Nå, lidt updates omkring transfermarkedet.
Pedulla og SkySports rapporterer at handlen omkring Siqueira fra Atlético Madrid, måske endda kan udarte sig i et reelt køb, fremfor leje. Der skulle være en fin åbning til venstrebacken, nu hvor De Sciglio(igen og igen) er blevet skadet. Synes MilanLab skal kigge alvorligt på hans fysik. Han virker også lidt klejn i det.
Så er der to hovedmål til midtbanen, hvor Galliani formentlig holder lidt is i maven. For til Brozovic begynder Napoli også at blande sig med en forespørgsel, mens Sassuolo meget gerne vil have Baselli som skulle være et andet mål.
Munoz er ifølge Sky også en spiller, vi gerne vil have til. Men først fra juni, og det har gjort at Munoz nu ikke længere er så vild efter at putte pen på en forlængelse.
Galliani har for en gang skyld vist rettidig omhu, da Sabatini insisterede på en bundet købsklausul til sommer på Destro, hvilket Galliani har nægtet. Torino har fået et sådant bud accepteret, men afvist af spilleren. Destro skulle have sagt at Milan er hans primære foretrukne destination blandt mulighederne. Alternativet er Dani Osvaldo, men Inter blokerer åbenbart for at vi kan få fingrene i ham. Måske, det er derfor de holder på ham selvom han åbenlyst ikke er i Mancinis vold længere. Der bliver også snakket Quagliarella.... den gider jeg ikke kommentere - det siger vidst sig selv hvad meningen er om det.
Saponara skal i øvrigt vælge mellem Sassuolo, Empoli og Atalanta. Samtidig vil Milan rigtig gerne af med Essien nu, som har tilbud fra Emiraterne, men mon ikke den ene part af den langsommelig Ghana-bande, bliver sæsonen ud.