At sige, at vi dominerede kampen, ville være at tage munden for fuld. I hvert fald var der passager i kampen, hvor tingene ikke hang sammen.
Omvendt vil jeg dog også sige, at vi på lange stræk, klart er i førersædet. Og frem for alt er det helt tydeligt at se, hvad Amorim vil med holdet.
Dels spillet ud af egen zone, hvor vi ikke lader os stresse af Venezias ret ultimative pres. Med en boldbesiddelse på godt 58% viser vi herunder også, at vi ikke går på kompromis med konceptet.
Vi registrerer også næsten dobbelt så mange afslutninger som Venezia, hvilket igen underbygger et billede af et hold, der vil frem til afslutninger.
Det var langt fra alt, der sad lige i skabet, men det mener jeg er forventeligt, på nuværende tidspunkt. Mekanismer skal på plads og det tager tid.
Til ovenstående hører så en række historier.
Dels er jeg meget enig i, at RLC nu har set skidt ud i to kampe. Spillet i de små rum er han simpelthen for dårlig til.
På samme måde er Cisse virkelig usleben (som @pirlo er inde på). Amorim har nok valgt ham, som kredit for sit mål i første kamp. Men han må generelt set, ses som udviklingsspiller, og jeg ville da også være ret overrasket, hvis han starter inde igen i næste weekend.
Og så har jeg fortsat svært ved at se Pavlovic blive en stor succes under Amorim. Masser af fight og grinta, men for lidt teknik og disciplin.
Det var så den diametrale modsætning i den anden side, hvor Gila ligner en absolut klassesigning. Placeringsevne, beslutsomhed, overblik og teknik på øverste hylde.
Han har klart MotM i mine øjne.
Saelemaekers var også fænomenal da han kom ind - præcis som han var det mod Torino. Jeg er virkelig spændt på at se, hvordan Amorim blander kortene i forreste geled.
I mit univers kan Amorim umuligt komme udenom Saelemaekers som hyppig starter, hvilket selvfølgelig også gælder Pulisic. I så fald må Rabiot rykkes ned på midtbanen.
Og så er der naturligvis målet fra Ramos. Det kan godt være, at han var uskarp i nogle situationer. Men målet viser præcis, hvad han er købt til. Det er præcis det, man forventer af en klasseangriber.
Rent psykoligisk, kan det næppe undervurderes ift. det monstrøse prisskilt.
I næste uge kommer så en test mod en helt anden kaliber modstander, hvor vi skal til Torino igen. Da det er så tidligt på sæsonen, bliver det selvsagt ikke definerende, men det bliver alligevel interessant at se, hvor vi står ift. en titeludfordrer.
Men to kampe og to sejre er svært ikke at være tilfreds med.
Omvendt vil jeg dog også sige, at vi på lange stræk, klart er i førersædet. Og frem for alt er det helt tydeligt at se, hvad Amorim vil med holdet.
Dels spillet ud af egen zone, hvor vi ikke lader os stresse af Venezias ret ultimative pres. Med en boldbesiddelse på godt 58% viser vi herunder også, at vi ikke går på kompromis med konceptet.
Vi registrerer også næsten dobbelt så mange afslutninger som Venezia, hvilket igen underbygger et billede af et hold, der vil frem til afslutninger.
Det var langt fra alt, der sad lige i skabet, men det mener jeg er forventeligt, på nuværende tidspunkt. Mekanismer skal på plads og det tager tid.
Til ovenstående hører så en række historier.
Dels er jeg meget enig i, at RLC nu har set skidt ud i to kampe. Spillet i de små rum er han simpelthen for dårlig til.
På samme måde er Cisse virkelig usleben (som @pirlo er inde på). Amorim har nok valgt ham, som kredit for sit mål i første kamp. Men han må generelt set, ses som udviklingsspiller, og jeg ville da også være ret overrasket, hvis han starter inde igen i næste weekend.
Og så har jeg fortsat svært ved at se Pavlovic blive en stor succes under Amorim. Masser af fight og grinta, men for lidt teknik og disciplin.
Det var så den diametrale modsætning i den anden side, hvor Gila ligner en absolut klassesigning. Placeringsevne, beslutsomhed, overblik og teknik på øverste hylde.
Han har klart MotM i mine øjne.
Saelemaekers var også fænomenal da han kom ind - præcis som han var det mod Torino. Jeg er virkelig spændt på at se, hvordan Amorim blander kortene i forreste geled.
I mit univers kan Amorim umuligt komme udenom Saelemaekers som hyppig starter, hvilket selvfølgelig også gælder Pulisic. I så fald må Rabiot rykkes ned på midtbanen.
Og så er der naturligvis målet fra Ramos. Det kan godt være, at han var uskarp i nogle situationer. Men målet viser præcis, hvad han er købt til. Det er præcis det, man forventer af en klasseangriber.
Rent psykoligisk, kan det næppe undervurderes ift. det monstrøse prisskilt.
I næste uge kommer så en test mod en helt anden kaliber modstander, hvor vi skal til Torino igen. Da det er så tidligt på sæsonen, bliver det selvsagt ikke definerende, men det bliver alligevel interessant at se, hvor vi står ift. en titeludfordrer.
Men to kampe og to sejre er svært ikke at være tilfreds med.