Snak

Mere indhold efter annoncen
Haha, TMW mener at vide Milan er konkrete omkring Dani Osvaldo. Ja ja, vi har før haft gale mennesker ansat - denne er dog aldeles eksplosiv.
Kender man medie-maskinen i Milano en lille smule, så ville det ikke overraske mig at situationen bruges til at lægge en smule pres på ledelsen i Roma.

Det forekommer mig at Inzaghi får lov at definere meget omkring indkøb i disse dage. Torres var Gallianis projekt mens Pippo ønskede Cerci. Hans ønskespiller på toppen skulle være Destro og håber virkeligt at vi holder øje på "bolden" fremfor en eller anden uforståelig hovsa-løsning i form af Osvaldo.

Og hvorfor sende Niang til Newcastle? Jeg begriber ikke at man ikke giver ham chancen for at bivise sig på toppen - det kan vel næppe være værre end Torres og Pazzo.
Hvordan skulle det kunne lægge pres på Roma? Vi har ingen penge, og skal låne - vi kan jo ikke vifte med et gammelt overskredet checkhæfte. Jeg vil ikke have noget problem med Osvaldo det næste halve år - til den tid kan prisen på Destro meget vel være faldet og Luiz Adriano er forhåbentlig gratis.

Pippo ser ikke Niang som spids, og med Cercis ankomst er der langt til spilletid. Fornuftig nok disposition af omstændighederne.

Essien agent siger at han ikke regner med kontrakten bliver forlænget til sommer - det håber jeg ved Gud heller ikke!
Nå – nu har jeg set CL-videoen fra 02/03 igennem, og Rui Costa laver 6 assists igennem turneringen. I første gruppespil på Riazor er han ustoppelig, og leverer alene tre assist i en regulær ydmygelse af Deportivo på 4-0(måske det var derfor Milan tog så let på opgaven følgende år).

Også altid dejligt at se FC Bayern blive slået om og om igen, og i særdeleshed hvordan Thomas Linke hele tiden hang efter Pippo, som scorede efter behag.

Selve finalen irriterer det mig stadigvæk at flaget røg op på Rui Costa, da Shevchenko scorer. Nesta med hans Kent Nielsen-agtige saksespark lige foran Trezeguet er også mindeværdigt. Conte, uden særlig meget hår, med et kanonhovedstød på overlæggeren og Buffons verdensklasseredning på Pippo, som lignede en der ikke helt forstod hvordan pokker Gigi nåede ned til den.

Skøn CL-pokal ved at sende Inter ud i semi, og de evige europæiske tabere, Juventus, slået i finalen. Trezeguet brændte igen på straffe – eksperten.

Edit:

Jeg forstår stadigvæk ikke hvorfor Milan skulle lægge et røgslør ud omkring Dani Osvaldo for at kunne gå efter Destro - Der er jo ingen andre interesserede i Destro. Sky melder dog at Galliani her til aften har sendt et tilbud til Roma, via Destros agent, hvor Pazzo er inkluderet.

Jeg tror dog mere at Galliani forsøger sig nu, fordi alternativet Osvaldo er dukket op. Tøver han for længe, risikerer han at få nej ved Rom samtidig med Osvaldo finder sig en anden destination.
Så er der en del med Mattia Destro denne morgen i de italienske aviser – i særdeleshed Gazzetta dello Sport. Sent i går aftes meldte Carlo Laudisa, at Roma kigger på buddet fra Milan, hvilket skulle være et lån for de næste 6 måneder med frikøbsklausul på 15mio€ - Pazzo bliver ikke en del af handlen, selvom han var oppe til overvejelse i Rom. Både Galliani og Sabatini har snakket med Destros agent, Vigorelli, for at finde ud af en handel, og de skulle tilmed også have snakket med hinanden.

Fordi Pazzini ikke bliver en del af handlen, skal han afsættes andetsteds forinden. Det synes ikke at blive et større problem, da han har tilbud fra både Italien, Tyskland og England. Derudover pønser Sabatini på at ville have en obligatorisk frikøbsklausul i aftalen, så Milan er bundet til at betale 15mio€ - han er ikke helt dum, ham Sabatini. Iflg. Gazzetta dello Sport har Milan forsøgt at få fat i Destro i sommers, og lige før jul henvendte man sig igen. Begge gange med et nej fra Roma. Men et eller andet skulle have ændret sig, og det kunne da sagtens være at Destro selv presser på for et skifte. TMW skriver at Destro allerede har givet sit ja til et skifte, men personligt er jeg lidt forbeholden indtil en mere valid kilde melder samme ja. De skriver i samme moment også, at Dani Osvaldo er alternativet, skulle Milan igen få et nej fra Roma.

Yderligere skriver Gazzetta dello Sport en del omkring forlængelserne i dag. Mht. Ignazio Abate skulle forlængelsen være en formalitet(få den dog offentliggjort!), mens afstanden med De Jong stadigvæk er stor. Dog arbejder man på højtryk for at nå i mål. Jeg forholder mig dog skeptisk. Mexés er villig til at gå ned i løn, men avisen mener ikke at det bliver aktuelt, fordi Mexés stadigvæk vil være en dyr mand – alt er jo relativt. Men det kan være meget vel være derfor Milan forsøger at få fat i Nastasic.
Essien bliver iflg. avisen ikke forlænget, mens man henover foråret vurderer situationen omkring Abbiati og Bonera.

Snakkene med Corvino, sportdirektør Bologna, fortsætter henover de næste par dage. Han var ikke vild med idéen om hverken Zaccardo eller Albertazzi, som Atalanta dog ikke er helt afvisende overfor. Men derimod sætter han alle sejl ind på Saponara, som han vil hente til Bologna på lån med frikøbsklausul.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Håber vi får Destro og Nastasic, tiltrængt med noget ungt blod. Med Desto håber jeg at Inzaghi skifter til en 4-2-3-1 Menez lige bag ved Destro.
Rui er måske ikke noteret for så mange assists som jeg husker, men så næst sidste afleveringen. Jeg husker ham i hvert fald som en udmærket spille fremme i banen, og næsten 170 kampe vidner også om at han ikke har været helt væk.
Jeg synes faktisk ofte Galliani ikke får nok kredit. Det var jo ikke kun kaka der blev skudt af på det helt rigtige tidspunkt, også Shevchenko. Manden laver sommetider en dårlig handel, men hvem gør ikke det i fodbold. Han har ikke haft meget at gøre med økonomisk, og synes virkelig han har lavet nogle gode køb. Senest med alex og menez gratis, og en billig bonaventura, som har fået de fleste til at glemme salget af Cristante. Han hentede også ibra til en spotpris, og det gav jo vores sidste mesterskab. Høje lønninger ja, men sådan er det jo med kontraktfrie spillere. Vi må heller ikke glemme at mange af de sidste 5 sæsoner ville være gået en del bedre, havde vi ikke været ramt af så uendelig mange halvårs skader. Pazzini var jo også i sit livs form ved skaden, og er aldrig kommet tilbage, og hvem husker ikke Pato. Syntes mange spillere har fået skader bedst som de var ved at vise deres værd for os. Det ville være nemmere med Ronaldo typer, der bare aldrig ryger ud med skade.
Milan siden 92 Fck siden 98 Hader usportslig optræden elsker passionerede spillere
Med hensyn til Zaccardo, så tror jeg han bliver kontrakten ud for pengenes skyld. Det har været flere interessede, men han siger jo nej hver gang. Desværre. Jeg fattede aldrig hvorfor vi overhovedet skulle have Albertazzi, videre med ham. Jeg håber de skriver med Abbiati et år mere. Manden er en ægte Milanmand, og en udmærket andenmålmand. Saponara er jeg lidt i tvivl om, men nogen skal jo videre af de offensive. Havde dog gerne set ham få chancen. Niang så jeg helst blive. Jeg ville ærge mig over at se ham smutte og så blive verdensklasse. Vi er vel nød til at tro på ham, ellers kan alt den snak om unge der skal bære holdet ligeså godt stoppe.
Milan siden 92 Fck siden 98 Hader usportslig optræden elsker passionerede spillere
Tak Galliani for at vi har så svært ved at skippe ligegyldige spillere som Zaccardo videre, da vores lønpolitik er helt hen i vejret. Nogen der kender lønningsniveauet i de andre klubber?
Jeg mener at Juve er dem med den højeste gennemsnitsløn i ligaen, efterfulgt af Milan, Napoli og Inter. Det er dog ud fra hukkommelsen og fra en grafik fra medio 2013, så det kan snildt have ændret sig sidenhen. (Jeg formoder dog at Juve stadig har den højeste gennemsnitsløn)
Juve per sempre! Kæmpe fan af Sergej Milinković-Savić
Annonce