Snak

Det er umiddelbart ikke noget, der holder mig vågen. Nuvel, en spiller, vores træner gerne ville have, men vi har sandt for dyden ikke haft held med at springe banken i Belgien de seneste sæsoner.

Repræsentanter fra Fenerbahce skulle i øvrigt være i Milano for at diskutere en aftale omkring Leao.

Man må dermed antage, at der er indikation af en mulig handel. Ellers ville turkerne ikke sende Cihan Kamer og entourage afsted.

Det gør selvsagt ikke, at en handel er nært forestående.

@ Rossoneri

Herunder har Amorim åbenlyst ledelsens fulde opbakning.

Sgu da dejligt at høre for det havde han åbenlyst ikke i United på trods at ledelse og SJR 3 måneder før han blev fyret var ude om det modsatte i medierne - fuld opbakning og SJR mente endda han skulle have 3 år til at bevise sit værd. BS som så meget andet fra den ledelse og ejerskab idet SJR via ledelsen fik gennemtrumfet at vi nu igen skulle spille 4-3-3 og altså helt modsat af det han var hentet på og det man selv havde sagt i medierne.

Amorim har helt sikkert også lavet fejl - ikke mindst i udtalelser i medierne om visse spillere - men jeg kan sgu´ ikke forklejne at en manager der er brudt igennem og fået stor succes i Portugal (hovedsageligt Braga og Sporting) med 3-4-3 og som var begyndt at få succes med det også i United at han smider håndklædet ved at blive beordret at spille 4-3-3. Hvis man ønskede at spille 4-3-3 så skulle man jo aldrig have hentet Amorim men sjovt nok nok have hentet en manager der spillede 4-3-3, hvilket desværre fortæller lidt om de flaws der er i Uniteds ledelse, men sådan er der så meget :-)

Han er det der kommer tættest på Fergie af de managers vi har haft siden Fergie hvis du spørger mig angående temperament, den direkte tale i pressen og mandskabs pleje i det hele taget som jeg var vild med. Så lækkert at høre en manager snakke lige ud af posen i pressen i stedet for at høre på politiker mund gøjl, som vi har fået nu i Carrick der gør presse konferencer totalt ubrugelige og ligegyldige.

Ligesom Fergie så er Amorim også meget krævende - ikke kun på banen, men lige så meget udenfor banen. Hvorfor spillere som Rashy og Garnacho fik silkesnoren under ham og hvorfor Mainoo efter sigende fik det svært i sæson 2 efter at have spillet langt mere i sæson 1 under Amorim selvom der herskede et andet narrativ i medierne. Mainoo gik efter sigende også lidt for meget i byen som Amorim ikke var fan af.

Ligesom Fergie var det heller ikke sådan at man ikke fik en chance til hvis man havde dummet sig, men tålmodigheden er kun så langt at hvis man bliver ved med dummerter ja så ryger man sgu ud.

Adskillige eksempler på det var der også i Sporting hvor Amorim ikke var bange for at tage de nødvendige kampe selv imod store personligheder i truppen hvis han fandt det nødvendigt.

Den måde skabes der en vinder kultur og en disciplin til at gøre truppen skarpere og stærkere. Ikke fordi der blev trænet hårdere under Amorim, men der blev trænet smartere i forhold til hans system og i forhold til intensiteten i løbene som tidligere har været et stort issue i United der har skabt en række skader de forrige år inden Amorim kom til.

I hvertfald er det et faktum at ligesom skades presset faldt i Sporting i løbet af hans tid der så skete det samme i United. Notorisk langtid skadede spillere som Shaw og Mount blev doseret rigeligt det første år så at begge var fuldt køreklare i sæson 2 hvor Shaw endte som den eneste i hele truppen ved at have spillet i samtlige 38 Pr.L kampe og Mount var en vigtig brik inden Amorim blev fyret omend han dog igen blev skadet.

Buttonline er at Amorim også på skades historikken i de klubber han har været i kan fremvise en positiv historik.

Amorim er hentet ind for at skabe et offensivt (og underholdende) koncept.

Der er mange måder at spille med 3-back kæde på. I Pr.L. havde Glasner fin succes i Palace omend hans form for 3-back system var langt mere defensiv end Amorims system der er kendt for en meget høj baglinie og "bated" pres systemer og ikke mindst et aggressivt gen pres.

Jeg tænker der også er mange afarter på 3-back systemer i Italien som jeg ikke skal kloge mig på, men ingen tvivl om at Amorims system er meget offensiv som var hovedproblemet for os i sæson 1 og som der blev rettet op på i sæson 2 da man skiftede Højlund, Garnacho og tildels Rashford ud med Sesko, Cunha og Mbeumo.

Herudover fandt Amorim de rigtige profiler til hans hold som han eksperimenterede meget med i sæson 1. Amad der det meste af sæson 1 faktisk spillede 10´er blev endegyldig WB til sæson 2 hvor han udgjorde et giftigt makkerpar med Mbeumo på højre kanten.

Det samme med venstre siden hvor Dorgu endelig fik sit gennembrud de sidste 4-5 kampe under Amorim omend han havde haft det rigtig svært efter at være købt forrige januar så at Dalot blev benyttet meget som venstre WB som mere ren back og holde bredden grundet hans offensive mangler.

Mainoo blev prøvet på alle positioner bortset fra WBs, CBs og målmand inden han blev vejet og fundet for let omend hans byture angivelig også skulle have haft en faktor.

Endelig kom Bruno ned som 6´er endegyldigt i 2. sæson fast som den sidste brik i det vel mest offensive hold vi har haft i mands minde som altså også kunne ses på xG tabellen - og det selvom der stadigvæk var glimrende opbakning når vi tabte bolden på trods af en langsom Casemiro som 6´er fordi bag linjen stod så højt og var introduceret i gen presset.

Fra sæson 1 hvor vi var meget begrænset i opspillet nedefra grundet for ringe personel oppe foran så blev vores angreb varieret og direkte i sæson 2.

I Sporting spillede Amorim med falsk 9´er (Paulinho) de første år, men skiftede over til reel 9´er da man kun blev 4´er i hans 3. sæson i Sporting og erkendte at man manglende mål. Så da man solgte Paulinho og købte Gyoekeres og ændrede løbe mønstre for 10´erne lidt så scorede man også markant flere mål de 2 sidste sæsoner inden Amorim smuttede.

I det hele taget eksperimenterede Amorim en del indenfor hans eget system i hans tid i Sporting ligesom han også gjorde i United i forhold til det materiale han havde at arbejde med. Midterste CB kom op på midtbanen i opspillet for at bate pres fra modstanderen centralt og give vinkler for CBs at aflevere op igennem linierne med. Det samme med de diagonale løb fra 10´erne og strikeren og løbene i bagrummene. Udover at han til sidst i sin periode i Sporting også begyndte på at omskole kant spillere til WB.

Ingen tvivl om at Amorim designer sit system efter hvad han har at arbejde med af materiale i Milan, men han har selv som stadigvæk ung manager immervæk allerede en del erfaring i både Sporting og United.

I går understregede Amorim, at Camarda (18) bliver en del af førsteholdet i den kommende sæson, ligesom Bartesaghi (20) og Odogu (20) også forventes at være det. Dertil kunne det ligne, at Comotto (18) og Ossola (19) også er tænkt som en del af setuppet.

Amorim var kendt for at have stor fokus på unge spillere - hvis de er gode nok. Således gav han debut til 7 akademi spillere i hans trods alt korte tid i United (hvor Carrick endnu ikke har givet debut til en eneste til sammenligning). I Sporting gav Amorim debut til over 20 akademi spillere hvoraf den yngste var Dario Essugo på blot var 16 år. Ikke desto mindre er det meget sigende at medierne i England kørte et narrativ om at Amorim ikke ville bruge akademi spillere, men det er åbenlyst ikke rigtigt.

Så jeg er slet ikke overrasket hans citat foroven, omend det så også er vigtigt at de unge han kaster ind har potentiale hvis de skal bide sig fast på holdet.

Jeg har tidligere skrevet, at Cardinale arbejder efter Berlusconis playbook, og det synes jeg mere og mere peger på.
En konstellation, hvor bonus pater familias sidder for bordenden, og hvor alle i og omkring klubben er en del af familien.

Det lyder rigtigt meget som Amorim hele den tankegang for det med at være en familie i tykt og tyndt var noget han italesatte en del i United. Man skal kunne skændes, grine og græde sammen for det vil gøre familie båndet stærkere på sigt.

Det samme med at give holdet en identitet som han anså for vigtigere end formationen. Et udtryk og genkendelse af hvad man er som hold som er meget henad familie ånden omend så bogstavelig som "Bonus Pater familias" jeg opfatter sådan lidt Godfather agtigt måske er at gå lidt for vidt :-)

Men holdet er vigtigere i Amorims filosofi end individualister, så selvom du er en fremragende individualist så ryger du ud hvis ikke du først og fremmest tænker på holdet og er hold spiller før du tænker på dig selv. Amorim som manager i Real Madrid med "Galacticos" vil jeg således aldrig kunne se være gangbar.

Et er hans system, og spil hvor jeg som United fan for første gang siden Fergie fik indtryk af at vi havde en offensiv, underholdende varierende spillestil samtidig med at der var tænkt over det defensive, rest forsvaret og genpresset. Noget helt andet var hans vision, måde at tale på til pressen, fans og spillerne som jeg forbandt meget til Fergie og som jeg derfor så en langsigtet storhed i. Well, måske får i nu glæde af den storhed - det både tror og håber jeg i hvertfald sålænge det bliver i Italien :-)

Og fedt, hvis du har tid og lyst til at droppe ind med dine betragtninger fra tid til anden.

Som sagt så vil jeg nok holde lidt mere øje med Milan den kommende sæson af nysgerrighed, så vil nok også skrive herinde fra tid til anden. Men fedt du kan bruge mine betragtninger og synspunkter af Amorim som jeg stadigvæk er ærgerlig over vi ikke har længere i United :-)