Gårsdagens offentliggørelse af den nye, meget forbedrede, aftale med Fly Emirates har fået nogle nyhedsredaktioner til at kumme over i ren sensationsjournalistik.
Nu skal Thiago Silva(!) bringes tilbage til Milano. Har man hørt mere tåbeligt i lang tid? Godt nok sagde Lady B igår, at den nye aftale ville stille Milan noget bedre på transfermarkedet i de kommende vinduer, men ligefrem Thiago Silva? Synes lige man skal spise lidt brød til. Derudover glemmer nogle af redaktionerne at aftalen først træder i kraft fra sommer af, hvilket ikke vil stille os stærkere til det forekommende vindue i januar.
Jeg har kigget lidt video på Vangioni fordi han dagligt er på nyhedstapetet. Uden at stille forventningerne for højt til ham, er der lidt Serginho over ham når han kommer tonsende op af venstrekanten. Han udstråler god teknik, og slår nogle ganske fine indlæg. Men det er svært at finde noget, hvor hans defensive evner bliver fremhævet, hvilket kan give anledning til bekymring. Spurs og Southampton er to andre klubber, som dog også holder et vågent øje med ham.
Min forestilling er at man sætter ind på at hente Vangioni og Brozovic i det kommende vindue, og ellers få sorteret ud i alt ragelset. Der er lidt meget snak om Van Ginkel skal tilbage til London såfremt Brozovic ankommer. Det kommer næppe til at ske, da jeg tror Saponara er manden som må lade skindet såfremt det skulle lykkes at hente Brozovic.