Snak

Mere indhold efter annoncen
Og hvad havde du tænkt dig, nu hvor du vil have Pippo fyret?
Jeg går ingen steder! Hav lidt tiltro til mig, tak. En ny Milan-æra skal bygges op fra bunden. En ung ambitiøs træner som mig, og en ledelse med følelser for klubben.
Forza Milan!
AC Milan, FCK og Brønshøj
Jeg finder heller ikke at en træner fyring vil gavne holdet.

Vi har ikke en top-3 trup som vi spiller nu, og jeg ikke at det (kun) er Inzaghis skyld. Vi skal have kontinuitet og Pippo skal have en chance for at kunne sætte sit præg på holdet.

Helt ærligt så var det en dum beslutning at ansætte Seedorf, endnu dummere at fyre ham efter et halvt år men det ville være Zamparini episke standarder at fyre Pippo efter et halvt år. Ingen klub har været tjent med 3 trænere på et år.

Jeg kan ikke lade være med at kigge på Allegris arbejde i Juve. Man har snakket så meget om "Contes" Juve og nu syntes jeg at Allegri ihvertfald demonstrerer sit træner talent. Allegris juve spiller mere "internationalt" og virker i højere grad til at være gearet til Serie A og Chl.


I laaaaaaaaaaaaaaaaang tid har det ikke været et træner problem, men et ledelses problem. Her mener jeg ikke (kun) det er Galliani for Galliani har været en wheeler´n´dealer men er en garvet rotte der har mange kontakter og har strikket en del fornuftige handler sammen.


Spalletti/Prandelli osv. ville være lige så meget på bar bund med en trup bestående af halv renegades, halv tekniske analfabeter krydret med en ordentlig omgang præstationsangst. Overgiv dig Berlu, enten til din datter eller find en køber.


"Old Lull Bee"
@Fossa dei Leoni
Jamen det er da ikke fordi Inzaghi ikke kan klandres noget (som jeg jo også skriver). Men derfra til at stille ham som ene-ansvarlig for klubbens tilstand er godt nok skudt langt over målet.
Inzaghi har arvet en trup der på visse pladser er fornærmende ringe. Transfermæssigt er der lavet nogle dispositioner der ikke giver den store mening.

Vores "store" signing til forsvaret var Rami. Nuvel, han har tidligere vist rigtigt gode takter. Ikke mindst i duelspillet hvor han har høj klasse. Det ændrer bare ikke på at han som type slet ikke passer til spillet i Italien. For hans karrieres skyld, skulle han tage til England eller Tyskland.

Van Ginkel kunne principielt have været en brugbar brik - han er dog bare igem igen skadet og det ligner at hans krop er lavet af rispapir.

Torres var et sats - han kunne have været den 9´er vi ledte (leder) efter. Det viste eftertiden så at han på ingen måde var. Han skulle bare have været taget hjem til Atletico for flere år siden.

Essien - jamen det skriger jo til himlen. At han måtte gå ud offentligt og afvise at han har ebola, fortæller vist hele historien.

Muntari er et takstisk analfabet.

SES har nogle klare kvaliteter, men synes ikke rigtigt at kunne bringe dem i spil. Ikke blot i Milan, men hos Azzuri synes han også langt væk fra truppen.

Med De Sciglio skadet, har vi været tvunget til at bruge både Armero og Bonera på venstre back. De hører begge til i Serie B.

Vi har en ganske fin start 11´er - måske endda til top 3-4 stykker. Problemet er bare at vi meget sjældent kan mønstre den foretrukne opstilling.

Inzaghi skal have dette transfervindue og næste til at sikre både tilgang og afgang der passer ind i hans filosofi.

Forhåbentlig er det så med udgangspunkt i 4-2-3-1 som ret åbentlyst passer bedre.
Netop dette skulle også have været på blokken da Inzaghi mødtes med Galliani og Berlusconi, hvor sidstnævnte skulle have udtrykt sit ønske om at spille med en mere klassisk 9´er. Meget kan man sige om den gamle, men her rammer han jo plet hvilket jeg i princippet mener at han tit har gjort. At han så har stået i spidsen for en forfejlet transferpolitik og en manglende transformation af klubben, er så en anden snak.

Det er naivt at tro at en fyring af Inzaghi ville ændre noget.
Ligesom det er naivt at tro, at Pippo er manden, der kan vende denne skude. Det starter højere oppe i hierarkiet, men Pippo er en del af den nødvendige udskiftning.

Jeg håber, vi beholder ham til sommer og får en rutineret træner ind i stedet. Det har vi ikke haft siden Carlo.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det er da også naivt at tro at en rutineret træner kan vende skuden, når den er helt gal i truppen og på ledelsesgangene.

Som før pointeret, så har det vist sig at Allegri faktisk er en dygtig træner, men vi har et klart motivationsproblem og en ledelse der er inaktive (undtaget BB).


Selv Carlo ville ikke kunne vende skuden.
"Old Lull Bee"
Nu var det Inzaghi, der insisterede på at hente en løntung Torres til klubben. Et meget dyrt sats.

Pippo skal selvfølgelig ikke have hele skylden, men Milan spiller noget forfærdeligt bold - det ringeste siden mesterskabet i 2011.

Jeg ved nu ikke, om Allegri er en god træner. Han har Italiens klart bedste trup og præsterer det, han skal. Hverken mere eller mindre.
Torres handelen var ikke god nej, men så vidt jeg kan forstå så krævede Pippo en angriber der ikke var Matri, og Galliani kunne få Torres til en fordelagtig pris. Man kan ikke spå om fremtiden og det kunne man heller ikke dengang. Løntunghed er noget klubben må acceptere når man ikke kan købe up-front.

Ja Milan spiller noget forfærdeligt bold her i 2015, men jeg kan ikke se hvilken taktik der umiddelbart ville være til vores fordel, når spillerne ikke kan ramme hinanden 5 meter væk og vores løb uden bold er ikke-eksisterende. Iøvrigt så spillede vi måske ringe fodbold i 2011, men vi vandt mesterskabet.


Allegri overtog Juve da der var totalt kaos i klubben. Conte havde lovet det ene men gjort det andet. Vidal, Pogba og Lictsteiner ville væk. Fansne hadede ham pga. fortiden.
Roma var stadig en trussel og man mente at "Contes Juve" kun kunne vinde når han téede sig ude på sidelinjen, syntes jeg efter et halvt år at nogle af de idéer han implementerer begynder at vise sig. Han er klart manden der kan tage Juve et skridt i den rigtige "europæiske" retning, hvilket syntes jeg kunne ses i de to kampe mod Verona.

Jeg ved ikke om det er den klart bedste trup i Italien, men det er den bedste og han skal nok få dem længere i Chl. end Conte gjorde.


Min pointe omkring Allegri var bare at måske var det truppen, for et år siden, der var noget galt med og ikke træneren. Træner skifte kan ofte være det samme som at pisse i bukserne for at holde sig varm
"Old Lull Bee"
Synes folk er meget hurtige om at sin fælde dom over Inzaghi. Milan valgte med ansættelsen af Inzaghi, at satse på en ung træner med potientiale, og et hjerte der banker for farverne. At han skal skiftes ud allerede er bare fjollet. Vi må væbne os med tålmodighed, og stole på han kan bringe ligeså meget glæde, som han gjorde på banen.
AC Milan, FCK og Brønshøj
Spalletti nævnes som ny træner fra næste sæson. Ikke ligefrem opmuntrende for Pippo, men han skulle være blevet hos Primavera noget længere. Det er ledelsens skyld.
Annonce