Kigger vi lidt på den omtalte defensiv, og dens mangler kommer der nogle elementer til syne, som skader defensiven: Dødbolde! Dødbolde, eller øjeblikket efter en dødbold har kostet Milan 7 indkasserede scoringer. Problematikken omkring dødbold, er at de betegnes som nemme mål. Spørg i Atlético Madrid hvor meget de har vundet på at tage dødbolde seriøst – det er simpelthen et element Milan en eller anden dag er nødt til at tage alvorligt. Jeg mindes Martin Laursen fortælle i sin tid i Milan øvede man ikke specielt meget defensive dødbolde i tiden under Ancelotti. Problematikken er fortsat lige siden da.
Lægger vi Abbiatis ”howler” fra Cesena, samt uheldige selvmål af Aléx(Lazio), De Sciglio(Parma) og et kluntet et af Zapata(Palermo) er vi oppe på 11 mål af 18 indkasserede.
Jeg tjekkede op på det, fordi jeg egentlig synes at Aléx, Rami og Mexés har gjort det ganske pænt i det centrale forsvar. Et andet faretruende element i det defensive aspekt er to personer: navnlig kendt ved Cristian Zapata og Daniele Bonera, og deres manglende formåen i opdækning, opmærksomhed og koncentration. Man kan velsagtens betvivle niveauet. De ligger suverænt i toppen og kæmper nærmest indbyrdes om elendighed.
Bonera topper(naturligvis) listen ved hele 5 gange at miste sin markering samt han to gange allerede i sæsonen er blevet vist ud. Højest på listen over elendige indsatser er kampene imod Empoli og Parma, hvor han har fumlet gevaldigt rundt i det centrale forsvar.
Zapata er næsten ligeså elendig, ved 4 gange at miste sin markering og én gang er han blevet udvist grundet manglende placeringsevne i kampen mod Cesena. Særligt kampen imod Palermo var en ren parade af dårlige aktioner fra Zapata. Bonera ved vi er elendig, mens man har håbet i et stykke tid på stabilitet fra Zapata. Jeg gider ham ikke mere. Jeg er træt af hans svingende niveau og hans klynkende undskyldende personlighed. Han har alle værktøjer til at være et monster, men hans svage mentalitet harmonerer bare ikke med en storklub.
Aléx havde en skidt indledning på Sardinien, mens Rami stod lidt i vejen for Abbiati i Verona. Men det er næsten det eneste man af kampafgørende situationer kan sætte på de to spillere. Mexés har ligeledes stået rigtig stærkt i billedet.
Oftest skælder man udover forsvaret når der indkasseres mål, men Milan ville være væsentlig bedre stillet hvis man rent faktisk tog samtlige defensive dødbolde seriøst alt imens spilletiden til de herrer Zapata og Bonera begrænses meget. Det er så problematikken hen imod Napoli kampen, da hverken Aléx, Abate eller De Sciglio ser ud til at blive klar, hvorfor Milan er nødsaget til at stille med nogle af de kampafgørende, med negativ værdi, spillere må på banen.