Jeg var ude med kraftig kritik af ledelsen sidste år...
Jamen, jeg anser det som ganske naturligt, at kritik og ros af ledelsen kan leve side om side.
Man kan synes hvad man vil, om de beslutninger klubben har taget denne sommer. Men det er et ufravigeligt faktum, at ledelsen af Milan er to komplet forskellige ting, før og efter vendorlånet blev indfriet i foråret.
Man kan spekulere i forklaringen, og jeg har da også fremlagt min teori. Men det er selvfølgelig bare det, en teori.
Tilbage står dog det åbenlyse. Nu da Furlani (læs: Elliott) er væk, arbejder ledelsen harmonisk og på en helt anden måde. Og Cardinale har en helt anden synlighed - både af navn og af gavn. Fra hestens (altså Cardinales) mund er det bekræftet, at det er Zlatan, der har tegnet stregerne i det nye setup. I hvert fald ift. kultur og strategi.
Om det bliver en succes, må tiden vise. Herunder er der også spørgsmålet om tålmodighed. Men derfra hvor jeg sidder, er der truffet rigtig mange gode valg i den senere tid.