho og Rashford.

Han nægtede at tilpasse systemet/rollerne på noget tidspunkt selvom han overtog et hold der selvsagt var købt til diverse 4231 formationer. Som sagt er jeg normalt ikke fan af at sige at fordi han gjorde det i klub A så gør han det også i klub B, men jeg ville blive meget overrasket hvis ikke han i hans næste klub har samme strategi. Er jeres bedste midtbanespiller f. eks rigtig god med bolden men ret svag uden bolden (Kobbie Mainoo) så er der bare ikke plads til ham da hans to midtbanespillere udelukkende er boks til boks med meget lidt ansvar på bolden og er jeres bedste 10´er (Bruno Fernandes) ikke rigtigt dynamisk nok til at spille en kant/10´er hybrid så vil han ikke blive brugt der, men i stedet rykket ned på en 8´er som gik fint, men ret tydeligt ikke var hans bedste rolle.

Man endte et sted under Amorim hvor halvdelen af holdet passede ret godt i hans system, men hvor han med resten af holdet prøvede at putte "a square peg in a round hole" og det var møg frustrerende at se så mange gode spillere ude af position eller helt parkeret på bænken. Det blev for indviklet nogen gange og der opstod ofte mærkelige personlige fejl fordi spillerne nok var forvirrede eller i tvivl om hvad de skulle. Han krævede opbakning fra ledelsen og fansene som han bare ikke fortjente til sidst selvom man virkelig prøvede da man godt kunne se topniveauet var højt.

Jeg venter lige med den store analyse indtil i eventuelt ansætter ham da jeg også mindes jeg brugte meget tid på at fortælle jer om Rashford herinde for at han så endte op i Barca i stedet for og det er både spild af jeres og min egen tid :)

@deebo
Igen tak for indspark.

Det er langt fra den traditionelle 343 med klassiske wingbacks...

Det var egentlig derfor, jeg har fokuseret på hans koncept i Sporting.

Jeg laver den udledning, at Amorim skabte et navn som træner i netop Sporting, og dermed er analysen af hans ønskede output også mere "ren" her.

Og her var det netop med klassiske wingbacks. Han lancerede både Pedro Porro og Nuno Mendes, der vel ikke kan blive meget mere "klassiske" i den forstand.

I Milan vil han have to regulære wingbacks på hver plads. Estupinan og Bartesaghi til venstre og Saelemaekers og Athekame til højre. Først og fremmest med masser af dynamik.

Er jeres bedste midtbanespiller f. eks rigtig god med bolden men ret svag uden bolden (Kobbie Mainoo) så er der bare ikke plads til ham da hans to midtbanespillere udelukkende er boks til boks med meget lidt ansvar på bolden...

Hans midtbanespillere var heller ikke boks-til-boks-spillere i Sporting. Her var fordelingen en defensiv balancespiller (Palhinha / Ugarte) flankeret af en playmaker-type (Joao Mario / Nunes / Morita).

I italiensk kontekst, er det en klassisk mediano-regista konstellation, hvor Milan råder over Rabiot og Fofana til den første rolle, og Ricci til den anden. Dertil unge Comotto, der ventes at blive en del af truppen til kommende sæson.

...og er jeres bedste 10´er (Bruno Fernandes) ikke rigtigt dynamisk nok til at spille en kant/10´er hybrid så vil han ikke blive brugt der...

Her har Milan både Pulisic og Nkunku, der er enormt dygtige mellemrumsspillere, og som ville passe perfekt til den "boks" (altså to 6ere og to 10ere), Amorim også byggede op omkring i Sporting.

Man endte et sted under Amorim hvor halvdelen af holdet passede ret godt i hans system, men hvor han med resten af holdet prøvede at putte "a square peg in a round hole" og det var møg frustrerende at se så mange gode spillere ude af position eller helt parkeret på bænken.

Der er næppe nogen tvivl om, at Amorim er såkaldt koncepttræner.

Uden at skulle kloge mig for meget på Uniteds ledelse, forekom det mig altid en direkte elendig rekruttering. Matchet mellem Amorims filosofi og Uniteds trup kunne næppe være meget dårligere.

Det match ser jeg værende langt bedre i Milan. Der vil være et par spillere (navnlig Pavlovic og måske Tomori og Jashari), der ikke passer ind i konceptet. Men resten er jeg ret sikker på, ville have fine muligheder for at blomstre under Amorim.

@Rosso
Helt kort da jeg har lidt travlt :)

Jeg tror der er to udgaver af hans Sporting hold og den sene udgave var med f. eks Quenda på en offensiv højre wingback ala Amad i United. Det bliver lidt mudret for mig at adskille de to da jeg selvsagt primært har fulgt hans United hold, men der var det alt andet end klassiske wingbacks selvom han prøvede Dalot på pladsen uden held også i mangel af bedre.

Omkring rekruttering synes jeg faktisk den var god i sommers fordi den både gav spillere til Amorims system men heller ikke deciderede specialister man ville blive fanget med i en eventuel fremtidig 4231. Det er faktisk en kæmpe positiv hos Amorim synes jeg at han virker stærk i rekrutteringen og til at identificere hvilke profiler han ønsker uden dog at kunne uddybe det lige nu.

Omkring Milan har jeg ingen chance for at sige hvem der passer ind eller ej. Nkunku kender jeg fra Chelsea og ham vil jeg også kalde tæt på et perfekt match til den venstre 10’er ja. Præcis sådan en hybrid han ønsker. En lignende venstrebenet type på den højre, to mobile brede CBs og så en Amad/Quenda type kant-wingback til højre tror jeg er nødvendigheder ud fra hans United tid. Men du kan sagtens have ret i at han trods alt tilpassede sig en smule eller måske snarere udviklede systemet og det ikke er sikkert han gør det i Milan.

Jeg vender tilbage en anden dag hvis han bekræftes. Som sagt tænker jeg meget højt loft, dog også ret lavt gulv, men jeg tror det er en toptræner i den rette klub modsat f. eks Ten Hag for United og ledelsen bar helt sikket en stor del af ansvaret for den svære tid. Man var ikke gearet til ham.

Personligt synes jeg, det er enormt spændende, hvis vi kan få Markus Krösche om bord som ny Sporting CEO (eller hvad titlen nu bliver)

Frankfurt skulle vise kræve 7-10M for at frigive ham - tænker jeg ikke, vi kommer til at betale.

Det spekuleres der i hvert fald i. Hvorvidt det er korrekt, kan jeg ikke vurdere.

Men det kan dog næppe komme som en overraskelse, at der skal en kompensation til for at købe en mand fri af en kontrakt. Hvis man ikke var parat til at forholde sig til en sådan kompensation, havde man næppe indledt en dialog.

Ligesom det er bredt kendt, at Jaissle også har en release clause i sin kontrakt. Hvad end man måtte mene om Cardinal, så har han dog, trods alt, nok styr på den slags.

Jeg gad egentlig godt at vide hvilket parameter der bliver vurderet ud fra af Zlatan og Cardinale i forhold til træneren.

For mig at se, virker de trænerprofiler til at have nogle sammenlignelig egenskaber men også meget forskelligt i forhold til hvordan det udføres. Selvfølgelig er aggressivt pres, udvikling af spillere osv osv.

Men groft sagt virker Pocchetino og Amorim knap så meget som overfaldsfodbold og mere som kontrolleret pres vs. de to fra Red Bull. Og det stiller nogle ret forskellige krav til den trup der er og evt. skal samles.

Hvor langt nede i analysen af trup og vision er man, eller går man mere efter lidt overfladiske floskler som offensivt, pres etc. og ser hvad der er til rådighed.

Jeg kunne stadig godt tænke at man som minimum ansætter en leder af det sportslige der kan spore rekrutteringen af træneren helt ind på den rette profil. Efter en kaskade af fyringer af trænere, er det både dyrt at fyre, dyrt at misse CL og sværere gang for gang at holde på de dygtige spillere og hente nogle dygtig.

Kan dog i det mindste se en rød tråd fra Krøsche til trænerne.

🚨🔴⚫️ BREAKING: Rúben Amorim to AC Milan as new head coach, HERE WE GO! 🇵🇹

Verbal agreement done on deal valid until June 2028 plus option until June 2029.

Amorim has accepted all conditions and will sign this week as new Milan manager. 🫱🏻‍🫲🏼

Romano^

Advarsel:
Et langt skriv om Amorim fra en United fan som nok ikke giver et retmæssigt billede af ham som træner da han aldrig fik en fuld sæson. Jeg vil derfor give Rossonneri ret i at det nok er bedre at kigge på hans Sporting tid for de mere taktiske ting. Overordnet er han en træner der virkelig delte vandende i United og der vil være fans der tror han kan blive rigtig god og andre der mener han var fuldstændig overmatched i det job.

Jeg får desværre ikke tid til at skrive mere herinde lige nu, men tænker heller ikke det er nødvendigt. I skal jo danne jeres egen mening og hans United tid er svær at definere som brugbar eller ej når man skal forudsige hans Milan tid.
—
Først og fremmest er Amorim vanvittig karismatisk og åben i medierne. I starten var det helt vildt forfriskende med en træner der sagde det som det var i stedet for de sædvanlige løgne som trænerne heller ikke selv troede på når de skulle forklare dårlige præstationer mm.

Når den dårlige periode varer stort set fra start til slut, så er det dog også klart at der kommer nogle uheldige udtalelser hvor det nok havde været bedre at tie stille. At kalde sit hold for det dårligste i klubbens historie, at fortælle hele verden at Dorgu gør ham nervøs når han får bolden og at tage en åben kamp med fanbasen omkring klubbens største talent er ikke det smarteste for en ung træner der endnu ikke havde bevist sig. Slet ikke når man taber kampe på stribe og det er tydeligt at spillerne har svært ved at forstå hans system.

Han kan være ret Mourinho-esque med sin arrogance og karisma. Jeg tror det er et stort plus med sådan en træner, men det kræver bedre resultater før det for alvor er charmerende. Han er typen som 80% af truppen vil dø for mens de sidste 20% ikke kan fordrage ham og dem kyler han ud uanset niveau/potentiale.

Hans arbejde med at skabe harmoni og standarder i truppen er nok det man vil kunne takke ham for i United. Det er sammenholdet over profilerne for ham.
—
Rent taktisk var vi lidt inde på det i går, men der er ikke det store groundbreaking over det og jeg tror faktisk at det her er bedre at kigge på hans Sporting hold end hans United hold som næppe nåede at skabe den identitet han ønskede i to seperate halvsæsoner. Noget af det der skuffede mig mest var måden man ville bygge op på ofte ved helt at ignorere midtbanen og som ofte endte i at man måtte sparke langt. Det blev bedre i sæson 2 fordi man tydeligt havde arbejdet på at vinde andenboldene når man sparkede langt, men man savnede som fan at midtbanen modtog bolden og fik den fremad. Heraf den enorme fight mellem Amorim og fanbase/eksperter/journalister om Mainoo.

Hans system er som sagt ret unikt når det kommer til de specifikke roller han ønsker og det er noget nemmere at definere kun med udgangspunkt i hans United tid. Det var en ret asymmetrisk formation hvor det nogle gange godt kunne ligne at man gjorde det mere indviklet end nødvendigt og spillerne aldrig rigtigt fandt sig til rette.

9’eren er en klassisk 9’er der gerne må være god med ryggen til mål, men primært skal være en trussel i dybden i siderne og være i feltet. Han skal være et outlet når wingbacks eller CBs skal af med bolden under pres, men ellers skal han bare være en målscorer. Højlund var jo umiddelbart en ret sammenlignelig spiller med Gyokeres i Sporting, men blev most fysisk og derfor gik man en anden vej med Sesko. Ideelt set tænker jeg han i Serie A igen kunne ønske sig en Gyokeres type.

10’erne er en slags hybrid mellem en egentlig 10’er og en kantspiller. Kort sagt skal det være kantspillere der er dygtige centralt og som skal være de primære opspilsstationer. De skal kunne vinde 1v1 situationer bredt og være en trussel i dybden som traditionelle kantspillere, men også indgå i småspil centralt og agere opspilsstationer. Og så skal de helst være indadvendte med en højrebenet til venstre og venstrebenet til højre. Umiddelbart tænker jeg at Nkunku er et perfekt match og Leao (ved godt han nok er fortid anyway) et elendigt match.

Midtbanen var svær at blive klog på hvad han reelt ville da han ikke nåede at forme den og hans bedste spiller jo skulle spille et sted, men umiddelbart prioriterer han OOP højest for dem. De har ikke den store rolle i opspillet og generelt virker han til at ønske at spille over siderne fremfor gennem midten.

Med de to wingbacks bliver det interessant for vi United fans har brugt utallige timer på at analysere om diverse kanter/backs kunne omskoles til Amorim-WBs. Den højre wingback (RWB) har hos både United men også til sidst i Sporting primært været en reel venstrebenet kantspiller der er blevet omskolet til WB selvom han også af nød brugte både Dalot og Maz som dog ikke gav nok offensivt. RWB er også langt mere offensiv end den venstre WB der i højere grad bare er en normal back. RWB skal derfor være en ret unik kantspiller der både er en meget dygtig dribler 1v1 højt og bredt, men samtidig også disciplineret nok defensivt til at klare de defensive opgaver. Amad Diallo hos United var den perfekte spiller her og er en af de få der har haft det svært siden trænerskiftet fordi han bare var et perfekt fit i den rolle. Det ville ikke overraske mig hvis det er en spiller Amorim kunne ønske sig til Milan selvom han næppe er til salg.

De 3 CBs rolle er heller ikke helt det jeg normalt forbinder med sådan et system selvom der selvsagt er ligheder. Den centrale af de 3 skal helst være en erfaren dirigent med store styrker i luften som en traditionel stationær CB. Hans rolle i det korte opspil er dog også at træde frem på midtbanen mest af alt som decoy for at skabe plads. Ikke lige noget der klæder en Harry Maguire, men det lykkedes faktisk fint at bruge ham som decoy uden at spille ham i problemer under pres. Men igen det korte opspil var undervældende generelt.

De to brede CBs rolle er dog ret anderledes og krævende. Med bolden er de faktisk dem med størst ansvar i opspillet og er dem der helst skal kunne forbigå midtbanen/WBs og finde de to 10’ere i fødderne eller 9’eren i dybden i channels.
Uden bold er det de to der skal støtte midtbanen ved skiftevis meget aggressivt at støde frem og samtidig være mobile nok til at dække sidelinjen imod kantspillere. I United var det en blanding af traditionelle backs i Shaw og Mazraoui der havde den rolle samt mindre mobile CBs som Martinez og Yoro.

9’er
Kant/10’er - Kant/10’er
LWB - 8’er - 6’er - RW
LB - CB - RB
GK

Alt ovenstående er selvsagt skrevet med udgangspunkt i hans år som United træner og det er nok derfor relevant at tage mere udgangspunkt i hans Sporting tid der mere var et Amorim hold.

Personligt tror jeg potentialet er tårnhøjt i det system, men at det kræver meget tålmodighed og opbakning mens man får samlet en 13-15 spillere han kan bruge for han går ikke på kompromis med sit system. Hans insisteren på at bruge Bruno Fernandes som 8’er fordi han ikke passede ind i rollen som den her kant/10’er var ret frustrerende. Læg dertil hans behandling af Kobbie Mainoo der blev degraderet til en Bruno Fernandes backup mens Amorim hårdnakket insisterede på at de ikke kunne spille sammen og så var han svær at holde af som træner til sidst. Carrick fik jo også tydeligt vist efterfølgende at de to godt kunne spille samtidig og det tilskriver jeg personligt den stærke turnaround efter Amorim blev fyret at netop de to blev brugt samtidig.

Hvis man vil læse en mere nørdet analyse som jeg ikke er klog nok taktisk til at formulere (men også langt mere kritisk) udlægning af hans United tid fra en United “tactico” side er ham her en jeg godt kan lide. Jeg orkede dog ikke selv at læse den i det format så undskyld hvis det er det rene vrøvl :)

https://x.com/thedevilsdna/status/2066467163691757896?s=46&t=v8E64dXyL7xF9xi2o0IlBQ

Min egen tanke er, at Glasner (og for så vidt Jaissle) har været en del af en pakke med Rangnick. Herunder at netop valget af træner har været det, der fik strået til at knække i forhandlingerne.

Det ville i hvert fald flugte med Rangnicks udsagn om, at han ikke har stillet krav om fuld kontrol, men at der ikke var "klarhed" i klubben.

Rangnick er ekstremt ideologisk omkring spillestil, og det kunne meget vel være, at der har været andre tanker fra ledelsens side. Hvis det er her kæden er hoppet af, synes jeg, det er helt fint, at man har konstateret, at skoen ikke passer.

Hvad angår Glasner vs. Amorim, er der umiddelbart milevid forskel (jeg vurderer Amorim på tiden i Sporting).

Glasners hold er generelt altid blandt de hold med mindst possession. Det er stik modsat Amorim. Det samme hvad angår presset, som du er inde på @candela.

Som jeg ser det, kunne en stor del af truppen sagtens tilpasses både Glasner og Amorim.

Der er dog enkelte spillere, der ville være skræddersyede til den ene og et markant mismatch til den anden.

Her tænker jeg primært på tre spillere.

Pavlovic ville passe virkelig godt til Glasners stil. Her har jeg ændret lidt holdning efter at have studeret Glasner mere i dybden.

Selvom Glasner har brugt en anden profil (Riad) i Crystal Palace, er spillet med bolden på fødderne ikke en kernekompetence.

Det er derimod duelspillet, da Glasner forsøger at tvinge modstanderne til lange vertikale bolde, eller indlæg fra kanten.

Det kunne ikke stå i større kontrast til Amorim, der praktiserer bait the press, der selvsagt stiller høje krav til stoppernes boldomgang og press resistance, som det hedder nu om dage.

Her er Pavlovic åbenlyst diskvalificeret.

Samme historie gælder sådan set Tomori. Stærk med en høj bagkæde, hvor han kan løbe de fleste op. Men hans positionering og defensive spilforståelse efterlader alt for meget at ønske sig.

Sidste navn er Jashari. I et Glasner-system er de to centrale midtbanespillere, primært dynamiske. På bolden, er opgaven først og fremmest, at ekspedere bolden frem til de fem forreste hurtigst muligt.

Hvis man tager Amorims midtbane i Sporting, bestod den af en klassisk mediano (Palhinha / Ugarte / Hjulmand) og en regista (Joao Mario / Matheus Nunes / Morita).

Jasharis kompetencesæt rammer ved siden af skiven i begge roller. Og navnlig når man råder over både Rabiot og Fofana som mediano og Ricci og Comotto som regista.

Jeg har prøvet at give mit eget bud på, hvordan en trup kunne se ud med Amorim ved roret. Tilføjelser vil jeg ikke spekulere i for nuværende.
https://www.buildlineup.com/shared/6a2fe0903f5f111c14e359f4

Som en indskudt bemærkning, oplever jeg også relativt stor forskel på Rangnick og Krösche, selvom sidstnævnte har stået i mesterlære i RB-skolen.

Som jeg skrev tidligere, er Rangnick oplagt ultraideologisk omkring selve spilkonceptet. Det er ikke min oplevelse, at Krösche på samme måde er det. Jeg ser ham snarere som en kompromisløs håndværker, der har nogle helt klare strukturelle præmisser ift. scouting, rekruttering, talentudvikling osv.