Snak

Personligt er jeg ret så lunken omkring Amorim.........dels er der hans resultater med United (laveste pointsnit for dem i PL historien) og dels synes jeg hans kommunikation under United tiden har været meget svingende.

Omvendt har jeg absolut begrænsede forventninger til næste sæson. Vores trup er ganske middelmådig og vi har ingen penge til at forstærke den markant. Som jeg ser det spiller vi i bedste fald om plads 6-8.
Der går allerede historier om at Rabiot vil forenes med Allegri i Napoli og om at Pulisic er interesseret i at komme til Roma, men hey, der skal jo sælges aviser......

@Rossoneri

Det hold du skitserer der er i bedste fald et EL hold, men hey, det er jo også hvad vi er. Jeg har set flere historier om at 4-5 spillere skal rykkes op fra Futoro og det er vel også fint nok, når pengekassen er tom, men vi skal ikke forvente det er spillere der kommer til at gøre en forskel.

I mellemtiden blev det så (så godt som) officielt. I hvert fald har Romano smidt det klassiske "Here we go" på en 2-årig kontrakt med option på yderligere et år. Man kunne forestille sig, at der var tale om en aftale a la Allegris.

Moretto, der har været her, der og alle vegne, når det kommer til Milan i de seneste uger, skriver også, at Krösche skulle være på plads. Herunder at han tager Timmo Hardung med fra Frankfurt, som skal være ny teknisk direktør.

Med det tænker jeg, at jeg ville give mit besyv ift. Amorim. Som i snakken med @deebo i går, har jeg valgt at fokusere på hans tid i Sporting. Simpelthen fordi jeg føler mig overbevist om, at det, der kom til udtryk i United, ikke flugter med det, han ønskede.

Omvendt tænker jeg dog, at United kan bruges som en rigtig fin pejlepind ift. de faldgruber der kunne være. Men måske mere om det senere.

For lige at varedeklarere, bygger min "indsigt" primært på taktiske analyser fra diverse platforme. Jeg hænger dermed min hat på andres arbejde og blot min egen evne til at opsummere.

Men altså, overordnet set arbejder Amorim med to grundliggende principper.

Kontrol
Efter eget udsagn handler det ikke om possession i sig selv. For portugiseren handler det mere om kontrol på bolden, og om ikke at forære chancer til modstanderen.

Amorim arbejder herunder også med bait the press, men slet ikke i samme kompromisløse forstand som fx. De Zerbi.

Struktur
Amorim er ekstremt fokuseret på givne mønstre og strukturer. Her kunne man hurtigt komme til at tænke på Conte, omend der også er væsentlige forskelle.

Dels arbejder han med flere situationsbestemte strukturer. Som @deebo er inde på, kan en CB fx. godt træde op på midtbanen mod hold, der ikke er så aggressive i deres pres, og skaber en 2-4-2-2 eller 2-2-4-2 struktur.

Andre gange bygger han op med tre i bagkæden for at have nok spilmuligheder til ikke at smide bolden væk. Her er det så typisk en 3-2-4-1 struktur.

Derudover kan der sagtens være en del fleksibilitet ift. de enkelte spillere. Altså, en bred stopper kan godt træde op på midtbanen, men så falder en pivot ned i bagkæden osv. (forudsat man vil bygge op med tre i bagkæden).

Selve strukturen kan variere lidt, og som bekendt giver det generelt meget lidt mening at tale om formationer som sådan.

Men generelt bygger Amorim op via det centrale forsvar, og derefter den centrale midtbane.
Det stiller, som skrevet ovenfor, nogle krav til kompetencesættet hos navnlig stopperne, og her håber jeg klubben er ekstremt konsekvent ift. trupsammensætningen.

På samme måde er han også nærmest religiøs omkring en "box" på midtbanen. Altså to 6ere og to 10ere, der skal skabe vertikale pasningsmuligheder. Og som skrevet ovenfor, kan der sagtens være rotation i strukturen. Men strukturen er altid den samme.

Deri findes der også en fortælling om Amorims brug af wingbacks. De ses på ingen måde som en del af opbygningsspillet. Derimod har de to primære opgaver. Dels at holde bredden, så der skabes plads centralt i banen. Og dels at udnytte de huller der kan opstå i de brede rum bag modstandernes bagkæde.
For at tage lidt stats med i det billede, var Sportings wingbacks generelt ikke i top 20 over relative antal pasninger, sammenlignet med andre backs og wingbacks i ligaen. Og det altså til trods for, at Sporting generelt lå helt i top på possession.

Og så er der presspillet, der på ingen måde er så kompromisløst som fx. Glasner, hvilket @candela påpegede tidligere.

Presset er for Amorim situationsbestemt. Derimod er han meget konsekvent omkring, hvordan han gerne vil kontrollere modstanderens opspil. I direkte kontrast til både Allegri og Glasner, vil Amorim gerne have modstanderne til at spille ned igennem egen midterakse. Det stiller oplagt nogle krav til spillernes defensive positionering og anticipation, som det hedder på engelsk.

En ting der overordnet set synes betegnende for Amorim som træner, er hans detaljegrad ift. den enkelte spiller. Her har jeg ofte set ham sammenlignet med Conte, hvilket jeg (isoleret set) anser som enormt positivt.

Og det står samtidig i stærk kontrast til Allegri, hvis offensive "koncept" åbenlyst bestod i at losse bolden frem i banen og håbe på en fejl hos modstanderne.

Om Amorim lykkes hos Milan, står selvsagt hen i det uvisse. Som jeg ser det, kræver det fuld synkronisering ift. rekruttering, ledelsesmandat m.m. Og her peger pilen selvsagt direkte på Cardinale.

Men alt i alt er jeg, for nuværende, positiv.

Det hold du skitserer der er i bedste fald et EL hold...

Det skal du selvsagt have lov til at mene. Jeg er dog lodret uenig, i det omfang at en træner forstår at udnytte deres kompetencer. Og her ser jeg, som sagt, Amorim som et laaaaaangt bedre match end Allegri.

@Rossoneri

Altså, vi er da enige i, at det kun kan gå fremad ift. at udnytte vores spillers kompetencer..... Allegris lange bolde op imod Leao og Pulusic er by far det dårligste træner arbejde jeg nogensinde har set. Helt uden sammenligning!!

Det værende sagt, så skitserer du et angreb bestående af en angriber der har scoret 0 mål i Serie A, en Pulisic der hverken har scoret eller assisteret i et halvt år og en Nkunku der kun i glimt har vist noget. Der er godt nok mange ubekendte der og en ikke eksisterende bredde - Camada har endnu ikke vist, han har niveauet til Serie A.

Rabiot er klasse, mens Ricci slet ikke har vist, han kan tage skridtet videre fra et hold som Torino.

Der er virkelig mange spillere der skal løfte deres niveau ift. den netop overståede sæson, men det kan selvfølgelig også være en kompetent træner kan hjælpe med det.

Det værende sagt, så skitserer du et angreb bestående af en angriber der har scoret 0 mål i Serie A, en Pulisic der hverken har scoret eller assisteret i et halvt år og en Nkunku der kun i glimt har vist noget.

Jeg skitserer også en offensiv bestående af spillere, der passer noget nær perfekt ind i Amorims spillestil.

Du kunne jo også have taget med i din fortælling, at Pulisic havde det bedste offensive output af alle spillere i ligaen. Altså indtil Allegri tog over.

Eller at Gimenez havde et målbidrag pr. 89 minutter i Feyenoord.

Eller måske at Nkunku havde et målbidrag pr. 123 minutter i Chelsea og pr. 98 minutter i Leipzig.

Er det mest realistisk, at alle tre har glemt, hvordan man spiller fodbold? Eller er fællesnævneren for deres manglende performance mon Allegri?

Rabiot er klasse, mens Ricci slet ikke har vist, han kan tage skridtet videre fra et hold som Torino.

Ricci har konsekvent været brugt som to-vejsspiller. En rolle, han, efter eget udsagn, ikke trives optimalt i.

Generelt mener jeg egentlig, at det er noget nær omsonst at vurdere de fleste Milan-spillere i lyset af den foregående sæson.

@Rossoneri

Som jeg også skrev, så kan man næppe finde en ringere udnyttelse af vores spilleres kompetencer end under Allegri.

Eller at Gimenez havde et målbidrag pr. 89 minutter i Feyenoord

I know, men måske er springet for stort? Serie A er ikke Eredivisie.

Ellers er jeg enig i at Pavlovic er for dårlig med bolden til indgå i forsvaret. Jeg ville dog gerne se ham testet som wingback. Han har nogle voldsomme kompetencer ift. at drive bolden fremad og er farlig på dødbolde og hvis wb under Amorim "blot" skal holde bredden, kan det ikke skade at prøve. Estupinan har på ingen måde imponeret.

Som jeg også skrev, så kan man næppe finde en ringere udnyttelse af vores spilleres kompetencer end under Allegri.

Ikke desto mindre, forventer du en dårligere placering end i forgangne sæson.

I know, men måske er springet for stort? Serie A er ikke Eredivisie.

Selvfølgelig er Serie A og Eredivisie to forskellige størrelser. Men det var det også for Reijnders.

Jeg ville dog gerne se ham testet som wingback.

Det har jeg godt nok svært ved at se. En wingback skal ikke bare holde bredden, han skal også kunne løbe i rummet bag en back/wingback og slå skarpe indlæg.
Det rimer umiddelbart ikke på Pavlovic.

Desuden er Pavlovic et oplagt salgsemne i et vindue, hvor der helt klart skal handles på flere pladser, omend måske primært til bredden.

Estupinan har på ingen måde imponeret.

Igen, man henter en wingback, der er slået igennem under De Zerbi, i en rolle, hvor han primært skulle modtage bolden på banens sidste tredjedel. En spiller hvis primære våben er fart og dynamik.

Den spiller smider træneren så ind i en rolle, hvor han skal stå dybt, forsvare og ofte spille med ryggen mod mål.

Det er vel næppe en kæmpe overraskelse, at han ikke just har sat ligaen i brand.

Om han vil være markant bedre under Amorim, kan kun fremtiden vise. Men logikken foreskriver, at matchet er noget bedre.

Fair nok, jeg har ikke set Estupinan spille ret meget, før han kom til Milan. Alle spillere fortjener vel reelt en fair chance under Amorim.

Jeg tænker Chukwueze også meget vel kunne få en rolle under Amorim - sammen med Nkunku/Pulisic bagved en angriber. Han ville da umiddelbart ligge fint "til højre", hvor du har angivet Pulisic (ny). Han er både en dygtig presspiller, kreativ, har fart og ville kunne trække ind til sit venstreben.

For mig handler det ikke så meget om en "fair chance". Det handler mere om den enkelte spillers kompetencesæt, set ift. den rollebeskrivelse han får.

Som den gode @deebo skrev, er Amorim nærmest religiøs omkring sit koncept.

Det kan selvfølgelig anskues fra flere vinkler, hvor Allegri jo i høj grad har understreget, hvordan det kan være en kæmpe hæmsko. I den sammenhæng skabte det selvsagt også den perfekte storm, at Allegris koncept har overskredet sidste salgsdato med mange år.

Amorims principper er i den grad "tidssvarende". Men en så ultimativ tilgang til sit koncept kræver spillertyper, der passer noget nær perfekt. Og her vil jeg påstå, at Estupinan er meget tæt på en idealbeskrivelse af en Amorim-wingback.

Det er selvsagt ikke lig med succes, men det vil omvendt være uklogt at hælde ham ud med badevandet, baseret på hans performance i et system, han ikke var særligt godt castet til.

Hvad angår Chukwueze, ser jeg desværre ikke et særligt godt match.

Wings eller 10ere (hvordan man end vil definere dem), opererer konsekvent i halvrum under Amorim, mens wingbacks skaber bredde.

I hans tid i Sporting, var de mest benyttede spillere Pablo Sarabia, Pedro Goncalves, Francisco Trincao og Marcus Edwards.

De har det til fælles, at de har høj spilintelligens, taktisk forståelse og er gode i pasningsspillet. Jeg ser det ofte omtalt som relationelle færdigheder.

Chukwueze mangler, i den grad det i sit spil. Han er dygtig 1:1-udfordrer, men jeg vil kalde ham direkte dårligt skolet. Og det tror jeg simpelthen ikke kan forenes med Amorims tanker.

Om vi kan finde en destination til ham, er så straks en anden snak.

Jeg kan ikke mindes, at jeg har set Fulham spille i den forgangne sæson, men hans stats er jo, isoleret set, ganske fine (syv målbidrag på 1.074 minutter).

Men vi skal nok satse på at finde en klub, der vil smide hans afskrivningsværdi (omkring €8m), og så sige tak for nu.

Amorims principper er i den grad "tidssvarende". Men en så ultimativ tilgang til sit koncept kræver spillertyper, der passer noget nær perfekt. Og her vil jeg påstå, at Estupinan er meget tæt på en idealbeskrivelse af en Amorim-wingback.

Har ikke set ham spille for Milan, men Brighton udgaven vil jeg også kalde et perfekt match på den venstre wingback.

Chukwueze har jeg set spille en smule hos Fulham og også her er jeg enig. De her udprægede kantspillere har ikke nogen plads i Amorims system medmindre de har defensiv disciplin og lunger nok til at spille en wingback. 10’erne skal kunne fungere centralt i halvrummene ja.

Det sagt så brugte han dog Garnacho rigtig meget som 10’er i hans første halvsæson da han ikke havde en eneste rigtig profil til positionen og tweakede faktisk sit ellers rigide system hvor Garnacho de facto fungerede som venstrekant mens Dalot på venstre WB invertede ind centralt med moderat succes. Med Garnachos dårlige opførsel der betød en exit og derefter købet af Cunha må man dog antage at det var noget sjælden pragmatisme fra Amorim.