Snak

Spillet er, som det plejer. Vi stiller ellers med et på papiret fint hold, men spillet er for langsomt, og returløbene er pinlige.

Whaaaat? Hvordan fanden kunne det blive frispark. Han løber jo hovedløst ind i rami.
Iøvrigt en kold klud i hovedet på armero at starte bonera på hans plads.

Jeg slukker, nu er det nok.

Monty for niang. Skidt kamp igen af vores anfører, som spiller uden selvtillid. Engang en god afslutter, i dag tør han ikke. Den ene afslutning han har lignede sku noget jeg kunne have lavet.
Vi har godt nok mange indlæg i dag. Man skulle næsten tro vi havde en stor stærk angriber derinde. Hvorfor spiller vi ikke langs jorden som vi har spillere til.
Det er fandme godt man ikke har en pistol liggende. Det ville være fristende at skude sig selv lige nu.
Det er ikke det at vi taber i dag, men mere måden. Der er ingen tegning af noget der kan bruges, intet håb.

Det ligner jo nærmest en vinterdepression, der har ramt efter man er kommet hjem fra de varme Emirater...

Jeg valgte bevidst ikke at se kampen i dag mod Atalanta. Jeg havde bange anelser om præcis samme scenarie, som det har været mod andre defensivt indstillet modstandere. Vi kan absolut intet med bolden, og spillere som egentlig har ganske fin teknik ligner pludselig håbløse boldmongoler – mentalt er vi helt væk, og jeg ville ikke ødelægge min søndag men en omgang hore-fodbold! Og ser vi på samme tidspunkt sidste år, er vi ikke rykket os en daddel videre. Det er det samme elendige pis. Og det selvom jeg synes materialet er bedre end dengang. Atalanta kan ingenting offensivt, og Denis har været gennemført ringe sæsonen igennem, men det er jo intet problem at flænse Milan fra hinanden. Bortset fra Cesena, der ikke har vundet 18 kampe i streg, er vi det suværent dårligst præsterende mandskab i Serie A. Det er helt utroligt, hvor ikke-eksisterende bundniveauet er.

Nu kan man ævle nok så meget om forskellige typer, men hovedprioriteten må være at genfinde en smule selvtillid og en minimumsgrænse af anstændighed, hvad man kan tillade sig på hjemmebane. Der mangler slet og ret vindermentalitet i spillerne. Ingen af vundet noget – jo, Bonera. Men han har altid gjort det bedst, når han har sat ude på bænken.

I projekter kommer der udsving, men der må aldrig komme så store udsving som tilfældet er. Det er pinligheder, som ikke er Milan tjent. Eller jo, det er selvforskyldt igennem mange års overforbrug og håbløshed på transfermarkedet.

I projekter kommer der udsving, men der må aldrig komme så store udsving som tilfældet er. Det er pinligheder, som ikke er Milan tjent. Eller jo, det er selvforskyldt igennem mange års overforbrug og håbløshed på transfermarkedet.


Der er kæmpe forskel på udsving og trend. Jeg ved hvor jeg vil placere min stemme efterhånden.

Milan har ingen udsving. Som Bosse skriver, er det nærmere trenden for Milan at præstere som i øjeblikket. Det ændrer sig ikke, før vi får nye folk i ledelsen, der vil tænke anderledes. Vigtigste er at få en gammel, sur træner, der vil svinge pisken for de klovne i rødt og sort. Ikke én af dem ville komme på holdet fra 2002-2006 og måske endda til 2011.

Vi har en trup, der skal kunne kæmpe om top5 og måske endda højere, men bundniveauet er skræmmende lavt og har været det siden salgene af Zlatan og Thiago Silva.

Ja, man savner godt nok Silva og Zlatan.

Ret beset har vi ikke en eneste verdensklassespiller, og truppen er idiotisk sammensat og i det store hele håbløs.

Vi skal have et nyt stadion og et 10 års projekt, først derefter må man kunne forvente, at vi kan måle os med giganter som Atalanta.

Nu var trenden jo anderledes positiv op til jul, og mellem jul og nytår. Er der seriøst nogen, som forventede det makværk efter julen? Det vil jeg betegne som bagklogskab af højeste grad.

Men det er da i høj grad alarmerende sådan et bræk i selvtilliden, der er kommet. Særligt må man pege fingre lidt af spillere som Montolivo og Bonera - som jeg forstår det var Bonera hysterisk ringe i går - når de betragtes som ledere.

Indkøb ved jeg ikke om vil gøre det store, når det ikke er spillere der flytter noget med det samme. Så er det ligegyldigt om det er Guilherme, Paulinho, Brozovic etc., fordi jeg anser dem ikke som ledende spillere.

Nu var trenden jo anderledes positiv op til jul, og mellem jul og nytår. Er der seriøst nogen, som forventede det makværk efter julen? Det vil jeg betegne som bagklogskab af højeste grad.

Træningskampe, eller opvisningskampe om man vil, skal man aldrig tillægge den store betydning.
Ellers er jeg, delvist, enig. Man har underpræsteret resultatmæssigt efter jul. Men på den anden side overpræsterede man også, resultatmæssigt, i nogle store kampe i slutningen af året.

Man skal nok være lidt varsom med at tolke det hele ind i tendenser, baseret udelukkende på resultatet i tre-fire kampe.

Hvad er det i øvrigt mht. Sacchi? Skal han være støttepædagog for Pippo, eller hvad er planen?

Så i øvrigt dette:

The last time Milan failed to win any of the first three games of the calendar year was in 1978.

This is also their worst start to a season in terms of goals scored since netting 25 eight years ago.

Pippo Inzaghi has an average of 1.37 points per game compared to Clarence Seedorf’s tally of 1.84.

The Rossoneri have gone behind four times on home soil this season, going on to lose on every occasion.

Hvor meget kredit har Pippo hos Silvio?